Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
St. Hans aften sættes en røunepind i hørren. Lige sa lang, som pinden var, vilde de have horren. Grønfeld.
Der var eu ejer på Løvenholm, der hed Pind, han dode så pludselig. Alle troede, at den bitte mand havde taget bam, og at der var sten i kisten, da han blev begravet. Jens Tovbro, Lyngby.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Når nogen flytter anden steds lun og er bange for at komme til at længes, så hjælper det tre gange i rad at kige op gjennem skorstenen og sige: Længsel, derop. A. L.
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
For Madsol. Den syge skal have en til at skjære nogle Pinde for sig, og så skal de hænges i Røg. Dernæst skal han have visse Dråber Skorpionolje ind. Lærer Chr. Christiansen, Molvang. Langeland.
Det traf sig en dag, at en dreng, der gik hjemme hos sin moder, kom ind til en gårdmand xR'ànnehjærg. Konen i huset spurgte ham, om de havde nog6n mælk hjemme. »Jo«, svarede drengen, »vi har mælk nok, kan ske mere end I har.« Det kunde konen ikke rigtig forstå, for huu vidste, at dreugens moder hverken havde ko eller so, og hun spurgte ham derfor om,...
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
