757 datasets found
Danish Keywords: plage Place of Narration: København
En kjælling tog sig på at sanke ulvene og drive dem bort fra Øland. Så drev hun dem sønder på, og der kommer hun til en mand, der siger: “Hvor skal du hen med dine plage?” Hun svarede: “Det var godt, du nævnede dem ikke ved deres rette navn, for så havde vi begge været fortabt.” Så kom hun ned til Fjorden imellem Øland og Gjøl, og der drev hun dem ud....
En Mand var slemt plaget af Ligtorne, og så rejste han hen til en klog Mand, som kunde sætte Ligtorne bort, han boede i Brørup. Da han kommer nu til ham, sætter den kloge Mand sig på en Stol og tager ved Foden og siger tre Ord, som den anden skal sige bag efter ham. Det første Ord var: Ligtorn, det andet var: Bothorn, og det tredje var: Fanden tæjj både...
Der er to Gårde i Vinding, der hedder Påager og Hedegård. I Påager var de så plaget af Mus. Manden i Hedegård kommer en Dag og vil over til Påager, og da kommer han imod en Drift Mus. Så skriver han en Streg med hans Kjæp, og nu kunde de ikke komme længere. De løb så hen til en Videbusk, og den åd de helt op. Vinding S., Ulvborg H. Svenning Sørensen,...
da.etk.DSnr_06_0_00355
En kjælling her fra Vendsyssel drev ulvene væk. Hun koblede dem i en rød jøntråd, og så satte hun sig på én af dem og red og satte så ud ad Nørrehav. Når nogen mødte hende, skulde de ønske hende til lykke med hendes plage, de måtte ikke sige ulve, for så vilde de æde hende op. Der kom også én til hende, og han sagde godt nok: "Til lykke med dine mange...
En kjælling sankede alle ulvene og trak af med dem. Hun havde et kobbel og trak med i en jøntråd. Der kom en mand forbi, og ban sagde: »Hå, kommer du nu og vil til marked med dine plage.« Havde han sagt ulve, havde hun split ham ad. Maren Kristensdatter, Folderbakke, Horby.
I Søndergård i Helligsø var de så slemt plaget med rotter. Jeg tjente der og véd besked om, at det var tilfældet. Så søgte de til dyrlægen, og han gav dem det råd, at de en torsdag morgen, før solen kom op, skulde skrive et vist ord på alle døre og lemme og alt, hvad der var hængsler på. Det blev gjort aldeles, som han havde sagt, men rotterne beholdt...
Kristen Spillemand i Farsø kan ikke vise igjen. »Måske a har bøgerne«, siger han, »men a vil ikke befatte mig med det. Men a kan lægge en plage på det menneske, så hvis han ikke er for hård i gemyttet og alt for gammel en tyv, så skal han nok komme med det igæn.« Lærer Jakobsen, Vesterbølle.
Når en person er plaget af den faldende syge, skal den, når en grav er gjort på kirkegården, med en ledsager indfind e sig der, just uår midnatsklokken slår. Derpå skal den nedstige * graven, og den ledsagende skal tage en skuffe og kaste jord tre gange over den syge, idet den tydelig siger: »Af jorden est du kommen, til jord skalst du blive, og på den...
Jeg har hørt, at den, hvis ojenbryn er groede sammen over næsen, skal være meget plaget af maren, men så snart han kan nævne sit eget navn, er han straks befriet. Marelokker kaldes hår, der er filtret og uredt. Jorgen Jorgensen, Langemark, Samsø.
E natmål (maren) er i skikkelse af en sort puddelhund, og det begynder da nede ved tæerne på et menneske og strækker sig så helt op til hovedissen; men det kan kun de folk se, som er fødte i rnidnatstunden. En mand, som var slemt plaget af e natmål, sogte råd derfor og fik også et sådant, som så skulde udsees af én, der var født i midnatstunden, da den...
Der har været lindorme i nogle bjærge her ovre i Fjends herred, der kaldes Lindbjærgene. Folk var så ilde plaget af dem og kunde ikke være for dem. Så kommer der en ståkelsmand, og han sagde, at han kunde skaffe dem af med dem, når de kunde sige, hvor mange der var. De siger, at der var ni. Så satte han et stort bål ild på, og så kom de der én efter en...
På en gård i Kollerup var en gårdbuk, som rogtede to øg, og de måtte al tid være ens af lød, ellers vilde han ikke passe dem. Når karlen vandede dem, plejede gårdbuk at sidde på stalddoren, og stodte de dem løs, var han godt fornojet og lo. En aften rendte de fra karlen, og folkene rendte efter dem, men kunde ikke få dem ind. Gårdbuk måtte da endelig...
En mand i Hesselager tæt ved Nyborg havde en mose, hvori der var ellefolk. En dag bagede hans kone og lagde brødene uden for huset i et dejtrug; men ellefolkene fik lyst til dem og tog dem alle sammen. En lille pige, som så dette, fortalte det til konen, og hun fortalte det igjen til manden, da han kom hjem. Så blev han meget vred og gav sig til at grave...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
I Skrandemp, Sejerslev sogn, boede en mand, som var meget plaget af tandpine. En nat stod han op af sin seng og gik omkring på gulvet, ja, til sidst uden for huset. Så kom der en fremmed mand til og bod godaften. "God-aften," sagde Palle. "Hvorfor går du her ude så sildig ?" Ja, han havde så ondt i sine tænder. "Siden du ikke går her for at se efter mig...
En gammel aftægtsmand. der hed Niels Juel og boede oppe i byen (Gjenner), han havde en åringsplag, der løb ude i toften, og så skulde han og en ung knægt ud at gribe den. Så mødte de den oven for gaden, og så siger Niels Juel: “Kunde du nu være lidt rolig, lav æ kunde få i æ bager ben, så kunde æ nok holde den”. Han greb også fat i bagbenene og holdt...
Der var en storkerede pæ en gård, der hedder Bjærget i Åby sogn i Vendsyssel, gården ligger i kanten af Vildmosen, og der hentede storken så mange hugorme og fløj hjem med dem. men når de kom hjem, smuttede de ud ad enden på storken og trillede ned ad taget så tykt, at de blev til plage for ejeren; derfor lagde han reden øde. 141G og 1417. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01417
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00169
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
da.etk.DSnr_06_0_00683
Gamle Knud i Forballum og Niels Andersen og så Karl, de havde været til Tønder Marked og var nu på Hjemvejen, og de havde en Plag bunden bag efter Vognen. Da de kom så til Harris i Brede Sogn, så begyndte Vognen at slingre så meget forskrækkelig, og de troede da, de havde vælt. Så begynder Knud at sige: »Holdt, holdt, æ Plag er pinnede kommen under æ...