Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Til 17. Folketro om andre dyr. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå...
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
Der var nogle rigtige gavtyve af navnet Stæk, dem kunde man aldrig få overbevist om deres skurkestreger, om også man greb dem på fersk gjerning. Sådan blev én af dem taget i en mands overstue en nat, og manden sagde: Nu har vi dig da, for her er vidner nok på, at du er brækket ind. Men puds i hale! så siger han: Ja, en kan komme sølle af sted, og her...
Bondernes fæstebreve lod på, at de skulde være fri dagen efter, at de havde gjort hove. Men det misbrugtes sådan af herren, at de tit gjorde hove to, tre dage i træk. Min fader sagde tit: "Nu i dag skal vi have det og det gjort." Men så hallo, så kom der bojer for døren og så af sted til hove. Så blev det arbejde liggende. Min fader blev så fortumlet, at...
I Føvlum var de så plaget af ulve. Så kom der en gammel Nordmand og tilbød at ville sætte dem væk, når de vilde give ham 4 skilling af hvert ildsted i byen, Dernæst spurgte han sognefogden, Peder Hvam, om han vilde give ulven et pattelam med en god vilje, sådan at han skulde ikke misunde den det. Det sagde han ja til, og så lige med ét stod lammene op...
Der var en gammel en, der hed Karen Indjarster (Ingvarsdatter), hun skaffede alle ulvene bort her fra landet. Så vidt a véd, var hun her fra byen. Der kom en imod hende i alleen her nede ved Torstedlund, og da kom hun ridende på den forreste og havde dem koblet sammen. Så siger han: "Du har endda et godt kobbel plage at ride med." Dertil svarede hun: "Du...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
Jeg har hørt om den Kone, der tog Betaling af Nordmændene for Vand og derfor blev så skrækkelig plaget af Firben og Skruptusser, at der blev sendt Bud efter kloge Frands i Slævstrup. Men han kunde ikke gjøre noget ved det. Nordmændene havde været for kloge og havde lavet det sådan, at der var intet ved det at gjøre. Frands var gift med min Moster. Han...
Der er et Værelse på Skovsbo, der er bestænket med Blod. Ejeren havde forskrevet sig til den Slemme, og da Tiden kom, at han vilde hente ham, så lukte han sig inde i det Værelse og stoppede alle Huller ved Vinduer og Døre, men glemte Nøglehullet. Der kom Fanden så ind af og pinte og plagede ham der inde så længe, at han til sidst fløj væk med ham, og nu...
Fire Gårde i Refstrup, de tre ejes af S. Byrgesen, Chr. Buus og Chr. Pleilstrup, og den fjerde er bleven udstykket i mindre Ejendomme, skal en Gang have været en Herregård, der ejedes af en Herremand, som var hård i det. Derfor kom han også ulykkelig af Dage. En Gang, han var ude at kjøre om Aftenen, kjørte han nemlig ned i Åen ved Sønderup-Bro og...
Niels Skovfoged havde en Bås i hans Stald, og den var det galt med de sidste 3 Uger før Jul. Der skulde nu stå en Ting i den Bås, og så havde han en Hoppe, der hed Lise, den kom til at stå der. Men hun var hvid af Skum om Morgenen, og Kjødet faldt af hende i den Tid. Hans Kone sagde til ham: »Ak, Niels, kunde Lise da ikke også flyttes et andet Sted hen?...
Nede ved Issefjordens Bred ud for Stokkebjærg Skov ligger en stor Sten, som kaldes Lammestenen, og om den fortælles: Ovre på den modsatte Bred af Fjorden boede en mægtig Kjæmpe. Der blev i hans Tid bygget en Mængde Kirker, og det var en Plage for den gamle at høre på al den Klokkeringning. Da han en Dag fik at se, at der var bleven rejst en Kirke i...
Et Par Drenge i Visby gik en Aften med Kirkevejen hjem og fulgtes med nogle andre unge Folk. Så siger en Karl: »Gå af Vejen, Danske Sagn. II. 24 der kommer en Ligskare.« Siden fortalte han, at der var 4 små brune Heste for 2 Vogne. Den ene Befordring var Lavst Sørensens, men den anden kjendte han ikke, og han kunde se, at Liget var et Barn. Hen ad...
En Tjenestekarl var meget plaget af Mareridt. En Aften, da han gik i Seng, lukkede og låsede han alle Vegne og sagde til Drengen, som lå hos ham: »Når du nu mærker, at jeg er plaget, skynd dig så hen og stop Nøglehullet til!« Drengen gjorde det, og om Morgenen stod den dejligste Pige inde i Kammeret, men så var hun frelst. Anna Larsen, Menstrup.
På Farø ved Bogø var der en Gang meget slemt med Rotter. Da døde der en Mand på Øen, og nu viste det sig, at han havde værel Rottekonge, for da hans Lig på Båd blev fort fra Faro til Bogø, hvor det skulde begraves, da fulgte alle Øens Rotter efter Båden og druknede. Så var der i lang Tid ingen Rotter, for en Mand på Bogø af Ondskab førte nogle derover i...
Der var én, der rejste her omkring og skar Plage og var som Dyrlæge. Han var fra Egnen sønden og vesten Skive og hed Per Orlov. Se, han var synsk og var kommen til det på følgende Måde. Hans Moder var ved at koge en Hugormekonge, og Bestemmelsen var, at hans Broder skulde have Fedtet. Men han var noget slikken, kom ud i Kjøkkenet og fik noget af Fedtet...
