For mange år siden var der en dreng, som kjørte plov for sin fader. Han klagede da nogle gange over, at han var sulten. Da stod der pludselig et stykke ostebrød på gjærdet ved dem. Det spiste drengen, men om natten blev der sådan en vældig tummel i kammeret med dands og musik. Det var trolde, som vilde have drengen, og han vilde også gjærne dandse med,...
Nu skal I hore en af min faders fortællinger: I Snærild, Odder sogn, kom en kat ind og satte sig i skorstenen hver dag, og aldrig så tit de kylte den ud, kom den igjen. Så kommer karlen hjem en dag, han havde været ude at plove, og fortæller, at der kom en lyd til ham der ude, som sagde: "Svend Brat, sig til din kat, hun skal stræb' å komm', for...
Der var en degn ovre i Tømmerby i Sneum, der hed Madsen, han sagde altid: Herren tæjj mæ! og hans kone sagde: Søwren tæjj mæ. De var en gang til gilde, og da spiste hun så meget, at hun måtte ud at trimle sig. En anden gang sagde hun til et gilde: De ær Søwren tæjj mæ sueW hær, lille Madsen, de wa råer å kom i måån ijæn. Han svarte: Ti stell, Ann,...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
Bitte-Lavst i Toftum, Søvind sogn. var meget stærk. En gang kjorte han til Horsens med et læs korn for herremanden, og da han kom til Hanstedbro, så knækkede den ene vognaksel. Mon det tog Lavst sig ikke nær. Han tog en tønde rug under hver arm og en tonde på hvor skulder, og da han havde fire tønder på vognen ialt, så tog han hele læsset og gik ind med...
Der var en streng herre på Mejlgård, der hed Kallager. En karl var sendt ud på hovmarken for at plove eller harve, og det gjorde han ikke godt nok. Da ladefogden kom, skjældte han ham slemt ud. Karlen trak ham så af hesten og bankede ham. Da lod ladefogden ham sende til Benzen, fnr at han der skubh lide hans straf, der havde de nemlig alle...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Når karlfolkene havde været ude at plove den forste dag i foråret, og de så kom hjem, blev alle dørene lukket for dem. Når de så stod og ruskede i dem, blev der spurgt dem, hvor de vilde vise deres lopper og deres lus hen. Så svarte de gjærne: Vi viser dem i pigens seng. Men så måtte de ikke komme ind, for der skulde utøjet jo ikke vises hen. Endelig...
Pastor Stockholm i Rødding vilde præke i alle 3 kirker i anledning af reformationsfesten. Han var noget enfoldig og tjokvorn, og så havde han bestemt, at der skulde være forstpræken i Løvel, mellempræken i Pederstrup og sidstpræken i Rødding, men det havde han glemt. Hans pige havde får i præstegården, og da søndagen kom, vilde hun have et lam bragt ned...
Den gamle Per Overlade gik og satte æg i myretuer, og Lavst Smed havde den tro, at Per kunde hegse. En dag, Lavst var ude at plove, men studene ikke kunde trække ploven, kom han ind på, at den var forhegset. Så kommer han hjem og henter en hel hoben ild i en spand og slår om ploven med, te det står i én rendetåge runden omkring. Se så skulde han til at...
I min barndom fik de ikke brød den halve tid, for de avlede så lidt rug. A gik en dag og bed på et stykke ene brød. Så kom Niels Mortensen fra SkjellerupNygårde til mig og sagde: "Hvordan smager det?" "Det smager godt", svarer a, "når en er sulten". "Ja, det er sandt, nu har a ikke smagt brød de sidste 14 dage nærere end i går, a var henne at plove...
Der boede en stærk mand i egnen om Løgstør, de kaldte Bitte-Jørgen. Der kom en mand fra Salling eller Ty og vilde se til ham. Han tog nu drawwtiisten af ploven og tog fat i den smalle ende af åsen og pegte med. Han var en gang i Løgstør med et læs skudtorv. Så kom der en og spurgte, om han var den stærke mand. Du skal så motte lade mig gå, a fornærmer...
Der var en stærk mand ovre på Fyen, han troede jo, han var den stærkeste mand, der var i æ land. Men så hørte han, at der var en anden stærk mand i Favsing, og kom i tanker om, at han vilde ned og stifte bekjendtskab med ham. Han kommer også til en mand. der gik og pløjede, og så siger han: "Hvor er det, den stærke mand i Favsing bor." Så går han hen og...
Der var en, de kaldte Mikkel Eldal, han boede på Tiilst mark og var sådan en forfærdelig stærk mand. Han var slem til at drille ritmester Friis på Lyngbygård, som han gjorde hove til, men det var nu heller ingen behagelig mand at stå under. De havde jo sådan deres mål, de skulde plove og harve og hoste, og nu vilde han jo ikke plove ned i jorden, det...
Kammerherre Sehested på Rydhave var ejer af 7 søer og 7 øer og 7 grønne skove og 7 snese drivende plove. Men de skove skulde nok tælles nøje med. Han var stiftamtmand og kjørte med fire for og topper og stads. Til sidst blev han gjort umyndig. Han sagde: "Jeg vil være rask kjørende, sådan at jeg kan kjøre lige ind i Helvede, jeg skal der jo dog...
Syd for Fjorden talte de i traver, nord for i læs. Der skulde tre traver til et læs. Syd for fjorden havde de kun én opbinder, og de regnede segs neg til kjærven, men nord for var der to, den ene til at binde op, og den anden til at rive og sætte sammen; så når de var færdige med at hoste, var alt sat sammen og i orden. I hver tre skår stod en rad, og...
I Hedensted boede en Gårdmand, der hed Niels Jessen, og han havde snart en Snes Kreaturer, men de blev syge allesammen. De stod og brølte i Nødset, og Folkene havde snart ikke noget ud af dem. Så hentede de en klog Mand, der hed Klavs Knudsen, han var fra Vejle. Han sagde, at der var en, der havde gjort ondt her, men inden tre Dage var omme, skulde han...
Ved et Markskjel imellem to Mænds Ejendomme i Lund vest for Horsens gik der Spøgeri om Natten, og det var da nogle, der pløjede om Natten. De havde flyttet Skjellene, og så skulde de gå og pløje tilbage, hvad de havde taget fra Naboen. Der var ingen, der så dem, men mange hørte dem humle med Plov og Heste, og de kunde høre, at der blev råbt både »Hors«...
A var henne i Tronsgård en Dag for at hjælpe Konen, og det blev noget silde for mig, inden a gik hjem. Der gik en Sti tværs over Agrene op til en Vej, og Konen følger med mig ud og siger, a kunde nok finde hjem ad den. A skulde gå lige nord på, og a går og kommer også til en Vej, men den kjendte a ikke. Så ser a, der står en Mand henne ved en Plov, og...