282 datasets found
Danish Keywords: pose Place of Narration: Bredstrup ved Fredericia
I Almind, omtr. halvanden mil nord for Kolding, ligger der en høj, hvor der i gamle dage boede en trold. Da så Almind kirke blev bygget, kunde trolden ikke være der længere for klokkeringningens skyld, da klokkeringning og torden er det værste, man kan byde en trold. Af den grund flyttede han til Lejrskov og tog bolig i en høj derovre. Han kunde dog ikke...
da.etk.DS_03_0_00227
For forrige og for sidste krig så enkelte lige så vel ved hojlys dag som om natten store troppemasser drage syd på, men så vidt vides kun rytteri. De red i luften med rivende fart, musik og våbenbrag, så kreaturerne kom hjem i den storste angst. Det skal dog kun være dem, der er fødte en helligdag, der har kunnet se det. Bredstrup. Mads J.
da.etk.DS_02_J_00391
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
da.etk.DS_02_J_00228
Almindelige varsler kan alle høre og se; ligtog derimod kun de, der er fødte en helligdag. En kone, hendes datter og dennes kjæreste fulgtes en aften ad. Allerbedst som de går, siger konen, at de skulde skynde sig enten at gå over til den hojre side af vejen (der har ligtog nemlig ingen magt) eller også løbe ned i venstre vejgrøft. Nej, det vilde de...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
da.etk.DS_02_H_00478
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» — <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* — «Havde...
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
En mand gik stadig i byen hver aften klokken 12. Dette undrede hans kone sig over, men da han så også gik juleaften, listede hun sig bag efter ham. Da så hun, at han gik ind i kirken, hvor alle de døde sad og sang salmer. Han gik op på prædikestolen. Hun listede sig bag efter og plukkede ham i ærmet. Han vendte sig hastig om og råbte (meget hojt): «Hvad...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Nebbegård ligger ikke længere, hvor den for lå, og grunden dertil er følgende: Nebbegård og Odstedgård havde hver sin nisse. Disse to levede ikke i et videre godt forhold til hinanden, da de for at berige deres herskaber stjal korn fra hverandre. En aften traf det sig da hverken værre eller bedre, end at de modtes hver med en god ladning korn. Nu sloges...
da.etk.DS_02_B_00060
Lidt nord for Pjedsted lober en bæk, som overskjærer jærnbaneo, og den kaldes Fesbæk. Der står om natten en eliefrue lidt fra banen og banker toj. Man fortæller en ret morsom spøg fra dette sted. En mand kom en lys aften halende ned ad skrænten mod bækken og hører da ganske tydeligt ellekonen banke toj. Han står i sin angst stille, men da kan han intet...
Manden i Tudebjærg han havde en Datter, og hende vilde den Mand oppe i Vallebjærg have til Ægte. Men han måtte ikke få hende, og så kastede han en Pose Sand efter Tudebjærg-Manden. Men det gik over Bjærget og blev liggende som en hel Høj, der endnu findes oppe ved Jens Madsens Gård. Altså kom Klatten for langt. Vallekilde S., Ods H. Lars Julius Timm,...
da.etk.DSnr_03_0_00181
En mand kom kjorende til Hjørrivy, og så skulde han visiteres. De spurgte, om han havde noget. Nej. Hvad det da var for en pose der bag i vognen? Det var ål, svarede han. Ja, de skulde konfiskeres. Nå. men han vilde selv beholde posen. Ja, den kunde de ikke tage. “Vil du så hælde dem ud på gulvet?” Nej, det vilde han ikke. Så hældte betjenten dem ud, men...
da.etk.JAT_05_0_00118
Alle herregårde, der er rundt omkring i landet, har Fanden sat. Da han kom over Fyen, havde han dem i en pose, og der gik i det samme hul på posen, så en hel del drattede ud. Derfor er der blevet så mange herregårde ovre på Fyen. Jelijærg højskole-
da.etk.JAT_02_0_00114
Når man bar kjøbt en gris, skal hovedet af den puttes forst ned i posen. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_01_0_01079
Mange fon i mosen, giver mange gryn i posen.
da.etk.JAT_01_0_00298
Kommer du en møller, en tolder og en skrædder i én pose og ryster dem dygtig, er den første, der kryber ud af posen, en kjæltring.
da.etk.JAH_06_0_00534
Når kjæltringkvinderne kom ind et sted, vendte de ryggen til bordet og satte posen på det. Når de havde fået forklædet fyldt, rejste de af igjen og gik så ud til en digeside og tømte forklædet af i deres pose. Det gjorde de aldrig inde, man skulde vel ikke se. hvad de havde i den. Mads Holdt, Påbøl.
da.etk.JAH_05_0_00549