Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Bag på altertavlen i Glenstrup kirke står: Anno 1711 var pest i Handest. Hr. Peder Wedege pastor loci. Anno 1717 blef holdt jubelfest. Anno 1735 døde denne kirkepatron H. Thornsohn, samme år lod han kloken omstøbe. R. Lund Anno 1748.
da.etk.DS_03_0_00551
Der gik en hel fra et hus til et andet, og det var forløber for pesten. Det var et føl på tre ben. Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne: Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted. Kristen Ebbesen, Egtved.
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
En jomfru her fra Jebjærg var ovre i Kjøbenhavn, da pesten udbrød, og så vilde hun flygte derfra, men den angreb hende undervejs. Så byggede de et telt til hende på Ørum kirkegård, og der døde hun. Hans Krist. Pedersen, Haslum.
Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
Folk var ved at gå ud af kirken, og så fik præsten øje på, at pesten kom drivende. Så siger ban, at de skulde gå ad kirken igjen. Så blev de fri. Der var kun en eneste kone i live i Vium by, og hun begrov alle de andre døde på Hjerk kirkegård i det sydøstre hjørne. Der er en stor kule, og der skal de ligge, for folk siger, at alle dem, der døde i den...
Man fortæller i Ulvborg sogn og flere steder i Vesterjylland, at pesten kom drivende som en stor sort sky en dag folkene stod udenfor kirken. I Hødding i Salling fortæller man, at en dag folkene var komne ud af Krejbjærg kirke, så de en stor sky komme drivende. Præsten, der skal have været den samme Rødding provst, der gik så meget ord af, og som frelste...
Der har været en by i Bostrup hede, som kaldtes Bitte-Bostrup. Midtvejs mellem den nuværende Bostrup by og Bostrup kro er det, den har ligget på en bakke, der kaldes BrunRøggels bakke. På samme bakke var i heden, forend den nu i vor tid atter blev brækket, tydelig kjendt agerfurer, der gik i oster og vester. Der går endnu en vej fra Bostrup by og løber...
I Finderup har der varet en hel by, som gik under i den gamle pest. Helt fra Finderup og ned til en by, der hedder Skorup, har de pløjet stenbroer op, og ved Finderup er der fundet potteskår og tekopper og tallerkener. I Snejbjærg var der kun to mennesker levende efter pesten, det var mandfolk begge to, og den ene var i Ørskov, den anden i Vohgård....
Ovenfor Visborggård, et stykke osten for, er et sted, hvor 300 stude blev begravede, som dode af kvægpesten. De har ikke turdet røre ved stedet for ej at få pest igjen. Godt de to parter af de kreaturer, bønderne ejede og havde, døde for dem. Jens Hansen, Sønderup.
Man fortæller, at en Mand i Sarup i Kvægpestens Tid bandt Hovedet på Kreaturerne op til Loftet i længere Tid for ikke at smittes af Foderet. Når Pesten kom til en Egn, kom den svævende i Form af et blåt Forklæde. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, 1904. Lysabild S , Sønderborg A.
På Tornumgårds Mark lidt til Vester fra Gården er en gammel Tornebusk, og efter denne Busk skal Gården have sit Navn. Busken har stået, hvor den står, så længe nogen af de gamle ved at fortælle, og blandt Folk gik i ældre Tid det Sagn, at den Dag, da denne Busk ødelægges eller fjærnes, vil Tornumgård brænde. I Pesttiden jordede man de døde i store Kuler...
I Pestens Tid døde hele Befolkningen ud, så der blev kun en Person tilbage her i Sognet, og han satte et Lys op i en Abild for at tilkjendegive sin Nærværelse. Derfra stammer Navnet Lysabild. Hans Blad, Lysabild. Lysabild S., Sønderborg A.
da.etk.DSnr_04_0_01064
I Vorbasse var der kun en Pige og en gammel Kone levende efter Pesten. De skulde så ringe med Kirkeklokken for at give til Kjende, at der var levende Folk. Så var der en Ungkarl bleven tilbage i Årre, han vandrede om for at træffe Folk, og han blev ved, til han kom til Vorbasse. Der hører han Klokken ringe, og så traf de to unge Folk hverandre og gav dem...
I Pestens Tid uddøde alle Folkene i Stavning, og i Lem og Hanning var der kun 2 tilbage, 1 hvert Sted, nemlig en Mand i Lem og en Kvinde i Hanning. Det var nogle Tokkenokker, og de giftede dem sammen og bosatte dem i Stavning. Fra dem stammer alle Stavningboere, som også skal være noget enfoldige i det. Stavning S., Bølling H. Niels Madsen Holm, Øster-Lem.
