I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
Et Par Dage før min Bedstefader døde, hørte min Moder uden for Vinduet tre Trin, og hun antog det da for et Varsel for hans Død. Hun så' ikke efter det, for hun vidste nok, hvad det var. Lærer P. M. Pedersen, Sørup v. Svendborg.
Mens jeg som Barn var hjemme i Sødrup tæt ved Oldrup, var vi en Dag ude i Haven, og da kom der en Ugle og satte sig i et Æbletræ der ude. Det gjorde et uhyggeligt Indtryk på os, både fordi det var om Dagen, og dernæst, fordi det var meget sjældent, vi så, Ugler der i Byen. Det var da den første Ugle, jeg har set. Da vi Børn så siden kom ind, var min...
St. Hans aften sættes en røunepind i hørren. Lige sa lang, som pinden var, vilde de have horren. Grønfeld.
Der var eu ejer på Løvenholm, der hed Pind, han dode så pludselig. Alle troede, at den bitte mand havde taget bam, og at der var sten i kisten, da han blev begravet. Jens Tovbro, Lyngby.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Når nogen flytter anden steds lun og er bange for at komme til at længes, så hjælper det tre gange i rad at kige op gjennem skorstenen og sige: Længsel, derop. A. L.
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
For Madsol. Den syge skal have en til at skjære nogle Pinde for sig, og så skal de hænges i Røg. Dernæst skal han have visse Dråber Skorpionolje ind. Lærer Chr. Christiansen, Molvang. Langeland.
Det traf sig en dag, at en dreng, der gik hjemme hos sin moder, kom ind til en gårdmand xR'ànnehjærg. Konen i huset spurgte ham, om de havde nog6n mælk hjemme. »Jo«, svarede drengen, »vi har mælk nok, kan ske mere end I har.« Det kunde konen ikke rigtig forstå, for huu vidste, at dreugens moder hverken havde ko eller so, og hun spurgte ham derfor om,...
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
