Der kom en gammel tigger ind i en gård her i Gudum og bad om at blive der om natten. Han fik ja, og så satte han sin pose ind under kakkelovnen. Om morgenen, da han vilde til at rejse igjen, så han, at der havde været nogle mus ved den. Så gik lian ud til ildstedet, lagde et par gløder for sig selv og sagde noget, som konen ikke kunde forstå. Så kom der...
En mand, der boede på Åstrup mølle sønden og vesten for Hjørring, han blev syg og skulde dø. Så havde han 800 daler, der stod i en pose i sengen ved ham, og før han døde, siger han til konen, at de penge vilde han have med sig i graven. Konen lægger dem også i kisten. Så kommer præsten der ned, da han skal begraves, de kaldte ham Mester Nielsen, og han...
Der var en mand i Blegind, han gik op til præsten flere nætter og stjal af sådan nogle gode æbler, de havde. De fik at se, at der var nogen, som tog af dem, og så siger karlen til præsten, om de skulde ikke sidde vagt og se, hvem det var. "Det behøves så mænd ikke, for nærenstid du står op i morgen tidlig, så kan du gå der ud og se ad." Da folk kom op om...
En gammel snedker, Korner, i Korbeg går med et himmelbrev i lommen, der en gang er falden ned på hans ene ben, og der har hængt sig fast. Han tror, at ingen kan skyde ham, ej heller kan lynild ramme ham. Men det slog ned i hans hus forleden år. Han er født i en sejers skjorte, som han går med i en pose på hans bryst. (Sml. nr. 194) H. Chr. Hansen, Handest,
Min fader boede i Molgårde i Søby sogn, mens han var ladefoged på Søbygård. En aften, han gik hjem, havde han eu skjæppe malt på nakken. Den lå og vippede, og så var det, som der gik en lyd bag ved ham og sagde lige så bestemt som posen: "Vip, vip!" Da han var kommen op til laudevejen, hvor der lå en svær høj, som imidlertid nu er kjort væk, gav det et...
Lavlunden (o: Niels Lavlund) boede i et bitte hus vesten for Blåkilde. Han havde lokket en pige, og så blev han tilsagt at mode for herredsfogden. Men han forsikrede for, at han havde aldrig haft med en pige at gjore. Så .blev hun kaldt ind, og hun påstod, at der var ingen andre fader til hendes barn end ham. Så har De jo alligevel haft med hende at...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
Der var mange hylder før, og hvldethe var almindelig. Blomsten skulde plukkes st. hansaften. Man brugte pilebladsthe (de lange smalle pileblade blev turrede og både lignede og smagte som den bedste kinesiske the, siger de gamle). Enebærthe og peberrodsthe var mest som medicin. Bukkeblade kogtes der også the af, men de brugtes også sammen med...
En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
Strands. De have idelig hovning og en temmelig lang hovvej, men som de ere forstandige og tillige arbejdsomme og hurtige agerdyrkere, så véd de at bestride det alt. og dette kan lægges dem især til ros, at de have fået den skadelige hovpose helt afskaffet, endskjøndt de have trekvart mil til hove og må yå tidlig og komme sildig hjem; må dog de, der fare...
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
For en 100 år siden boede i Engesvang en mand og kone, der havde flere børn. De var meget gudfrygtige og hellige, og de bad og læste tidlig og silde, men derfor blev det kun småt med deres legemlige arbejde, og den tid de fik tilovers fra deres læsen og beden, kunde ikke skaffe dem brødet. De hængte så en tom pose ud på husets ene endemur og bad nu Gud...
Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads gik omkring med en medekrog med en orm på og vilde mede hønsene om middagen, når folkene sov. Han lod, som han gik og fiskede i rendestenen, og når han nu smed ormen ud mellem en flok høns, så snappede en af dem ormen, og så trak han til og i posen med hønen. Han sagde: Bider hun ikke her, så bider hun andre steder. Anders Kristian,...
Der var nogle, de kaldte Lodfolkene, fordi de drog om og loddede for folk. Konen havde 22 børn at kjøre omkring med. Manden og den største søn gik og trak med en vogn fuld af børn. Næsen gik til jorden på manden, sådan trak han. Hun havde ét barn på ryggen i en bitte spånvugge med spoler, et ved hånden og et i maven. Sådan så a hende al tid, hvergang hun...
Gamle-Søren, der boede her vester i byen, var ude på marken en dag i hostens tid, og da han så kommer hjem, havde der været nogle kjæltringer og stjålet 6 rigsdaler fra ham og ransaget i andre ting også. Han får et par mænd med sig, og de får at vide, hvad vej kjæltringerne er tagne, og sætter af. Da lå de i SUstrupgård. Så kommer de jo ind i laden til...
En stodder, som havde tigget sig en hel pose fuld, kom om aftenen ved solnedgang til en vanding ved vejen, og her rystede han alt sit forråd ud i græsset og ledte det bare brød fra. Så gik han hen til kanten af vandet og strittede det ud med de ord: Plump, lille stykke brød! og: Plump, store stykke brød! En mand, der kom gående på vejen, hørte det,...
Peder-Jern han kunde binde både orme og snoge. Det var i den tid, betjentene vilde tage folks varer, når de glemte at give det an. Så en dag kommer han med nogle al, og han glemmer at give dem an, og de tager dem fra ham. Næste løverdag kommer han atter, men da havde ban fået både snoge og hugorme i posen. Det går som sidste gang. De råbte: Hejj, mand,...
I fastetiden bruger børnene her på egnen at synge for påskeæg. Børnene stiller sig i forstuen og synger en vise, snart en og snart en anden. Når den er til ende, synger de Heste: Somme elsker vinteren, for da er natten så lang, andre elsker sommeren, for da hores fuglesang, karlene elsker pigerne, for de er som en rose, men vi vil elske konerne, for de...
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
