Der kom en dag eu gammel Nordmand til Dronninglund. Han var vagt klædt og så fattig ud i alle måder, en kunde nok forstå, han gik på en måde og tiggede, flan stillede sig så ved den brede dør og blev der stående. Endelig kom Brigaderen: »Hvad vil du her? vil du gå fra min dør, dit bæst!« »Nå, så er De mere stor på det, end den gang vi trak plov...
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
Man bor al tid sorge for at få plove bragt i hus til juleaften, ti dersom de henstår på maiken nævnte aften, kan Jerusalems skomager hvile sig derpå. Nævnte skomager boede i Jerusalem på Kristi tid, men da vor Frelser på sin vandring til Golgata vilde hvile sig lidt på hans trappe, drev skomageren ham bort derfra. Til straf for sin vantro og...
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
Der var en mand, der pløjede med fire skårne heste på hans mark hver dag. Så var der en høj, og hver gang, han kom der, så siger manden til drengen, der kjorte for ham: "Gjen på æ gildinger, dreng!" Så kommer bjærgmanden ud, da han hører det nogle gange, og siger: "Er det de stærkeste, gildingerne ?" - "Ja," siger han manden. "Vil du så ikke gilde mig?"...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Der er en gammel mand her i byen, som ikke kan lide, at nogen ytrer tvivl om bjærgfolkenes tilværelse. Han er lige så forvisset derom som om sin egen. Følgende har han selv oplevet: Årupgård var i hans barndom delt i to gårde, Sønder- og Nørre-Arup. Hans fader boede på den sidste. En dag var han og faderen ude at pløje vesten for gården, og han kjørte...
På Ærtbolle udflyttermark er der en stor, flad høj, der kaldes Bred høj. En dag for mange år siden gik en mand og pløjede på nogle agre, der går til højen med den ene ende og bærer navn af Bredhøjsagre. Som han nu en gang, mens han går og pløjer, kommer op til Bredhøj og vil til at vende, ser han, at der på højen ligger en ovnsrage og en skade, og begge...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Min Moders Forældre boede omme i Skonager i Næsbjærg Sogn ved Varde, og der blev hun født. Men allerede da hun var en lille Pige, solgte de gamle deres Gård til et Par unge Folk, som skulde give dem Aftægt, og snart derefter kom min Moder ud at tjene. Så traf det sig en Dag, at hun fik Lov til at gå hjem og se til sine Forældre, og som hun nu nærmede sig...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
