Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente på Konens Strongel og spinde på hendes Rok, når hun ikke tog Snoren af. Johanne Pedersdatter, Lundø.
I det Sted, hvor min Moder var fra, var der Ellefolk. De havde et Træ udenfor Vinduerne, og der boede Hyldefolkene i. De gik til Folkenes Arnested for at få Mad kogt, og når min Bedstemoder tog hendes Potte af, satte Ellekonen hendes på. Rokkerne gik begge to, ret te det skralrede efter. Den ene var min Moders, og den anden hendes Moders. Den gamle kom...
Ved min Gammelfaders Hjem her midt i Byen stod et Hyldetræ. Så havde de et Bryggers uden Loft, og der stænkede det Vand ned i Hovedet af min Gammelmoder, når hun kom derud om Aftenen. Hun troede, det var Hyldefolkene, som boede i Hyldetræet, der gjorde det og rendte der inde somme Tider. Kristen Nielsen, Lundø.
da.etk.DSnr_02_A_00022
En Mand kom til Færgemanden ved Hvalpsund, Per Færgemand hed han, og lejede Færgen en hel Nat. Han skulde ikke bryde sig om, hvad han sejlede med. Der var sådan Turren på det. Da han var færdig, sagde den anden, at han vilde vel gjærne vide, hvad han havde sejlet med. Så lettede han hans ene Arm, og nu så Færgemanden under den, at den anden Side var helt...
Der var noget Ellefolk, der boede sådan underjordisk i en Mands Fåresti de kaldte ham Gamle-Gravers. Når de havde en Ko, der fik Kalv, satte de den hen i deres Fåresti, det er gjærne Skikken, og de Kalve blev Halsen vreden over på. De piste jo ned på deres Bord. Så fik Folkene Snak med dem, og de sagde, at når Manden vilde flytte hans Kalve, skulde han...
Den Gang der var så meget Skov her, var en Pige her af Byen gået op i Skoven. Så sad hun under et Træ og syede, og som det nu træffer, at hun kommer til at se op, får hun Øje på Bjærgmanden, der sidder oppe i et Træ. Det var nok hans Mening, at han vilde have haft fat i hende, men så blat han ned ved Siden af hende, og hun rendte det bedste hun kunde ad...
da.etk.DSnr_01_0_00659
En Mand fra Degnsgård øst for Høj slev skulde have en Pige fra Tastum, men hun flyttede til ham, noget før de blev gift. Så spurgte Folk ham: »Hvordan kan det være, du fik hende til dig så tidlig?« og han svarede: »Jo, a vilde sandelig ikke, Bjærgmanden skulde have hende.« Han skal nemlig have den første og den sidste Møbrud, der bliver viet i Højslev...
Der var hejsen mange Ellefolk i gamle Dage. En Mand kjørte en Dag fra By, og som han kjører, kommer der én rendende hen til Vognen og siger: Om han vilde ikke, når han kom hjem, sige til Atti, te Watti var død. Det tykte han noget sært om. Da han kom hjem til Konen, sagde han, at han kunde ikke forstå, hvad det var for én, der kom til ham her ude .......
Det var så kjedeligt for en Kone i en Gård, for hver Gang hun bryggede, slap Øllet af Karret, og hun kunde ikke forstå, hvordan det gik til. En Aften siger Karlen: »Det skal a vide gode Råd til, lad mig nu ligge og passe på, og så tager I en Halmbrønge og lægger over mig.« Ligesom han ligger, tykkes han, der er noget, der pusler ved Døren. Så kommer der...
Der har været Bjærgfolk i Bjærgbakke vester på Landet. Nu er der Vand helt ind imod Bakken, så der er en helt stejl Skrænt ned imod Vandet, og noget af Bakken er endog taget væk; men forhen var der så meget Grønne neden for, at de kunde ikke stå på Bakken og slynge en Sten ud i Vandet. På den Tid Bjærgfolkene boede der, havde de Fællesdrift her på...
Bjærgmanden red ud i Fjorden og vandede hans Hest, de gamle Fiskere så det tit. Der var Sølvsko under den, og så havde han også Sølvbidsel på den. Når Solen skinnede, var det så blankt og glimrede så stærkt. Ane Dorotea Pedersdatter, Lundø.
Når de sad ved Bjærgbakken og vilde skyde Havgasser, hørte de flere Gange, det slog en Kiste i der inde. De havde gravet sig et Hul at sidde i, for at Fuglene ikke skulde se dem. Når der så kom en Hiver, og Fuglene drev op og stod lige så stille oppe over Bakken, kunde Folkene ligge i Hullet og skyde dem. Else Pedersdatter, Lundø.
da.etk.DSnr_01_0_00082
Når to fiskere lå med deres pulsvåd pà lige side, så kunde den ene tage den anden sin fisk af sin kalve. Der var tre bestemte masker i garnet, der blev forandrede, og så kunde de gjøre det. Sådan skete det en gang ved Hvalpsund, en mand fra Himmerland var med til det. Da de andre mærkede, at deres fisk blev taget, tog de deres melmadsklæde med melmaden i...
En mand, der boede i Vester-Orønning og gjorde hove til Astrup, han havde forsyndet sig mod herremanden, som de kuude jo let i de tider. Så bliver han kaldt ned til gården, manden vilde tale med ham. Som han nu står og snakker med bonden, kommer der fremmede i gården i allen godlag, som han er ved at prygle ham. Han smider ham så ind i et kammer og lader...
På Klavshohn i nærheden af Døssing var en herremand, som bønderne ikke lidd så meget godt. De mente jo, han havde gjort bestemmelse med den Slemme om, hvor længe han skulde leve. En dag bliver han syg øg går til sengs. Så kommer Sale præst og en anden herremand ind for at se til ham, og som de sidder og prater med ham, så flyver døren op, og der kommer...
Djævelen var en gang her inde i Højslcv, min faders moder var i præstegården, da det passerede. De sad et sted og bandede, så det var uden skjel og lige. Da manden var ude at give øgene, ser han en person, der står og hænger over en vogn i gården. »Hvad står du her og hænger efter?« siger han, »hvi gir du ikke ind?« Nej, dot måtte han ikke. »Må du ikke?...
En frue på Gammel-Estrup havde givet sig Fanden i vold, og der var bestemt en dag, han skulde have hende. Så viser hun en pige ned i en kjælder efter en flaske vin. I det pigen nu går op af kjælderen, er der noget der siger: »Kommer fruen ikke straks, så henter a hende.« Den gang hun kommer op i kjøkkenet, siger fruen: »Hørte du ikke noget?« »Jo, der...
Der ovre i Grinderslev kloster var, hvad vi kalder en gjenganger. Det var en jomfru, og hende kunde folkene se hver aften, når de spaserede ude i haven ved solens nedgang. De mente, hun havde taget livet af et barn og begravet det der under det træ, som hun gik hen til og stod og puslede ved. Så siger provsten til dem, de måtte ikke snakke til hende, det...
Der var en gang her i byen en stodder eller tingest, der nok egentlig gik for murmester. Han hængte sig i et kammer, og for det han ikke skulde gå igjen, tog de en syldsten op under huset, grov et stort hul og trak ham ud der igjennem ved hans hår. En gammel mand her i Lundø, der hed Jens Skov, var med til det. Derefter lagde de ham på en gammel vogn, og...
Parykmanden foer omkring her ved fjordlandet, og fiskerne kunde ikke ligge i ro for ham om aftenen, når de kom på landet. De lå gjærne og hyllede sejlene over dem, for det de sk ulde ikke fryse dem. Men han kunde nu ikke lade dem ligge i ro og vilde gå og rykke sejlene af dem. Der var en af fiskerne, der skyldte på, at det var de andre, der rykte sejlene...
