Der har været Bjærgfolk i en lille Høj på Spjellerup Byes Mark, Marvede. En Mand pløjede tæt ved Højen, og Tjenestedrengen kjørte Plov for ham. Da kom en Trold ud og bad om at måtte låne en Øgse til at lave sin Gridsel med, for den var gået i Stykker. Manden kastede Øgsen hen til ham, og han forsvandt i Højen. Lidt efter kom han igjen med et nybagt Brød,...
da.etk.DSnr_01_0_00325
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Min første mand han var en dag ude i marken at plove, og han havde stude for. Så tykte han, der gik så meget en grov stor lus på den ene, og han vilde da prøve at prikke den ihjel med et halmstrå, men det kunde han ikke. Så tog han noget jærntøj, men a kan ikke huske, enten det var hans træsko eller noget af ploven, og slog den ihjel med. Ved han fik den...
Der var en mand i Knudstrup, der havde plovet et skjel og lagt til hans egen mark. Men det vidste jo ingen af at sige. Se så bliver manden syg og døer. Det var om vinterdage, og der var et stort lag sne på jorden. Så kommer den døde mand til vinduet og kalder æd hans søn, og han rejser sig og går hen og spørger, hvad han vilde, for han kunde kjende på...
På Korsgård mark her sønderpå har der gået én og kjørt plov om natten. Der kom en kone der forbi, og det flyede hende tommerne ved den nordre ende af marken, og så måtte hun kjøre en vending, indtil hun kom tilbage til det samme sted igjen, så kunde hun slippe. Det skal være en mand, der har boet i gården, og så har han pløjet sig nogle furer til af hans...
Vesten for Jebjærg kirke ligger en gård, som hedder Brudding, og på marken vesten for har der fra gammel tid været spøgeri. En aften silde gik en mand over denne mark, og fandt da et par læderlapper. I den tro, at det mulig var noget, han kunde bruge, tog han det op. Men da han nu havde fået det i hænderne, kunde han ikke slippe det igjen, og han måtte...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte...
Der var en stor kjæltring i Åsted i ældre tid, som var voldsom til at narre folk. Han havde en gang snydt hans nabo for et par hvide heste, og dem brugte han siden at kjøre med. Efter døden blev han ved at kjøre på hans mark og plove med de hvide heste. Det er en stor flad mark, og mange er komne galt af sted der. Enten er de gåede vildt, eller også er...
Halling er noget vand imellem Vejlby og Vrist, og der mener man, at udsejlingen i havet en gang har været. Det ser det også ud til. Der er et vand lige syd for Noer kro, der kaldes æ Wees. Der skal være strandet et fartøj med sten til Engbjærg kirke, og nogle af dem er siden fiskede op og brugt til en gård, Lund i Engbjærg. Det var ene vilde sten, og det...
I den vestlige del af Bjerremose by i Horne sogn er der et sted, som kaldes Krimmelhuen, hvor der en gang skal have ligget en stor gård, som senere er sunken i jorden; men da Horne kirke skulde bygges, var den der. Ejeren kom i strid med bonden på Stavskjærgård om; hvor kirken skulde stå, da hver helst vilde have den ved sin gård. Endelig blev de enige...
Her på egnen har det også været skik, når man begyndte på en gjerning, at sige: i Jesu navn. Når det var et naturligt udslag af øns ket om at have Jesus med sig i alle ting, så var det jo smukt og i sin orden, men tit blev det også brugt tankeløst eller som en slags trylleformular. Sådan blev det sagt om en karl, der skulde ud at ploje, at han, da han...
Ved Ryssensten stod der et hus, jeg kan endnu mindes, ruiuerne blev ført bort, De kaldte det slottet. Der skulde en kone have sjunket, fordi hun spandt om juleaften. På det sted var der al tid et bul, som der hvert år blev ført mange læs jord i, for de vilde have det under plov med det øvrige land, men det blev hvert år ved at synke, hvor meget de end...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
Nissers slagsmål. En plov som våben. havde de også én. Disse to kunde aldrig forliges, ti de stjal si forvovent fra hinanden, at de en dag blev uklar, og hver tog en bagplov i lianden, og med den sloges de så længe, tif hver havde kuns en lille stump i hånden. Lars Dybdahl.
En mand pløjede ved en høj. Da kom en lille mand med en rød hue ud af den og bad ham meget venlig om at vælte den sidste fure tilbage igjen, da der ellers faldt jord ned i hans middagsgryde. Mandeu føjede ham straks, og fra den dag lykkedes alt for ham, hans heste blev fede, der kom nyt jærn i ploven af sig selv, og han blev fra en fattig til en rig...
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
En mands datter blev tagen af ellefolkene. Så fik han det råd, at han skulde plove med to køer, der var med kalv, fra hans dør og til højen og gjøre furen så bred, at en vogn kunde kjore der. Da han nu havde gjort det, kjorte han derud og traf godt nok, at bjærgmanden ikke var hjemme. Hun kommer ud uden for højen, og han løfter hende op til sig og kjører...
I den gård her i Grønfeld, der ligger i hullet lige neden for smedjen, var der en kone, og hun kom til at gå over vejen, inden hun gik i kirke. Så kom der en bjærgmand fra Kajbakken og tog hende, og hun kom med ham hjem. Nu var manden vant for hans kone, og han ledte jo efter hende, men kunde ikke finde hende. Så blev der rådt ham, te han skulde plove en...
I Dagbjcerg Dås har der jo boet bjærgfolk. En gang havde bjærgkouen tabt siu nogle, og folk horte, hvordan hun gik og jamrede sig over tabet af den. En mand, som pløjede i nærheden, fandt en ualmindelig stor nogle, som han aldrig havde set mage til. Han tog den op og hængte den på ploven, men som han kort efter havde fjæinet sig lidt, var noglen...
Vi hørte, det smedede i Årestrup høj mange gange, og når det var godt vejr, løb en 2, 3 bjærgdrenge og spillede uden på højen. Mig og min fader kjørte plov der forbi, og så fandt vi en rage, der var i stykker. Min fader havde et søm i hans lomme, og det smækkede han den sammen med. Siden lå der en kage eller rulling. A så den først og råbte: "Fader,...
