En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger...
Der var en Mand og Kone, havde avlet et Barn, og det skulde de have til Dåben. På Mandens Mark boede der en Bjærgtrold, ham stod han sig så meget godt med, for når han gjorde Opskyvr eller Forsamlinger, bad han Trolden med. Så siger han til en Tjenestedreng, han har: »Nu vilde a gjærne nok have Trolden med denher Gang, for han giver en god Faddergave,...
Der var en Pige i Harre, hun havde lagt sig til at sove ved en Høj, der kaldes Breggeshøj, den er nu henkjørt, og hendes Fader havde allerede begyndt at tage nogle Knolde fra den. Den ligger langt ude i Heden vesten for Harre nede efter Vejles Bro og Sallingsund. Så faldt hun i Søvn. Den Gang hun vågnede, var hun helt tosset, og hun foregav, da hun kom...
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
I Hellevad boede en præst, kaldet hr. Lovens. Haner især kjendt for sin uhyre styrke og sin dygtighed til at mane. Til denne præst kom en sildig aftenstund i stærk frost og sne en mand, og sveden trillede ham uagtet den stærke kulde i store dråber fra panden. »Hvad vil du her så silde, og hvordan er du tilredt?« sagde hr. Lorens (Højer). »Ja, det må I...
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
I Grumniesgård i Nørre-Nissum boede en kone, som de allerældste folk kun kan huske under navnet Gamle-Maren Grummesgård. Hun brugte aldrig at lukke for nogen ting, lærredet lod hun ligge på blegepladsen om natten, dørene og lugerne til lo og loft lod hun ofte stå åbne, for da det var vidt og bredt bekjendt, at hun havde Cyprianus, turde ingen stjæle fra...
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
Der levede nylig en klog mand i Fårup, som hed Mads Hansen, sædvanlig kaldt Kloge-Mads,og hanhavde både vilje og evne til at vise den Onde, hvilken magt han havde over ham ved Cyprianus's hjælp. Smede-Lars i Rettestrup var en god ven af Kloge-Mads, og når det undertiden skete, at Lars ikke kunde få bugt med et dyrs sygdom, henviste han gjærne vedkommende...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
Beboerne af Båring skal i gi. dage have været sådan nogle ugudelige kroppe, ja, den dag i dag betegner omegnens folk Båring og Blanke skov som det sted, kvor ærligheden slipper op. Den gang landevejen mellem Middelfart og Bogense gik langs stranden, var der en røverkule ved Kragelund i Båring skov. Stedet blev meget frygtet, for roverne foer grumt frem...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
Det var almindelig bekjendt, at der i Bybækkes skov var rovere, og ingen turde færdes der igjennem ved nattetid. Så var der en guldsmed, som havde gjort noget sølvtøj i stand og skulde til Tirsbæk med, og han havde en hæslig stor hund med sig. Da kommer han til en stor mandsperson, der kommer med en økso på nakken, og han giver sig i snak med denher...
I Højen var der i begyndelsen af dette århundrede en præst, som kunde mere end de fleste. Da såledesen gang præsten i Egtved sendte en dreng hen til ham med en aflåset posttaske, opdagede drengen undervejs, at tasken kunde lade sig åbne, og igjen lukkes uden nogle. Han lagde sig så ved et dige og læste alle breveue, lukkede tasken og bragte så præsten...
I krigstid flygtede beboerne fra Darum by ud i kjærene der ude i sydost, Hulmosehjær og Kjær spange, og boede der i jordhytter. Men i en gård var der bleven en bitte dreng tilbage, ham havde forældrene ikke fået tid til at tage m6d sig, eller ikke sandset, at han blev tilbage, for de kom så hovedkulds afsted. Da moder og fader nu kom tilbage ved nattetid...
Ude i Vesteregnen ligger Skophuset, hvortil var mange tønder land, men næsten ingen af dem var opdyrket. En gang havde manden været i Viborg, og da han kom til sit hjem, så han, at der ude på havediget sad en nisse. Ham tog han med ind og gav ham både æde og drikke, så han fik lyst til at blive der for bestandig. Fra den tid af blev hvert år flere tønder...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket...
