Min fader har fortalt, at hans fader, Mads Favrholdt hed han, en gang havde en ko, som de ikke godt kunde få malket, de måtte have den hildet (bundet om benene), hver gang den skulde malkes, og så skulde der endda være en karl ved den. Så engang, som de var ved at malke, kom der en gammelmand, der hed Jens Yllebjcerg (han havde i sine yngre dage været...
En gammel mand fortæller, at hans bedstemoder tjente hos en meget klog kone En gang gik konen ud øgsatrde, al pueu skulde kjærne, og hvis hun syntes, at det ikke rigtig vilde blive til noget, skulde hun Idot dreje ganske lidt på en lille pind, som hun viste hende hvor lå. Pigeu havde kuu fået lidt at kjærne af og kjærnede og kjærnede. og det vilde ikke...
En kone i Understed kunde hekse og plejede at skabe sin søn om til en ræv og sende ham over i et andet sogn at stjæle gjæs. Manden i en gård dér havde hørt tale om det, og da han ser en mistænkelig ræv komme luskende, siger han til den: "Nå, er det dig, bitte Jens!" Så blev ræven til en dreng med et rødt forklæde på hovedet, og det var netop heksens...
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
En dreng på en 12, 13 år tjente ved en gårdmand, Jens Pedersen i Tudvad, og passede fårene. Det er kun en halv snes år siden han døde, og han har selv fortalt det her inde. Så boede der en huskone ved siden af marken, og hun vilde lære ham at hekse. Så satte hun to bitte kloeret (kløvede) pinde ned i jorden et lille stykke fra hinanden, og der lagde hun...
Der var en karl, som tjente på en gård, hvor der levede en gammel pebermø. Karlen havde hørt, at alle pebermøerne hver Valborg nat red på et fejetræ til Troms kirke. En Valborg aften ser karlen da den gamle kone tage fejetræet og smøre salve eller olje på det. Karlen ser sit snit, får noget af oljen og smører på en anden pind. Da det var blevet mørkt,...
I byen Erritsø ved Fredericia var der for mange gode dage siden en mand, der gjorde de tusendo kunststykker. Blandt andet krøb han da også ind ad den ene ende af en pind og ud ad den anden til stor forbavselse for alle tilskuerne. Men i det samme kom en synsk pige til. »Å, kan I da ikke se, at han kryber oven på pindeu?« råbte hun. Jo, nu kunde de alle...
Kristoffers so i Vandel var bleven syg, og så skulde a kjøre over og hente Hans i Amlund. Konen vilde ikke haft ham med, men han vilde dog nok selv. »Men a skal have alle mine poser samlet med mig«, det var en hel del lærredsposer, og a kommer til kjøren med ham, og vi kommer over til Vandel. Han kommer så ud og ser på soen. Ja, det var et skarns...
Begen var nede i Vendsyssel at kurere heste. En gårdmand havde flere, der var syge, og én af dem døde. Så kommer han i tanker om at få bud efter Begen. Han kom og sad der nat og dag med hans kasse den førte han altid med sig men desuagtet døde der et par mere af besætningen. Så er der en dyrlæge, der får nys om det, og da han kommer, viser det sig,...
Mig og min mester vi arbejdede ved H. K. T. på ildved mark. Så var vi inde at spise meldmad, og i det lag gik manden ind ud den anden stue og bentede en krukke, og så smurte ban nogle pinde, der sad på sengefjælen, og de hængte hver i sin snor. Så gik han igjen med krukken, og så siger a til min mester, om det var ikke for frisnic, han der gjorde ved....
Der var en hr. Pind, som havde lovet sig hen til den Slemme. Han havde mange sønner rundt omkring på store gårde: Krannestrup, Tiistrup o. s. v., og en datter var gift med en greve. Men da kom den tid, der var bestemt imellem ham og Gamle-Erik. Så gik det sådan med snakken, at han havde balberet sig vel hårdt, og det dode han af. Nu skulde han begraves,...
En gang var a i Tindbxk Hesthave at stjæle nødder. Min eng går næsten ned til den, og der var så mange nødder det år. Så vilde folkene forbyde os det. A havde bundet neden om mine bukser og puttede så nødderne deri. Som a nu plukker på kraft og får lårene dygtig tykke, og sidder oppe i et træ, giver det sig til at ruske i græsset nede på jorden. Det var...
Der kjørte en mand med et læs sten ad vejen fra Davding og ad Vester Hoved efter Kæmpis mølle. Som han nu kjører, kan hestene ikke gå længere, de skræver, og de stridser. Han havde fyrtøj og vilde så have hans pibe tændt, men først går han hen æfor ved bæsterne og letter hovedlaget og kiger igjennem det ind på læsset. Da lå der noget der henne, men han...
Dorte Rønbjærg, som var gift med Per Rønbjærg, der var kjøbmand i Skive, gik igjen i hendes eget hjem. Hun gik og rumsterede oppe på loftet og målte op af kornet. Der var lavet et hul i porten, te hun skulde have hendes gang ud og ind af. De klagede dem over, at de ikke kunde have dørene lukt og stoppet til. Thomas Åås fra Skive sagde, han skulde, som...
Der var én et sted, der skulde manes, og han var nu så farlig til at gå igjen. Så var der tre præster om det, og de var samlede og sad hver med et lys inde ved et bord. Da kommer der en kapellan ind, han havde hørt om dether, og han satte sig ved siden af dem. Så spurgte han, om de troede nu, de kunde gjøre ham i stand. De så efter ham og lo, de tykte...
På en herregård var en gjengangerske, som aldrig lod folk i ro. Da kom en aftenstund en fattig mand og bad om nattelogi. Nej, det lod sig ikke gjøre, ti i nat vilde en hel del præster komme sammen her. Han sagde, at det kunde være, han kunde gjøre nytte, og man indrømmede ham da et lille kammer og en prås. Præsterne sad hver i sin stue med store lys og...
En husmand i Selling, der hed Niels Væver, han vævede for dem nede på Kollerup. Der hentede a aviser nede, og det blev silde en aften, men det brød a mig ikke videre om, da a havde Niels Væver at følges med. Som vi nu var på hjemvejen, kom vi til en høj på Selling mark, der kaldes Lynghøj, det er en stor bakke med grud og sandgrave i. Forend vi nåede...
Der var en præst i Ulsted, der brugte at gå op til kirken, så snart det blev aften. Konen var så fortrødeu over det, og hun får karlen til at kyse ham med et lagen over sig. Han vil ikke svare. Så maner han ham ned til knæerne. Nu kunde han ikke redde ham, hentede vin og brød og manede ham ned. Der var en dynge eller bunke ved vejen fra Ulsted by op til...
Pind var forpagter på Gl.-Estrup, og hans datter blev siden grevinde på gården. Huu stod en dag, mens hun var pige, og redte sit hår foran et spejl. Det sà faderen, og han blev så vred over denne forfængelighed, at han straks gik op på loftet, målte der to skjæpper rug op, kom ned med posen og lagde deu på trillebøren, befalede dernæst datteren at kjøre...
Døve-Dorte vilde have sig en ny røgter, men han måtte hverkeu drikke brændeviu eller røge tobak. Så kom der én og inældte sig, der var sådan noget rask i det. Jo, brændeviu vilde han dnkke, og tobak vilde han minsæl og røge, enteu så fruen vilde have ham eller ikke. Jo, ham vilde hun have, for det han svarede så rask. Hun gik igjen og kjørte med fire...
