Der var nogle bjærgfolk i Tofte ?nark. Så var der en dreng, der kunde se dem, han var født om natten kl. 12. En middag kl. 12 så han, der kom en hel flok ned ad bakken, lige som det kunde være gildefolk. Så kaldte han ad hans moder, hun skulde komme ud og se, der kom så mange gildefolk ned ad Tofte bakke. Han kom siden til Tofte at tjene hos en mand der,...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Pastor Holm og Thomas Andbæk var somme sinde gode venner og somme sinde uvenner. Det var ikke fri for, at præsten vilde gjore lidt nar ad Thomas, for det han ikke var god til at skrive for sig. Så havde præsten været ved at plove og det kunde han ikke ret komme afsted med. Han havde også en plet jord, der var havre i, og så siger han til Thomas: Her er...
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
Den står lykke for, dei forst om året ser: en flyvende vibe, en rendende stråndskåå, en standende stork, en drivende plov og en barfodet smed. Joh. Nielsen.
Et varsel for god lykke er det første gang om foråret at se: Viben flyww, ploven dryww, harven gå, storken stå, N. Kr. Pedersen, Gr.
Til 5. Agerdyrkningen-. Dersom beboerne vårret formuende til at tage ret mere hede under ploven, som hver mand har stor overflødighed af, så kunde han unægtelig forbedre pin avl, allerhelst dersom han kan finde denne såkaldte jordmarv eller lim til al gjode med, ti hvad gjode han ellers har, kan alt anvendes på do sædvanlige indtægter. S. Omme....
Gamle Adam byggede sig et hus ude på et jordstykke, han havde kjøbt af min fader. Han havde det meget fattigt den forste tid. han dyrkede op af heden, og han havde kun en ko og nogle får. Så spændte han koen og hans kone for ploven og gik selv bag efter med pisken. Der fortælles, at konen fik lige sæ mange snært af den som koen, og nogle fortalte...
Forhen brugtes jærn kun sjælden, eg kun fa heste havde sko både for og bag. Ploven havde sædvanlig fire heste til forspand. Vognfælgene var for slidets skyld forsynede med mange inddrevne sten og plovhælen ligeledes. J. Nissen, Rarutea.
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
En, der gik og betlede her ovre i Ingstrup, de kaldte ham Kræn Olesen, nar hans træsko gik i stykker, så lagde han trægjorde om dem. De kylte vognhjulene i vand om middagen, nar de kunde komme til det. Hele sommeren havde de dem i vand om natten. De havde hammelrebe af flæg eller humleranker, der var snoede sammen, og brystole og topøle og kobbeløle af...
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
Skipper Kristen Melsen i Harrvig forstod sig ikke det mindste på landvæsenet, og hans kone måtte da sørge for det. Hun stillede ploven for ham oppe ved enden af ageren, og hun plejede så at sige til ham det var sådan blevet hende et mundheld: Lad det nu gå i den skure, til æ byg bliver sået. Hun hed Rebekka Kirstine Sand og var lidt af min familie....
Når Søren Mikkelsen i Almtoft avlede ti traver rug, havde han en forfærdelig god rugavl. Lige sådan en ti traver byg. Nu avles der vel 60 traver rug. Når plovdrengen kom til forkastet, hed det gjærne: Hvi vender du ikke bæsterne, din forbandede dreng, vi får jo ploven spoleret. Der groede nemlig så mange hårkamper, og der, hvor de groer, er i grunden...
Min Onkel Jørgen fik en Recept, som han skulde have med sig i Krigen, da han var bleven tagen til Soldat, så vilde den beskytte ham for Kuglerne. Skomager Plov udstedte den Slags Recepter og fik jo lidt for dem. Blikkenslåer Møller, Vejle. Vejle.
En Herremand på Palsgård havde to Sønner, den ene hed Plov, den anden Palle. De slogest om en Skov, der tilhørte Boller, måske det var Stovrup Skov, og så slog Palle Plov ihjel. Det spurgtes nu strags til hans Hjem, og da så Palle kom der, gik hans Moder ud imod ham og mødte ham i en Hulvej, der er lidt udenfor Palsgård. Hun havde et stort Nøgleknippe i...
På den Høj ved Spandetgård, hvor Mejeriet nu ligger, har der været holdt Ting. Efter Folks Sigende blev Erik Emun her slået ihjel af Sorte-Plov, som var Ejer af den gamle Spandetgård, der har været ombygget flere Gange, og hvoraf nu kun et Hus er tilbage. For et Par År siden blev der ved Gravning ved dette Hus fundet en gammel Brønd, der nu kaldes...
Der skal have været en underjordisk Gang fra Krovstrup ved Kjøbenhoved til Toftlundgård i Langetved, så stor, at en Rytter kunde ride der igjennem på sin Hest. Folkene der omkring var både store og stærke. En Vejfarende, der kom forbi en Mand, som gik og pløjede, spurgte ham om Vej, og da han ikke havde andet at pege med, så tog han selve Ploven, løftede...
