En Mand skulde en Aften igjennem en Skov og havde en hel Del Penge med sig. Han blev mere og mere angst, eftersom han kom nærmere til Skoven, og til sidst faldt han på hans Knæ og bad så inderlig til Vorherre om at hjælpe ham. Da han havde endt sin Bøn, blev han mere rolig og var ikke længere ræd. Så kom han også godt gjennem Skoven og til sit Hjem....
For en 300 År siden da blev Ulkendrup plyndret og brændt af Røvere, og den blev ikke bygget op igjen. For en 50 År siden blev der ført Sag om, hvor den Jord skulde høre hen, den er på VesterLunde Sognegrund. Men nu er der da igjen en Gård, der hedder Ulkendrup-gården. Lars Krist. Pedersen, Ringe Mark, N.-Nærå. Lunde S., Lunde H.
Matbises kone i Bindeballe gav sig en gang af med at ville have plyndret en kræmmer her ude på Korsagre ved liiber-vejen, men han blev hende for stærk. Der var én, der hed Per Ulv, han kom hende så til hjælp, og så menes det, at de havde gjort det af med ham. Knud Schmidt, Bindeballe.
De kniplingskræmmere havde somtid nogle penge på dem, og derfor er af og til én af dem bleven myrdet og plyndret. Sådan skal der være bleven slået en kræmmer ihjel oppe ved Hjeds bæk, og de har også fundet benraden af et menneske der. Oppe ved Tinghøj i Øster Hornum har de også fundet benraden af et menneske, og de har fundet nogle penge, men ikke just...
For en 300 År siden kom der en Juleaften Røvere ind i Ulkendrup By og ødelagde alting. De kom ind fra Kluset: den Å, der gjør Skjel imellem Odense Herred og Lunde Herred, og vi har endnu det Navn Klusebroen. Der var 4 Gårde i alt, og de blev allesammen plyndrede. Der blev nok sendt Bud om Hjælp ind til Odense, men det var for sent. Beboerne kom nu...
da.etk.DSnr_04_0_00739
I Amdal sønden for Amdals molle mellem Ugilt og Tårs skal i ældre tid have været et svært krat, og der var også røvere. Mine bedsteforældre kunde nok huske det krat, og at de gik og tog folk op der, både kjørende og gående, og plyndrede dem af. Men folk fik aldrig noget rigtigt ram til de røvere. Jens Peter Pedersen, Ilbjærge.
da.etk.DS_04_0_01465
Roverstuerne er oppe norden og osten for kalkværket i Mønsted. Der var en stor og en lille, og der var rovere, som plyndrede i omegnen, hvor de kunde. Den gang var det ene skov, men nu er der lagt en gård der, som hedder Stovgård, og den lille kule er nu opfyldt. Den findes i gårdens have. Peder Navntoft, Gammelstrup.
I svenskekrigen blev bonderne samlede under gårdmand Niels Movstsens anførsel i Lundsgård, og hindrede således en svensk troppeafdeling fra at plyndre egnen. Samme mand har skjænket Vorde kirke et døbebækken sammen med en anden mand af sognet. Pastor Krarup, Vorde.
da.etk.DS_04_0_00353
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: A troede, den ske var til den fornemste. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Biskop Munter kom en gang ned i en handskemagerbjælder og kjøbte sig et par handsker. Men da han nu så, at de var sammensyede ved de Jange fingre, så sagde han: Ja, lille jomfru, det er vist nogle meget rare handsker, men jeg kan dog vist ikke bruge dem, for jeg skal sige Dem, jeg plejer gjærne at gå med hænderne på ryggen, og det kan jeg ikke godt, når...
Præsten i Søndeihoved på Fanø var i Kjøbenhavn, og der mødte han en af sine ungdomsvennor, som hilste ham med: Hvad, Fanden, er du her! Han svarode: Tys, tys, tag ikke Herren din Guds navn forfængeligen. Sigurd Muller, Kolding.
Der var nogle forsømte børn, de kaldte degnedrengene, de kunde ikke blive konfirmede, fordi de ikke kunde noget. Min bedstefader foreslog så, at de skulde have lidt privat undervisning af læreren for en lille betaling. Den skulde sognet så udrede. Men den rigeste mand vilde ikke gå med til det. Så sagde en sømand, der sad ved siden af ham: Du skal blive...
I Roskilde skjældte friskolens og borgerskolens drenge latinskoledrengene ud for skoftegnavere. Tyder på den tid, da de sang for dørene. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Rektor Sigurd Mullers bedstefader har fortalt, at følgende salme blev indsendt til salmekommissionen: Men derimod min ødsle kok kan aldrig få af retter nok, er dertil meget lækker én ting fuld tung kan hun kræve af min næve til sin føde og endda end mer forøde.
Lever af en hane og ikke af en vibe, kurrer de i Varde, de snurrer vel i Ribe, lever af en hare og ikke af en stork, fyrer de i Lyne, så fodier de i Bork, lever af en hare og ikke af en ål, ålen går i mudder, og haren går i kål, Lever af en drage, her vanted1 jeg et rim, ledte først i Esbøl, og fandt det i Vim. Fremsagt af Søreu Jensen fra Siget, Mosbøl,...
Den, der forst får sine koer ud pintsemorgen, er natravn, men den, der får dem sidst ud, er svinepisker. M. E.
da.etk.JAT_04_0_00304
Pintsemorgen leger solen over Vorherres grav. Morten Eskesen.
da.etk.JAT_04_0_00299
I Kolding har man ikke fastelavnsris, men fastelavnsferler af form som en ske. Rektor Sigurd Midler, Kolding.
I Kolding latinskole er der til den senere tid bleven holdt maj fest. Skolen blev da pyntet med grønt. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
