På Årup mark vest for præstegården er der en høj, og når de pløjede forbi den høj, kunde hestene somme tider standse lige med ét. Da lugtede de nybagt brød, for bjærgmanden var just ved at bage. Der var en grøn slunk midt i højen, og dér lå en dag en hyrdedreng og horte én råbe inde i højen: "Tag pinden fra, lad Maren dunk\" Da drengen hørte det, turde...
Når man vil kalde bjærgmanden ud af en høj, går man hen til den og råber: iBjærgmand, bjærgmand Brinde ! er du herinde, så skal Fanden føre dig ud med femten gloende pinde og en stålstang på din nakke. " P. k. Madsen.
Pi: kvindeligt anderetykke, skjørt og livstykke (bol) gående tid i ét, Pigebørn har pien hægtet bag til, men voksne kvinder hægter den fortil. Språåpind (spradepind): pind til at pirre op i lyset eller ilden med. Gistne brødet: overstryge det før bagningen med vædelse, der er rørt sammon af mel og vand. Derved bliver det glat og kommer til at se hvidt ud...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
Prik i lort, et øgenavn til Samsingerne, udrundet fra deres made at samle tørrede kokasser til brændsel, da de med en pind eller kjæp løsner dem fra jorden og kaster dem på hjulbøren. H. Brøchner.
Den, som holder barn over dåben, må nøje passe på ikke at holde det i højre arm, når hun går op til funten. Barnet vil i så tilfælde være vendt forkert og vil hele sit liv komme galt af sted. Jutta Jørgensen.
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
Inde i gården her var en lille bitte kringgård med et bitte jorddige om og et par stange i, som kaldtes blegestøtter. Så lå der et par pinde vandret hen ad dem, som kaldtes blegestange. De var jo til at hænge hørgarn på. Udenfor kringgården var møddingen, og den var så dyb så dyb: og langs om med husene var en lille pikning. Bag ved stuehuset var en...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
Ole Bøssing i Skjørring byggede sin gård helt om og flyttede den et lille stykke ved samme lejlighed. Greven på Vedelslund ejede den gang både ham og hele byen. Da han var færdig, og greven en dag var i kirken, kom Ole hen og spurgte, om han ikke måtte hugge nogle risbøge i skoven, som han vilde bruge til spændtræer i et lille hus på nogle få fag, dem...
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
Når en mand blev borte fra viet, så blev der skåret en skure i tællen. Hver mand havde sin tæW; sådan kaldtes en flad pind med mandens navn på. Når oldermanden gik ud og slog på trommen, havde han hele det knippe tæller med. Kristen Rasmussen, Favsing.
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
Der er et lille Hus i Andslet, hvor der er sat en hel Masse Pinde ind i en Bjælke oppe på Loftet. Der er sat Tandpine hen i de Pinde, og hvis den Bjælke en Gang brænder, så vil hele Byens Folk komme til at klage sig for Tandpine. Fjelstrup S., Haderslev Øster A. Frøken Magdalene Thomsen, Askov.
Den Gård, som a boede i, var en Udflyttergård fra min Fødegård, og den Gang a skulde have den bygget, gjaldt det jo om at få vist Vand. Der kom også en Brøndgraver, og han tog fat på det. Han havde en kløftet Gren at gå med, og så viste han Vandet og sagde: så og så mange Alen var det henne, på en Alen fra eller til kunde han ikke sige det, for han var...
Den gamle Peder Kristensen i Bindeballe havde en Tjenestepige, der skulde kjøre Mogvognen, og så skjennede Hestene for hende, og hun fik sit ene Ben brækket. Den Gang brugte de jo blot Hjemmedoktorer, og så skulde hun hen til en sådan én og have hendes Ben dannet igjen. De tog så over til Jens Kusk i Smidstrup. Den Gang de kom i Nærheden af Vester...
Vilhelm på æ Parcel her i Øse han tror på Frisnit og bruger det, når nogen vil have ham til det. Der skal smøres Pinde med noget af Blodet, og derefter skal der smøres med Bomolie to Gange om Dagen til et bestemt Klokkeslæt. Dersom den kloge Mand så ikke er hjemme til den Tid, og det går over Klokkeslættet, så får Patienten sådan Pine og kan næsten ikke...
Der var en klog Præst i Karlby, som hed Buhl, han havde Cyprianus og kunde mane og vise igjen. På den Tid var der en Herremand på Løvenholm, som hed Pind, og da han var død og skulde begraves, kom der jo mange Folk og vilde følge ham, deriblandt også Præsten fra Karlby. Da de kom på Vejen med Liget, standsede begge Hestene for Ligvognen og vilde ikke...
Hellevad Kirke skulde have været bygget henne ved Kvindbjævc, Høje, men da Beboerne klagede over, at den lå ubelejligt, skulde den flyttes. Klokholmmanden tog sig da på at flytte den. Så kom der en Bjærgtrold, der boede i en Høj, som kaldes Kronborg Hoj, lidt nordvest for Kirken på Skolelodden, og ham gjorde han Akkord med. Han skulde flytte den og...
Gamle Sine fortalte, at der henne i Hobro-Egnen var en Kone, som så' et Lys brænde ude i Hjørnet af sin Have. Hun gik så derud og tog fire små Pinde og satte dem ned omkring Lyset i en Firkant, og så gik hun ind i sin Seng igjen. Næste Morgen gik hun atter derud med en Spade og gravede ned, hvor Pindene stod. Der fandt hun så Skelettet af et lille Barn,...
