På en gård i nærheden af Engestofte blev alle hestene sådan plagede om natten, så de om morgenen var halvt døde, eller havde ojnene halvt kradsede ud og kunde ikke bruges. Men da man efter en klog kones råd gravede en levende hest ned midt i stalden, så holdt det op. Fr. L. Gr.
Ulvenes forsvinden fra Vendsyssel skal være gået således til. En klog kone samlede dem sammen på et sted i Storskoven, bandt dem sammen med en rod tråd og rejste på denne måde bort med dem. Folk, som hun kom forbi, sagde: Lykke på rejsen med dine plage! de måtte nemlig ikke sige: Lykke på rejsen med dine ulve, for så åd de hende. Jens N. Bloch, Kjbh.
Folk her i Gården blev forhen meget plaget af de Trolde, der boede her vesten for på Bakken, men Højen er nu sløjfet. Den gamle Trold hed Dagon. En Dag Folkene var ude at høste, kom Troldene og stjal et lille Barn, der lå og sov i Vuggen, og så lagde de en af deres-egne Unger i Steden for. Et sikkert Middel mod Forbytteise er at strø Hørfrø i en Ring...
En gammel mand har fortalt mig, at når en hest var slemt plaget af e nattnål, skulde man skjære manken af den og hænge i et træ, ti så vilde e natmål komme og flette manken der, og så blev hesten fri. Marie Johansen.
I Vester-Tedsted red man også ud juleaftensdag. Man tog alle heste både gamle og unge (også plage) i en kobbel. Det skulde bringe lykke. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
En Pige i Herning var sådan plaget af Vand i Kroppen. Så fik hun det Råd, at hun skulde drikke Persillevand, og da hun nu drak det, så kunde Vandet ligefrem drive ud af Benene af hende og rende ned ad dem. Min Kone. Herning.
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« »Har du dem...
Dallund vindmølle ligger, hvor der forhen har været en lille skov, som kaldtes Kapelhaven. Mens skoven var til, var her en slem Kapelhave-kjælling, som plagede folk, og der har også været hørt klagemål. Men det er nu alt forsvundet. jakob rasmussen.
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
Søren Søndergård i Borup havde en fireårs plag, han kunde have fået 1400 daler for. Så megen gjæld havde han netop. Han brød sig endda ikke om at sælge plagen og beholdt den. Men kort efter var han nær ved at gå fra hans gård af armod. 6567. Jokum Kristensen, Sæsing.
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
En kjælling kommer ridende med ulvene. Så møder hun en mand, og da han nu ser koblet, siger han: "Det er endda ikke så få plage, du har." Havde han nu sagt ulve, havde de revet hende ihjel. Hans Fladbirk, Søheden.
På en gård i Vole var man meget ilde plaget af rotter. En dag kom en stakkelsmand til den gård, og han skrev noget op på en seddel, gik så op på loftet og satte seddelen ved en lægte. Så havde man ingen rotter i den gård mere. S. P. Jensen.
Når børn er plagede med skoldkopper, plejer man at stryge et arvet solvfingerbøl tre gange avet over de belagte steder. Nik. Chr.
Hr. Niels Zeuthen var doktor og meget lærd. Han har i arkivet efterladt sig sine erindringer, der fortæller, hvorledes han blev plaget af kammerjunker Finecke, der tog den ode jord fra præstegården, endskjøndt præsten af kammerjunkerens moder var kaldet til Skamby 1744. Jakob Rasmussen.
da.etk.DS_04_0_01082
En mand var så plaget af mareridt. Så satte han et sold for sengen, for han vidste, at maren skulde tælle alle hullerne deri, for den kunde ride ham. Han hørte, den sagde én to, én to, men den kunde ikke tælle mere end til to, og da den nu ikke kunde tælle alle hullerne, så blev han fri. Lærer Mortensens kone, Vinding.
En gammel kone, Sofie Tveds, som boede i et hus, der halvvejs lå inde på kirkegården i Lyndelse (1861 brændte det, og byggepladsen med have blev lagt til kirkegården) var meget plaget af nogle små, grønne drenge, der kom ned til hende gjennem skorstenen. Hun klagede sin nød for præsten, og han gik derned 3 aftener med kjole og krave på, og siden havde...
En mand fra Fjellerup sogn havde en ko, der ved kælvningen skød livet ud. Da han med stor besvær havde fået det sat ind igjen, gjorde koen sig al umage for atter at skyde det ud, og derfor syede han for det med tækketråd af zink. Dette dyrplageri kom politibetjenten for øre, og han fik manden til at slå det plagede dyr ihjel. Nissen, Ramten.
