Hver halve gård i Guldager gav en halv skjæppe byg årlig til herredsfogden i Sæby, det kaldte vi dommerbyg. Den gang boede vi osten for lov og ret, nu boer vi sønden for. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_05_0_00197
En kone fra Guldager var gift over til Høgsted, og der blev hun en meget gammel kone. Når hun kom sa til at tale med folk ovre fra Guldager, sagde hun: Har de mange torvestakke derovre i år? Svarte de så nej, sagde hun: Æ, gudskelov, så har de noget til kagen. Men havde de mange, sagde hun: A, Gud bedre*dem, de stakler, så har de ikke noget til...
Der var Røvere i Øsbjærg Bakker og Tolne Bakker. De havde Strikker med Bjælderer spændt over Vejen. Da Folk var rædde for at blive overfaldne, havde de en Knippel med dem i Vognen, når de færdedes ad Vejen. Mogens Kristensen, Guldager. Tolne S., Horns H.
Min Moder kunde også se Ligskarer. Spangerhede Folk var ude at gå en Aften nede ved Iilbro Kro, og både Karle og Piger fulgtes ad og havde i Armene af hverandre. Så kjørte en Karl dem til Side, de skulde gå væk, for der kom en Hoben Vogne. Men de kunde ingen Ting se og blev halvt vrede på ham. Han døjede ved at få dem til Side, endskjøndt han sagde, at...
For nogle Folk oppe i Vennebjærg blev et Barn forbyt. Det græd altins, og Konen vågede over det og døjede svært med det. Det groede blot med Hovedet og var så elendigt. En anden Kone rådede Moderen til at give Agt på det, når hun gik ud. Da hun så gik ud, lo det ad hende. Så gik hun ind igjen og gav ham dygtig i Røven. Da kom Bjærgkonen .... Kristian...
En Mand i Hasseris red ud med hans Øg at sætte dem og kom så forbi en Høj. Da han gik tilbage, stod der så mange Sager på Højen og glimrede i Solen. Især lagde han Mærke til en Messingstage, der var mere mærkværdig end det andet, og den rørte han ved. Om Aftenen, da han atter gik forbi for at hente Øgene, stod Stagen der endnu. Deraf blev Højen kaldt...
En Mand tog nogle Foldtørv af Bavnhøj og kjørte hjem i hans Mønge. Det var Konen så meget imod. Da kom der noget til Vinduet om Natten og sagde, at han skulde føre Tørvene tilbage igjen, ellers vilde det bekomme ham ilde. Næste Dag førte han dem Også tilbage. Mogens Kristensen, Guldager. Foldtørv kaldes firkantede Tørv, ligesom de tages med Spaden, der...
I gården her sønden for hængte der oppe på loftet ved skorstenen et helt kobbel af ben og hoveder, der var rinkede sammen, og de var af får og høns og gjæs og alle slags dyr. Eu gammel kone fortalte, at de havde hængt der i hendes tid, og der havde en gang været sådant uheld på høvder i gården, derfor varde blevet hængt op. A tjente i den gård i to år,...
I min faders hjemmen mistede de mange hoveder, både køer og øg, og så snart de var døde, blev der jo sendt bud efter natmanden, han skulde komme og slæbe dem ud. Nàr han så havde slæbt dem uden til gården, var det højre øre skåret af dem, det havde vel den taget, der var skyld i deres død, men de mærkede ingen ting til, endskjøndt de sad vagt ved de døde...
Kristian Vestergård i Høgstedv&r i med Fanden en rees. Han havde faet fat i en Ceperånus og sad nu og læste i den. Da kom der en mand ind og spurgte ham, hvad han manglede. Ja, han restede foder og korn, det havde han ikke noget af. Nu plejer den mand jo at levere penge, og da Kristian Vestergård nu ikke havde anden brug for ham, tog Fanden hans...
Køerne gik alle steder omkring, når folk havde fået indhostet, og mine bedsteforældre havde to køer, som de havde fået fra deres hjem, den ene fra sit, og den anden fra sit. Somme tider tog de andre hyrder dem med hjem, men en vis aften kom de ikke. Så skulde min moder ud at lede om dem. Men hun kunde ikke se dem. Det blev mørkere og mørkere, og hun...
En mand var en aften ude at ride og kom lige forbi kirken. Da blev det så mørkt, at han kunde ingen ting se, og øget vilde ikke gå af stedet. Omsider bliver der en klaring i mørket, ligesom det kunde have været en port, og der satte så øget igjennem, alt hvad det kunde løbe, og han kunde ingen hold få på det. Sådan blev han ved til Guldager, og der kom...
Mens Svenskerne var her på egnen, tog de alt, hvad der var spiseligt, og i Vestergård i Gunderup slagtede de den sidste stud. Deres anfører gav dem hver morgen en rød dram, og når de havde fået den, fik de sådan lyst til at gjøre fortræd og stikke folk ihjel, at de kunde ikke lade det være. En af dem blev her på egnen, da de andre var kaldt hjem; han...
Der stod lys på en bakke ved Højring. Så gav dc dem tiende til at grave efter skatten. Endelig kom de til en stor kiste og tik rebe på den. Da den så kom noget nær til det øverste, siger der en: "Hold nu godt fast!" Da slap ringen af, som rebet var på, og kisten sank ned igjen. Men dragen sagde : "Kan jeg ikke her i Højering blyww, så skal Imig aldrig af...
Rakkeby skal have ligget en halv fjerdingvej vesten for, hvor den nu ligger. Der er gamle agre og lyngstukken jord, og agrene vendte i sønder og nør. Det er tydeligt, at hele heden har været i brug. De har og fundet brolægninger flere steder. Måske byen flyttedes, fordi der er lavere og bedre jord, hvor den nu ligger. mocens Kristensen, culdacer.
Der har været en løngang under fjorden imellem Vrejlev og Børglum klostre. En gang fandt de den og kom til en dør, men da de loppede den, kom der sådan en stank ud af gangen, at ingen turde gå derind, og så lukkede de døren igjen. mogens kristensen, guldager.
Lige vesten for Guldager stod en enkelt høj sten på en tre, fire alen, som kaldtes Hæjles sten. Der fortælles, at den skal være rejst af en mand, som hed Hæjle, og under den var gjemt så mange penge, at Guldager kunde bygges op for, når den en gang brændte. I halvtredserne blev den split ad og brugt til syldsten i den gård, hvortil marken hørte. Folkene...
En gammel mand har fortalt mig, at når en hest var slemt plaget af e nattnål, skulde man skjære manken af den og hænge i et træ, ti så vilde e natmål komme og flette manken der, og så blev hesten fri. Marie Johansen.
I Vester-Tedsted red man også ud juleaftensdag. Man tog alle heste både gamle og unge (også plage) i en kobbel. Det skulde bringe lykke. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
