Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Ane Katrines Fader i Vemmeløse ved Dalmose måtte skyde i Kjærnen hver Gang, de skulde kjærne, ellers kunde der ikke blive Smør. De havde en Bilægger, og fra Overliggeren gik der en Pind op til Loftet, og på den var anbragt nogle Tværpinde, hvorpå der kunde hænges Tøj. Manden kunde se Fanden, han sad og sprang imellem Pindene. Niels Kristian Jensen,...
En Pige på Gammel-Vifferlsholm havde en Kjæreste, der kom for at besøge hende en Dag, da Herren var ude at kjøre. Så vilde hun tappe noget godt 01 til ham, men tabte Svikken og kunde ikke finde den igjen og måtte så sætte Fingeren i Hullet og blive siddende der, til Herren kom hjem. Da Svikken faldt fra hende, gav Herren sig til at le på Vognen. Kusken...
Mændene på Overgård og på Trudsholm de kunde ikke enes om en Skov, der var, hvor nu Udbyover Sø er. Men så en Søndag, da Folk var i Kirke, sank Skoven, og der var kommen en Sø i Steden. En gammel Kone og en Dreng, der var ude i Skoven at samle Pinde, kom dog godt nok i Land. Det er længe siden dether er sket, for der er fundet en gammel Båd i Søen, og...
Der er to Lovringveje gjennem Haderup, og de kommer begge to fra Kragelund. Den ene går over Grove og Gindeskov, så over Nedre-Feldborg Hede og Haderup Hede og kommer til Viborg-Holstebro-Landevejen mellem Hærrup og Skave. Den anden går over Hestlund Hede, så over Gjedhus Hede, Egelund, Fårbæk, Høstrup og så over Haderis Å til Hagsbro. Lovringerne kom...
Møllerne må ikke gå rundt Mortensaften, for det Morten Luther har opfundet Skubbeapparatet ved Kværnen, så Kornet føres ned på den. Før den Tid havde man en Pind eller Skåde at skubbe det hele frem og tilbage med, ligesom man endnu gjør det med det sidste, der er på Kværnen. Fru Maren Runge, Helnæs.
Er det Bæster, da tag en af Marelokkerne og bor et Hul i Spiltovet og sæt Hårlokken i og slå den fast med en Pind; er det et Menneske, sættes Hårlokken ligeledes i Sengestokken. N. P. Husted.
Frygter man for ved hekse at miste sit smør eller sin mælk, skal man bore hul i spidsen af køernes horn og sætte pinde af flyverøn deri. Ligeledes skal det være godt at have en kjæruestage af røn, men den skal stjæles. H. P. Nielsen, Sejliug.
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Den, der kan vise vand, skal være født i Januar måned. En mand fra Vestbirk, der kaldtes Anders Notler, var brøndgraver tillige, og kunde sige, hvor mange alen der var til vaudet. Lige så mange gange pinden gik om, inden den standsede, ligeså mange alen var der til det. Han viste vand her, og brønden blev gravet efter hans anvisning. Han viste også vand...
Ejeren af Løvenlwhn, Pind, lå på sygelejet. Tre dage før han døde, kom en sort hund og lagde sig uden for hans dør på måtten. De vilde jage den ud, men andendagen kom den ind i værelset, uden at døren var lukket op, og de kunde ikke få den væk. Tredjedageu lagde den sig ved hans hovedgjærde, og så døde han Hunden blev ved at ligge inde underneden kisten,...
Mod vorter. Man tager en pind ogskjærer enknæpping for hver vorte, man har. Dernæst skjæres en lille flænge i kver vorte, så de kommer til at bløde, kommer blodet i knæppingerne og kaster pinden i en brønd. Men brønden må være så nær ved huset, at man kan være under tag, når pinden plasker i vandet. Man kan også kaste pinden i en grav på kirkegården....
Skaden og skovduen . . . ikke mere end to pinde over hinanden, for duen råbte: «Jeg tror, jeg kan! jeg tror, jeg kan! Jeg tror'ed, jeg tror'ed, jeg tror'ed !» Skaden boldt straks op. < Vist ka' du! vist ka' du! Det bliver din egen skade-skade-skade-skade-skade!» sagde skaden, tog sin ko og drog derfra. Duen skulde ikke have været så kojter...
På Årup mark vest for præstegården er der en høj, og når de pløjede forbi den høj, kunde hestene somme tider standse lige med ét. Da lugtede de nybagt brød, for bjærgmanden var just ved at bage. Der var en grøn slunk midt i højen, og dér lå en dag en hyrdedreng og horte én råbe inde i højen: "Tag pinden fra, lad Maren dunk\" Da drengen hørte det, turde...
