Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
Der kom en bjærgmandskone springende med hendes dejede hænder ud af Bavnhøj her på Årestrup mark og med en skade, der var i stykker, til en mand, der gik og pløjede der. Han gjorde den også i stand med et søm, han tog af sin plovås, og fik nu et stykke skoldkage, da hun havde bagt, med øl til. Han gjorde kors over det og læste hans Herrens bøn, inden han...
På den mark, som Kold-Jens har ejet, ligger Pers høj, og den er der bjærgfolk i. Den er lige her sønden for. Kold-Jens troede bestemt, at de var der, og han forbød begge hans eftermænd, både Rasmus og Krogsen (KrogsNiels), den ene efter den anden, at røre ved den høj, for så vilde det gå dem skidt, En aften havde han smidt et stykke reb ved den og lod...
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Når nogen flytter anden steds lun og er bange for at komme til at længes, så hjælper det tre gange i rad at kige op gjennem skorstenen og sige: Længsel, derop. A. L.
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
For Madsol. Den syge skal have en til at skjære nogle Pinde for sig, og så skal de hænges i Røg. Dernæst skal han have visse Dråber Skorpionolje ind. Lærer Chr. Christiansen, Molvang. Langeland.
Det traf sig en dag, at en dreng, der gik hjemme hos sin moder, kom ind til en gårdmand xR'ànnehjærg. Konen i huset spurgte ham, om de havde nog6n mælk hjemme. »Jo«, svarede drengen, »vi har mælk nok, kan ske mere end I har.« Det kunde konen ikke rigtig forstå, for huu vidste, at dreugens moder hverken havde ko eller so, og hun spurgte ham derfor om,...
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
