320 datasets found
Danish Keywords: pinde Place of Narration: Gadbjærg
En karl og en dreng lå sammen, men karlen var al tid slemt plaget med mareridt. Så en aften borede han et hul helt igjennem dorstolpen og sagde derpå til drengen : «Når det nu kommer på mig, skal du rask springe op og slå denne pind i hullet,» og dermed rakte han ham en told, han lige havde snittet, så den passede i hullet. Da det så om natten kom igjen,...
For en halvtredsindstyve år siden gik en karl, som havde været dragon, tit ud om aftenen at lede om heste, og han havde et reb i lommen med en pind i, som han brugte til mundbid. Når det nu traf sig, at han kom til en flok heste, satte han sig gjærne op på en af dem. Det var en gang, at han traf en broget hest, som var så meget smuk. Den satte han sig op...
da.etk.DS_02_D_00099
En hyrdedreng fra Mollerup havde en gang gjort ild på ude i Favrskjær. Så kom der en pige og stillede sig lige tværs over ilden og spurgte drengen : «Kjender du kudflærpen ?» Han var nu ellers ingen kryster, og så tog ban en brændende pind fra bålet og spurgte pigen: «Kjender du brandstikken?» Da blev pigen ræd og råbte: «Ellesvend, du rode svend!...
En mand pløjede ved en høj, der ligger i den østre side af Søby mark ved Rogind skjel. Det var på Jens Skrædders mark. Så ser han en ovnsrage o. s. v. I min bedstefaders, Jens Skrædders, tid kunde de aldrig holde bæsterne tøjret ved den høj. En gang pindede de dem og fæstede dem så svært godt; men om morgenen var de hvide af skum. At pinde bæsterne er at...
Når en bonde forså sig og blev sparet for træhesten, skulde han ned ad det sorte hul i kjælderen og sidde der en dag eller to eller nogle timer, eftersom herremandens dom lød. Det var en nådig straf. Der var en træhest nede på Refstrup. Det var en skarp fjæl, og så blev der bunden vægt ved hver fod. Povl Madsen, Gadbjærg.
da.etk.JAH_02_0_00200
Pastor Ebbesen satte det spøgeri væk, der var i Ågård, Han kom en aften ved solens nedgang og gik så ind gjennem stuerne og ud i kjokken og kjælder og efterså det hele. Så gik han ud igjen den samme vej, han var gået ind, og gik så sin vej. Pigerne så på ham, og han sagde ingen ting. Knæpkonen vilde stjæle æg og smør fra præsten og pinde fra hans...
da.etk.JAT_06_0_00537
Huset her er blevet opført af den rige Knud Knudsen, der senere kjøbte Trøjborg. Det var den gang en meget anselig bygning og blev bygget af en snedker fra Drengsted, der hed Hans Outsen. Han var rask i vendingen og dygtig til sit håndværk. Kort i forvejen var der blevet opført et hus henne i Borg i Brede sogn af en anden tømrer, og der var bleven et...
da.etk.JAT_05_0_00367
Her i Ribe går de i fastelavn med rummelpotten. Det er en potte med et skind spændt over og en pind fastgjort i midten, som trækkes op og ned. Når drengene går med den, synger de: Fruen godt, luk døren op, for rummelpott1 vil ind! gi'r I lidt, så kommer vi tit, å gi'r I moj, så kommer vi alder mier. Adjunkt K. Knii'lseu, Ribe.
da.etk.JAT_04_0_00311
Forhen var husenes vægge her på egnen opforte af pinde og ler. Et slags flætværk var sat ind imellem egestolperne. og så var der klinet ler i fra begge sider, idet en mand stod udenfor og en anden indenfor og klaskede ler i. Sådanne vægges istandsættelse gik hvert år på omgang. Man samledes om morgenen i en af gårdene og tog fat på arbejdet. Det var især...
da.etk.JAT_03_0_00013
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
da.etk.JAT_01_0_01163
En mand i Vinding havde ord for at kunne hegse, og folk kom til ham, for at han skulde vise igjen og helbrede forhegsede kreaturer. En mand fra Gårslev kom til ham, for hans kreaturer var forhegsede. Han trykkede sig ved at følge med. Men da han endelig sagde ja og kom derhen, kunde han nok se, at der var noget andet i vejen, for kohuset var utæt og...
En gammel løjerlig mand, der hed Per Stråånd og var fra Strandgårde i Vandborg, han kjorte en dag fra Lemvig. Da når en Harboorebo ham. “Å, bette fåer, æ ku da wal et kom te å ååg mæ dæ en stoÆ; å æ wæj”. Per Strand svarede: “De ka do pinde jår”. Da de nu kommer til korsvejen ved Hove kirke, hvor Harboøreboen skulde nør, og Per vester, lader han bæsterne...
da.etk.JAH_06_0_00119
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
da.etk.JAH_05_0_00600
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
da.etk.JAH_04_0_00331
Når kvindfolkene kunde komme ud fra de bitte børn, sad de sammen om aftenen og bandt, og så kappedes de om, hvem der kunde få mest bestilt. Enten måltes de tråd, eller de "bandt byen rundt". I første tilfælde slog de en løkke på garnet der, hvor de skulde kappes til. I andet tilfælde bandt de 4 pinde for hver gård i byen, begyndte på den første og endte...
da.etk.JAH_03_0_00362
Vor nabo hjemme havde en mose, og deri var torvetræ, som vi kunde lave lysepinde af. Dem sad børnene og holdt lys med. Når den ene pind var nær udbrændt, tændte de en anden. De sad med bogen i den ene hånd og pinden i den anden, og så sad manden og tællede træsko ved det lys. De rettede dem efter stjærnerne hjemme til vores. Min moder sagde: "Nu har vi...
da.etk.JAH_03_0_00349
A var ude at harve for den gamle Erik Væver i Fjellerup tillige med et par andre karle, og mens a så var inde at spise, kom husholdersken og sagde, om en af os ikke vilde komme og tage den snog ned, der var oppe på loftet. Det hørte den gamle mand, der lå henne i sengen, og så sagde han: "Nej, det må ikke ske, for den har haft sin gang der, al den tid a...
da.etk.JAH_03_0_00119
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen...
da.etk.JAH_03_0_00095
Pinde på Tolstrup var Først bissekræmmer og gik omkring og solgte kniplinger og alenkram. Så får han et trug at se der ude ved havet ved Bovbjærg, eller hvor det var, en kone brugte det til andetrug. Der var strandet et russisk skib, der havde det været på. Det var ellers bestemt til en døbefont og skulde have været sejlet over til England. Kræn Linde...
da.etk.JAH_02_0_00345
Det skete sjælden i de tider, at en pige blev besovet, men skete det, måtte karl og pige op til herremanden, og han kom så i hundehullet, og hun stod skrifte eller kom i gabestokken. Som oftest drev herremanden dem til at gifte sig. Karlen kunde også få den spanske kappe på. der bestod af en tønde, han stod inden i, blot med hovedet oven over. Han kunde...
da.etk.JAH_02_0_00182