Når man forste gang om foråret ser ploven og harven i marken og storken og vibeu, efter at de er komne, skal man se: Storki sto å plowi go, viben flyww å harren dryww; ti så bliver man vel til pas hele året. Kr. Frederiksen.
Anders Pinvig gik og pløjede på marken og havde et par stude for. Så kom en ukjendt mand til ham og spurgte, om han kunde ikke vise ham vejen til Kikkenborg. Jo, det kan a nemt, og så tog han ved ploven og holdt den op, så studene hængte ned fra den som et par pibelidser, pegte med den og sagde: Der kan du gå op over heden, så er du der straks.
Om våren må ej blæses i nogen slags piber så nær stalden, at kvæget kan lure det, ti deraf bliver de svngbencde og kan ikke trække ploven. j. b.
I Xørre-Lide kan endnu ses agerrene, og det er bevis på. at jorden her forben har været opdyrket. Nu bliver det atter lagt under plov. Kødding.
Niels Povlsens Bedstefader i Horsens var en Dag ude at plove på Marken. Da lå der en Skåde, som var i Stykker. Han tog den hjem og gjorde den i Stand, og så bragte han den op igjen på samme Plads og lagde den. Strags efter gik han op for at se, om den var kommen væk, og det var den. Men i Stedet for lå der et Stykke Kage så hvidt og så pænt på Pladsen,...
Når en holder op at plove, skal en stoppe æ plov tilbage, så den sidder løs i furen, ellers vil bæsterne ikke få hvile. Chr. Møller, Ringive.
Der var én, der havde været så slem nærig imod hans naboer, og så måtte han jo kjøre og plove, efter at han var død. Han havde tre sønner, og da gik den ene af dem hen og spurgte ham en aften, hvordan det kunde være, at han kjørte der og plovede. Så sagde han, at han havde pløjet tre furer over skjellet af hans nabos mark, og inden han fik dem pløjet...
Tronehøjene har været, hvor Pedersgård nu står, men ved gårdens bygning er de bleven sløjfede. Hvor møddingen er, skal have været et uføre, så at intet kreatur kunde gå der. En gammel kone i Kalvhave siger, at hun har kjørt plov der, hvor Pedersgård nu ligger. r. olsen.
Findes en høj på Trøstrup mark, kaldes Stenkisten, på hvilken der ligger en kjæmpe, hvilken der havde en dater, som gik en gang ud på marken og fandt en bonde, pløjede på sin ager. "a tog hun den ganske plov med manden og bar hjem i sit forklæde. "Fader, se dette fandt jeg på marken, som gik og smølede i jorden." Da sagde faderen: "Lad dem gå, de skal...
Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
da.etk.DS_01_0_00436
Ser man om foråret første gang: storken stå og viben flyww, sædmani gå og ploven dryww, får man et godt og heldigt år. Fru Høeg-Høyer.
Når en edderkop spinder ned for ansigtet på én, spår det lykke. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Det er godt, når man først på året ser: en føl, dæ vænner æ 'en, å en frø, dæ vænner fræ 'en. Erslev. H. Th. Nybo
Der er lykke ved at se om foråret: en flywend' vib' å eu ståend stork, en skjennend karre å en drywend' plov å en hvid ålam i æ fooste (i fårestien). H. Th. M.
En gammel mand her i Kragelund har fortalt, at da han i 1830 byggede et hus, fik håndværksfolkene en dagløn af 16 à 20 skilling. Sognefoged Anker i Klosterlund og Jens Kristensen i Refshale byggede i forening et hus på sidstnævntes mark det var der, hvor først gamle Adam sad til leje, han der spændte sin kone for ploven sammen med koen. Jens...
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Stines fader begyndte aldrig at pløje om foråret på en mandag, og var jorden tjenlig, satte ban ploven i den om løverdagen og gjorde et par omgange. Jørg. IL
Manden i Overgård, Fårtoft, Sundby sogn, hed Knud og var lidt fornem. Lidt nordvest fra boede i en gård en mand, der hed Per Brun. Han gav en gang den anden øgenavnet Knud Pære, og det vilde denne jo ikke finde sig i. Så rider han en dag ned til Per Brun og træffer ham uden for gården, hvor han var ved at plove. Så siger han: Hvad kalder du det øg og...
I Stenderup boede for mange år tilbage en mand, som folk kaldte Stærke-Hans. En mand i Flensborg, der ikke var mindre bekjendt for sin styrke, vilde besoge Hans. Da ban kommer på Stenderup mark, spørger han en mand, der går og pløjer, om han ikke vil sige ham, hvor Stærke-Hans bor. Manden tager da ploven o. s. v. Dermed var manden fra Flensborg vel...
En mand i Astrup var så stærk, han hed Kiels Kjærsgård. Han gjorde hove til Sødal, og så skulde han en dag kjøre gjødning ud. Men da kjører han på hjørnestolpen af laden. Det så herremanden, og han begyndte at give ondt af sig. Da tog han i bagenden af vognen og smed mog og det hele over til den anden side med de ord, at lige så let det var for ham at...
