En gårdkone i Balle har lært mig at stille blod, for et kvindfolk skal lære et mandfolk det og omvendt. Der skal siges: Det sår i Jesu side blev lægt, det hverken svied eller blødt', men vorder frisk og sund igjen, som det tilforn har været. I navn G. F..... Hun har p-ovet rådet. Som lille pige kom hun til en bedstefader ude i Vesteregnen, da var hun så...
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
Der boede en heks i et lille hus i Mygdal. Hun havde et får, som hun holdt meget af, men en dag så en ulv sit snit og tog det, just som heksen var gået i byen. Hun blev herover meget forbitret og besluttede ved sine kunster at jage alle ulvene væk. Hun kaldte dem sammen, koblede dem og red på den forreste, som også var den største. Undervejs mødte hun en...
Et sted var de sådan plagede af mus. Så kommer der en Nordmand en gang, og ham kl.rger konen sig til, om han vidste ikke råd for dem. Jo, han kunde skrive for dem. Ja, da vilde hun grumme gjærne have ham til det, og så skrev han en lille seddel og gav hende. Men hun måtte ikke åbne den forend om et år. Da året var omme, og hun ikke kunde mærke, der var...
For noget over 50 år siden var Tyholm forfærdelig plaget af rotter, og ingen kunde have noget i ro for dem. Så kom en gang en gammel Norsker, som gik og tiggede, og rotterne gnavede om natten hul på hans pose og åd af hans sul og brød. Han fandt sig om morgenen så fornærmet på de ubudne nattegjæster, at han kaldte alle Tyholms rotter til sig, og de måtte...
I Birkebæk i Givskud sogn har der været en klog mand, kaldet Jørgen Birkebæk. Om ham siges'der, at han aldrig knappede sin vest. Han gik gjærne med en rød lue på og havde ofte en hat oven på. Han var en særling. En gang var han til marked med en ko. Så kom der én hen til ham og spurgte: »Hvordan er den ko tilfarres?« »Den er gået på sine ben,« svarede...
De kunde aldrig holde deres kreaturer bundne i stalden i den sydostlige gård i Egitslevmagle. Men når de om morgenen kom derned, var der aldrig noget løst. Så fik de en karl at tjene, som ikke troede på sådant spøgeri. Men en aften syntes han dog, det blev for slemt, og gik da derind, og så var alle hestene løse. Der blev nu helt rolig, da han kom, og...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
I Sølsted sad en væverpige til huse hos en broder. En gang var hun gået over til Brydegård, og som hun om aftenen vendte sent hjem ad og kom lidt forbi Søby kirke, mødte hun noget på vejen. Hun syntes, det var et menneske, og troede så, det var hendes kjæreste, der havde lovet at gå hende i møde. Hun havde et brød og nogle gryn at bære på. Men skikkelsen...
En herremand i Ulfborg eller Hjerm herred havde sådan mishandlet sin kone, at hun døde deraf. Men hun havde ingen ro i sin grav og kom hver nat for at plage manden. Han søgte til en præst i Ringkjøbing-egnen, som bandt an med hende og fik hende sådan nedmanet, at manden kunde have ro også siden solnedgang i et lille kammer på gården, men der måtte han så...
Ma' Dues i Støvring var så plaget med spøgeri i sin stue, at hun ikke kunde ligge der, men måtte ligge ude i stalden hos hestene. Hun boede i det ene hus af den gård, som nu er Stor-Jenses. Hun havde en broder, som døde ved hende; han havde en gang lokket en pige, og havde en datter med hende. Da han nu lå på sit yderste, forlangte han at få bud efter...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
I Nørre Snede var en præst, som hed Jørgen Pedersen en mand af tysk herkomst. Han var en anset mand, men plagedes af syner, hvilket også skal have været tilfældet med hans børn. Hans efterfølger Niels Lauritsen ombyggede præstegården fra nyt år 1580 og inddrog en lille høj, som han jævnede med den øvrige jord, og ved at undersøge den fandt han en stor...
I en af stuerne på Sandholt bar været et maleri, forestillende en nøgen dame. Huu menes at være af Hardenlergs slægt. Jakob Hardenberg sværmede for de smukke piger og bavde samme tilbøjelighed som ovennævnte dame. Han blev også forelsket i en datter af Sandholts møller, men hun var så dum at have sig en bondekarl til kjæreste og vilde hverken skjænke...
Der var en herremand her på Boller i Tårs, det var en stor kjæltring, og så slem til at plage hans bønder med hoveri og skatter og tiender, og så jog han dem fra deres gårde og turede med dem. Han blev så slem til at gå igjen der på gården, så den nye mand, som var kommen der, ikke kunde være der. Så fik han en klog præst til at komme og mane ham. Han...
På Tjele boede engang en herremand, som piute og plagede sine fæstebønder; da han var død, blev der sådan eu tummel og spektakel på gården om uatten, at man måtte have bud efter præsten. Det kneb hårdt i førstningen, men han fik til sidst magten og manede ham nede ved engen. Efter den tid fik man ikke fed på gården, hver midnat kom en stor sort hund med...
Den svenske general Vrangel lå i Oster - Aslund, og han kastede hele Alunds ejendom ind fra Gjer å og til Limfjorden, for den vilde han have haft til residents. Han plagede bønderne så meget at Øster-Hassing kirke var fuld af korn og klæder. Manden i Oster-Aslund var bleven så udsuget af dem, at han havde ikke uden et eneste får tilbage. Men så kom der...
En karl, der var ilde plaget af mareridt, fik en aften drengen til at hjælpe sig. Han stoppede alle huller ind til kammeret så nær som et, for der skulde maren komme igjennem, mente han. Så skulde drengen rejse sig, når han mærkede, det blev galt, og stoppe det hul også. Dernæst skulde han kalde på karlen, så han kunde komme til sig selv igjen. Det...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
