P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Gregorius med bliid da skal ploven ud å skriid. J. Schørriug.
da.etk.JAT_01_0_00686
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_05_0_00006
Sortehøj i Plovstrup skal være hvilestedet for SortePlov. Om den høj siges der, at der hver nat klokken tolv skal kjøre en ildvogn tre gange rundt om højen og derpå op på den og lige op i luften. mette katrine hansen, plovstrup.
da.etk.DS_05_0_00299
Gregorius den blii, da skal ploven ud å skrii, gåsen ind å leeg, og ståkelen ud å teeg. Vole.
Imellem Rosenholm og Hornslet udenfor Hovleddet har flere påstået at have set en kjøre og plove med fire hovedløse Heste for.
En mand pløjede om natten på Bislev mark, han råbte og sagde: "Howw, dryww." Da kom der en gang en kone gående, og hun hørte det, men hun var så nær, at han tvang hende til at kjøre ploven for ham. Så var hun endda så klog, da de kom til enden, at hun holdt fra sig, for havde hun holdt til sig, så havde hun blevet indviklet i alt det mosselærk, der var....
Der har været et siot ovre ved Skovsbjxrg, de kan endnu plove mursten op af det. Der er en gård her, der kaldes Kongsgården, en anden gård kaldes Jægergården. ry.
En gammel mand og en karl var ude at hente en plov, der stod på marken. Så sagde karlen : «Kan du se ?» Nej, han kunde ikke se det. Da var det en ligskare. Niels Pedersen, Gjedved.
I Tovstrup var en karl, som var inde i en høj på Tovstrup mark i tre dage. Han var endnu levende, mens a var der henne. Det var, mens han var en stor knægt. Det var jo bjærgfolkene, han var ved, men han vidste ikke, hvordan han kom fra dem igjen. Det var i den største af Røgindkøjene. Der er to af det navn, men den ene pløjede vi over, og når vi nu...
Det er ikke godt forst at se storken liggende i reden, så vil man blive meget doven det år. Storken kommer gjærne vor Frue dag. Gaver og nyt tøj.
Her på Sjælland er det heldigt at se en flyvende stork, ti så skal man komme ud at rejse. N. C. Andreassen.
Først om foråret skal man se: En flyvend' tiend' viib og en drivend' plov og en ståndend' stork og en gåend' sæd'mand og et føl, der vender æ én, og en frø, der vender fræ én og et hvidt ålam. Mors.
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
Vi gjorde hove til Batldousdal. Om morgenen kunde vi have seks heste for en plov, og dot var tit, vi ikke kom hjem med mere end to. De andre var falden pi ageren, og så skulde vi enten hente dem, eller de selv kunde komme daskende hjem, når de havde ligget der en tid. Ras Pedersen, Tåstrup.
