En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
I Skrandemp, Sejerslev sogn, boede en mand, som var meget plaget af tandpine. En nat stod han op af sin seng og gik omkring på gulvet, ja, til sidst uden for huset. Så kom der en fremmed mand til og bod godaften. "God-aften," sagde Palle. "Hvorfor går du her ude så sildig ?" Ja, han havde så ondt i sine tænder. "Siden du ikke går her for at se efter mig...
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
Gamle Knud i Forballum og Niels Andersen og så Karl, de havde været til Tønder Marked og var nu på Hjemvejen, og de havde en Plag bunden bag efter Vognen. Da de kom så til Harris i Brede Sogn, så begyndte Vognen at slingre så meget forskrækkelig, og de troede da, de havde vælt. Så begynder Knud at sige: »Holdt, holdt, æ Plag er pinnede kommen under æ...
Jens Bjerregård, der nu bor i Hammerum og er Kjøbmand der, var i hans Ungdom elendig ringe af Blodstyrtning, og så blev han så plaget af Maren, der red ham så tit så tit. Jeg var en Gang som Barn der inde, da jeg fulgte med min Bedstemoder over til Tulstrup for at besøge vor Familie. Han sad på Sengestokken og så så ussel ud. Hans Læber var helt...
Der tjente en Karl i Skovshoved Kro. Om Natten var han Varulv og efterstræbte de Fiskerkoner, der ventede Små. En Aften sad mange Fiskere om Bordet, da Krokarlen kom ind. Så sagde en af Fiskerne til ham: »Det var dig, der plagede min Kone i Nat. Jeg kan se, du står med noget af hendes Forklæde mellem dine Tænder. Det er dig, der er Varulven.« Karlen gav...
To Karle lå tilsammen i et Karlekammer, og den ene var så plaget af Mareridt. Han fik da at vide, at Maren kom ind igjennem et Naglehul ved et Løsholt. Så var den anden Karl ham behjælpelig næste Nat med at stoppe det Hul, og der stod da en kjøn nøgen Kvinde inde ved dem. Hun var jo undselig, og så fik hun Klæder og kom til at tjene i Gården. Karlen og...
En Mand og en Kone kjørte ud ad Vejen. Så kom det på ham, at han skulde ud på en Tur. »Nu går jeg,« siger han, »og du bliver altså ved Vognen; og er der nogen, der kommer og overfalder dig, så må du ikke bruge andet end denne røde Mattel, jeg her giver dig at værge dig med.« En Tid efter at Manden var gået, kom der en sort Hund og vilde op i Vognen til...
En kone var så ilde plaget af lopper. Så klagede bun sig over det. Da sagde en snedkersvend, at det skulde ban kjende hende gode råd for, hun skulde tage nogle egesavspån og komme i en sort potte, pisse på dem og sætte dem ind uuder hendes seng i tre uger. flan stod netop den gang og savede et stykke egetømmer, så hun havde let ved at få spånerne. Da hun...
Skrald-Søren i Grøtrup var noget klog. Han læste således over en plag, som Per Nielsen havde, der var bleven lam på det ene bagben. Han strog tre gange tiende over stedet, og så kom plagen sig. Hesselballe.
Der er en gård i Astrup, der hedder Torne. Den gamle Kristen Torne, der var den nuværende kones bedstefader, han kunde huske, at en kone rejste til Norge med ulve, og den heks tog sig på at gjøre det for at fri de andre hekse fra at blive brændt. Siden er der da heller ingen hekse bleven brændt her i landet. Han sagde til hende, da de mødtes: "Goddag,...
Der var en gang en Nordmand der kunde vise rotter hen, og han kom til Skals. Så var de meget ilde plagede af rotter der, og da viste han dem ud på en hitte holm eller holt ude i fjorden, der lå for sig selv, og der viste han dem på. Den holm kaldes Rotteholm Og er helt opædt af rotter. Lavst Jensen, Bjærggrav.
En gang var der en heks, som stjal et stykke lærred fra en klog mand. Dog denne opdagede snart tyvekvinden og nødte hende til at bære det tilbage igjen. Men heksen plagede imidlertid manden således, at blod og sved trillede ned ad ham. Damanden mærkede dette, blev han først rigtig vred, og for ret at hævne sig lod han hende gå tværs over en stor...
Anders Allehånde var også i Vester-Pilgård at doktre. De tog sådant vanheld, at der var intet råd til. Så sad han inde ved Niels Pilgårds bord og malede en hest af, og så siger han: »Det er nu min hest, nu kalder a, a må gjøre ved den, hvad a vil.« Det skulde en jo tro. Men det var jo ikke hans egen hest alligevel, det var én, han vilde have undlivet. Så...
Gamle hr. horens i Hellevad var ofte plaget af åndelige anfægtninger, når han efter den tids skik sad løverdag natten til hen imod morgen ved sin studerelampe. Hver gang han mærked slig indskydelee fra den Onde, spyttede han og råbte med høj rost: »Tvi, Skidtemand, er du der igjen 1« og dethjalp altid til at jage fjenden på flugt. A. L.
Gjengangeren i Bording, der havde flyttet markskjel, kommer tre gange til den gamle kone, der havde været skindød, og beder hende gå til hans slægtninge. Men alle gange bliver hun afvist med hån. Fjerde nat kommer han sort og fæl og fortæller, at hans dom var bleven afsagt, så han nu skulde høre til de fordømte, og siden plagede han sine forhærdede...
