Der var eu ejer på Løvenholm, der hed Pind, han dode så pludselig. Alle troede, at den bitte mand havde taget bam, og at der var sten i kisten, da han blev begravet. Jens Tovbro, Lyngby.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Når nogen flytter anden steds lun og er bange for at komme til at længes, så hjælper det tre gange i rad at kige op gjennem skorstenen og sige: Længsel, derop. A. L.
Lærerens kones fader i Mrjlsted vod Yestbjærg har som dreng været med til at hente træ her i skoven at bygge laden af hjemme ved gården. Hver pind har de taget der.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Min moder var brystsvag, og da vi brugte roeolie til belysning, der osede meget stærkt, så borede hun et hul i loftet lige over lampen, satte en hul hyldepind deri og lavede et kræmmerhus, som hun med munden nedad satte op i pinden. Det tog da noget af osen. Lavrs Knudsen, Bode.
For Madsol. Den syge skal have en til at skjære nogle Pinde for sig, og så skal de hænges i Røg. Dernæst skal han have visse Dråber Skorpionolje ind. Lærer Chr. Christiansen, Molvang. Langeland.
Det traf sig en dag, at en dreng, der gik hjemme hos sin moder, kom ind til en gårdmand xR'ànnehjærg. Konen i huset spurgte ham, om de havde nog6n mælk hjemme. »Jo«, svarede drengen, »vi har mælk nok, kan ske mere end I har.« Det kunde konen ikke rigtig forstå, for huu vidste, at dreugens moder hverken havde ko eller so, og hun spurgte ham derfor om,...
For vorter tager man en levende snegl og gnider dem med, sætter ham på en pind og stikker den i et gjærde, hvor man aldrig kommer over. P. J.
Mod vorter. Man får fat i et sneglehus, hvori sneglen er, stikker en pind gjennem dette og overstryger vorterne og kaster så sneglen og kuset og pinden hen, hvor man aldrig kommer mer. A. N.
Når en ko havde kælvet, tog min moder altid tre rønpinde og kylte i det første drikkelse, den fik. Uglbølle.
En herre på Tjele, der hed Pind han havde også været så slem, og ham tog Fanden levende. Han lå i et kammer og var syg og skidt tilpas, og der måtte ingen være hos ham. Han sagde, at der kom en skiveise, og folk paste jo på ham, men i et ubevogtet øjeblik kom han alligevel og tog ham, og der blev ikke andet af ham end noget blod på væggene. Anders...
1 februar gjorde mændene vejr, og konerne i BUtfts. Var det snevejr, når konerne havde vejr, kom nabokonerne og satte nogle pinde uden for med en tot blår på. Var det regnvejr, anbragte de helst en sten til hende at tørre sine øjne på, og kunde de få den anbragt i hendes hånd, var det så meget godt. Fru Lund, Tranbjærg.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Ane Katrines Fader i Vemmeløse ved Dalmose måtte skyde i Kjærnen hver Gang, de skulde kjærne, ellers kunde der ikke blive Smør. De havde en Bilægger, og fra Overliggeren gik der en Pind op til Loftet, og på den var anbragt nogle Tværpinde, hvorpå der kunde hænges Tøj. Manden kunde se Fanden, han sad og sprang imellem Pindene. Niels Kristian Jensen,...
En Pige på Gammel-Vifferlsholm havde en Kjæreste, der kom for at besøge hende en Dag, da Herren var ude at kjøre. Så vilde hun tappe noget godt 01 til ham, men tabte Svikken og kunde ikke finde den igjen og måtte så sætte Fingeren i Hullet og blive siddende der, til Herren kom hjem. Da Svikken faldt fra hende, gav Herren sig til at le på Vognen. Kusken...
