En kjælling sankede alle ulvene og trak af med dem. Hun havde et kobbel og trak med i en jøntråd. Der kom en mand forbi, og ban sagde: »Hå, kommer du nu og vil til marked med dine plage.« Havde han sagt ulve, havde hun split ham ad. Maren Kristensdatter, Folderbakke, Horby.
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
Når en person er plaget af den faldende syge, skal den, når en grav er gjort på kirkegården, med en ledsager indfind e sig der, just uår midnatsklokken slår. Derpå skal den nedstige * graven, og den ledsagende skal tage en skuffe og kaste jord tre gange over den syge, idet den tydelig siger: »Af jorden est du kommen, til jord skalst du blive, og på den...
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
E natmål (maren) er i skikkelse af en sort puddelhund, og det begynder da nede ved tæerne på et menneske og strækker sig så helt op til hovedissen; men det kan kun de folk se, som er fødte i rnidnatstunden. En mand, som var slemt plaget af e natmål, sogte råd derfor og fik også et sådant, som så skulde udsees af én, der var født i midnatstunden, da den...
Der har været lindorme i nogle bjærge her ovre i Fjends herred, der kaldes Lindbjærgene. Folk var så ilde plaget af dem og kunde ikke være for dem. Så kommer der en ståkelsmand, og han sagde, at han kunde skaffe dem af med dem, når de kunde sige, hvor mange der var. De siger, at der var ni. Så satte han et stort bål ild på, og så kom de der én efter en...
På en gård i Kollerup var en gårdbuk, som rogtede to øg, og de måtte al tid være ens af lød, ellers vilde han ikke passe dem. Når karlen vandede dem, plejede gårdbuk at sidde på stalddoren, og stodte de dem løs, var han godt fornojet og lo. En aften rendte de fra karlen, og folkene rendte efter dem, men kunde ikke få dem ind. Gårdbuk måtte da endelig...
En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
I Skrandemp, Sejerslev sogn, boede en mand, som var meget plaget af tandpine. En nat stod han op af sin seng og gik omkring på gulvet, ja, til sidst uden for huset. Så kom der en fremmed mand til og bod godaften. "God-aften," sagde Palle. "Hvorfor går du her ude så sildig ?" Ja, han havde så ondt i sine tænder. "Siden du ikke går her for at se efter mig...
I den tid vi havde ulve, fulgtes folk gjærne ad to og to, når de skulde ud ved nattetid, og havde altid én ting remedie med dem. Når de kjorte, havde de en femte vognkjæp bag i vognen. Et par mænd kjorte en aften, og der kom en ulv til dem. Den ene mand tog vognkjæppen og slog den ene pote fra den, så den hylende og haltende løb sin vej. Der var en...
De havde skjægsolde her til at rense kornet med, som skulde til mollen. De var i bunden flettede af spån, men disse sad så tæt ved hinanden, at der kunde så godt som intet komme neden ud uden sandet. Snavset skummedes oven af. Mogens Kristensen, Guldager.
Her avles aldrig boghvede, og bar aldrig gjort det. Før avledes der mange kartofler, og de blev solgt til at lave brændevin af. men nu har vi kun til eget brug. Som barn kan a huske, de brændte brændevin til min farbroders. Før avledes også forarsrug. Ane Jensdatter, Jegind.
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
Gamle Knud i Forballum og Niels Andersen og så Karl, de havde været til Tønder Marked og var nu på Hjemvejen, og de havde en Plag bunden bag efter Vognen. Da de kom så til Harris i Brede Sogn, så begyndte Vognen at slingre så meget forskrækkelig, og de troede da, de havde vælt. Så begynder Knud at sige: »Holdt, holdt, æ Plag er pinnede kommen under æ...
Jens Bjerregård, der nu bor i Hammerum og er Kjøbmand der, var i hans Ungdom elendig ringe af Blodstyrtning, og så blev han så plaget af Maren, der red ham så tit så tit. Jeg var en Gang som Barn der inde, da jeg fulgte med min Bedstemoder over til Tulstrup for at besøge vor Familie. Han sad på Sengestokken og så så ussel ud. Hans Læber var helt...
