Der var én her, der fik Cyprianus i en sækfuld pjalter henne i Áby. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Knappenål' å knyww ka kjærlighed fædryww, Sojnool å skie ka kjærlighed fårmie, sojnool å sæm drywe kjærlighed frem. Jeppe Jeusen.
Min svigermoder fortalte, at de skulde gå med en pjalt på en stage og gå og hvovte og stå og huje og bvælle, for at ulven ikke skulde komme og tage de spæde lam. Mikkel Jensen, Grynderup.
da.etk.JAH_01_0_00317
På Engelsholm er der et værelse, hvor ingen tør ligge; det er oppe i den sydøstre fløj. Det værelse blev derfor brugt til al slags skrammel, og der er et leje som til en hund af nogle pjalter. Det ser også ud, som den skal have ligget på det. Det kammer står vist i forbindelse med en søjlegang eller løngang, der udmunder inde i skoven. konen i...
da.etk.DS_05_0_01786
Så vel i Snæverris skov (optil Viskinge vejle) som ved herregården Daverup findes visse forkrøblede træer, som forældrene valfarter til med deres af skjævhed lidende børn. De må da krybe under træet og i det mindste det sidste sted ophænge dernæst en pjalt af deres klæder på træets grene (som et takoffer?) F. D.
Kristoffer Jennøww havde en kammerat, der hed Pjalt-Johan, og han boede i et sted imellem Nielstrup og Hallendrup. Hans kone kaldtes Kat-Ma-Elgårds. Han gik omkring og samlede messingtøj og kobbertøj og katte og katteskind. De tog selv kattene af. Der boede en mand ved siden af ham, og ham kom han til og lånte en mark af hver mandag morgen, inden han gik...
Knoldkonen i Fastrup havde en pottekakkelovn, og så hængte der et skab oven over kakkelovnen, og stod en hel del kopper og sager på den. En dag var mig og en anden præstedreng der inde, for sådanne knægte har mange steder ærende. Han tog hans kjæp og stod og pirrede til hvirvelen for skabet, så den gik om, og døren faldt ned, for der var ingen hængsler...
Der boer en Mand i Rostrup, der hedder Pjalt-Morten, og han har Cyprianus. Min Mosters Datter (altså mit Søskendebarn) var der at sy, og da blev der en Aften et slemt Spektakel på Loftet, og der blev ikke Ro, før Pjalt-Morten kom op af Sengen, og han tog Ceperånus i Hånden og gik op på Loftet. Efter at han havde været borte en Stund, kom han ned igjen,...
Der boede en gang en fru Trolle på Katholm, der var Så slem ved bonderne, at hun kaldte de velklædte op til sig og klædte dem nøgen af. Når hun så en bonde med gode og hele klæder på, tog hun dem fra ham og gav ham nogle gamle pjalter i steden, så hun tilsidst havde et helt værelse fuldt af gamle klæder, der hang og blev mølædte. Fanden styrtede hende...
Snogskilde har været en meget berømt Kilde i Guldbjærg Sogn ved Bogense. Der er lagt Jord af til Kilden, og det er ikke indlemmet i den Mands Ejendom, på hvis Mark den ligger. Der har været holdt Kildemarked St. Hansaften, og de syge hængte en Pjalt på en Tjørn ved Kilden. Den forrige Ejer gravede lidt op ved Kilden Dagen for, og det, der så randt først...
På korsvejen i Smedstrup, G adbjærg sogn, har mange gamle folk set en trebenet hare gå og sjokke om. En gang var der en mand, som skød på haren med eu sølvknap. Den faldt også, men da han kom hen til stedet, lå der kun eu bunke pjalter. Fra det øjeblik af var der en gammel kone i Esterbølle, som måtte gå ved krykker, da hendes ene ben var itu. Hun havde...
En tiggerske kom en gang til en gård og bad om nattely. Hun fik det, men om morgenen lå hun død. Hendes gamle klæder, der ikke var regnede for noget, da det kun var pjalter, kastede man ud på møddingen. Men nu så man hendes gå igjen, og hun stod al tid og rystede pjalterne på møddingen. Man undersøgte nu klæderne og fandt i dem to skilling. Da de var...
Folk var så nær døde ud af pesten, at der kun var ét menneske her i egnen. Så tænkte han ved sig selv, hvad han skulde nu hitte på. Han går da oven på Ilbjærgene, hvor en kan tælle 18 kirker oppe, og der kunde han se ned på Mosbjærg sogn. Der var en bitte hytte der nede, det røgte op fra, og så vilde han gå derned. Det var en gammel kone, der endnu var i...
Niels Pedersen i Gjedved fortæller følgende: Min bedstemoder var fra Kiel og blev som barn sendt over til Kjøbenhavn at besøge en moster, der var hofdame ved kong Kristian den 5tes hof. Da hun skulde tilbage, fulgte en pige hende ned til skibet, men fik hende på et fejlt, og så var der nogle tatere, som tog hende, klædte hende i pjalter og forte hende...
I Mølby, Spandet, blev der stjålet et parti hørgarn, som hængte til bleg på to stænger. Mellem byens folk blev opstillet mange gisninger over, hvem tyven kunde være. En ældre, enligboende kone sagde hele tiden: Det har storken såmænd gjort. Det er ikke ualmindeligt, at storken tager pjalter og lignende til at udfodre reden med, men afhaspet garn i...
Gamle-Søren, der boede her vester i byen, var ude på marken en dag i hostens tid, og da han så kommer hjem, havde der været nogle kjæltringer og stjålet 6 rigsdaler fra ham og ransaget i andre ting også. Han får et par mænd med sig, og de får at vide, hvad vej kjæltringerne er tagne, og sætter af. Da lå de i SUstrupgård. Så kommer de jo ind i laden til...
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
De havde kakelgryder, som de murede op til en lerkakel, og så var der en lerramme foroven. Ovret var kun lille, da siderue hældte noget ind ad. I rammen kunde sidde hele 10 fåreben, som de kunde hænge borneklæder og pjalter på for at tørres. En gammel blind kone, der boede her i Vedsted og hed Johann' Degn, hun havde sådan en kakkelovn. Endda hun var...
Der var nogle, der sad i Hejlehuset nede i Lendum Sogn, og de hørte mest hver Aften, dede der stod en henne i et Hjørne og rylede og græd. Så var det Lille-Juleaften, da hørte de, der kom en slæbende og gik op på Loftet, og så hørte de det igjen hyle og græde. Manden sprang nu op af Sengen og sagde: »Da vil a se, hvad det er.« Han gik til Døren og tykte...
En gammel Kone her fra Byen var som lille Tøs med henne ved Hultræet i Gandeskoven ved Karise, der søgte Folk til for at få Lægedom. Hun fulgtes med to Koner, og de havde Kusk med dem. De skulde allesammen kaste alle Klæderne og krybe igjennem Hullet i den bare Særk, og de måtte hverken sige noget eller le. Den ene af Konerne var meget tyk og blev...
