En jomfru her fra Jebjærg var ovre i Kjøbenhavn, da pesten udbrød, og så vilde hun flygte derfra, men den angreb hende undervejs. Så byggede de et telt til hende på Ørum kirkegård, og der døde hun. Hans Krist. Pedersen, Haslum.
Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
Folk var ved at gå ud af kirken, og så fik præsten øje på, at pesten kom drivende. Så siger ban, at de skulde gå ad kirken igjen. Så blev de fri. Der var kun en eneste kone i live i Vium by, og hun begrov alle de andre døde på Hjerk kirkegård i det sydøstre hjørne. Der er en stor kule, og der skal de ligge, for folk siger, at alle dem, der døde i den...
Man fortæller i Ulvborg sogn og flere steder i Vesterjylland, at pesten kom drivende som en stor sort sky en dag folkene stod udenfor kirken. I Hødding i Salling fortæller man, at en dag folkene var komne ud af Krejbjærg kirke, så de en stor sky komme drivende. Præsten, der skal have været den samme Rødding provst, der gik så meget ord af, og som frelste...
Der har været en by i Bostrup hede, som kaldtes Bitte-Bostrup. Midtvejs mellem den nuværende Bostrup by og Bostrup kro er det, den har ligget på en bakke, der kaldes BrunRøggels bakke. På samme bakke var i heden, forend den nu i vor tid atter blev brækket, tydelig kjendt agerfurer, der gik i oster og vester. Der går endnu en vej fra Bostrup by og løber...
I Finderup har der varet en hel by, som gik under i den gamle pest. Helt fra Finderup og ned til en by, der hedder Skorup, har de pløjet stenbroer op, og ved Finderup er der fundet potteskår og tekopper og tallerkener. I Snejbjærg var der kun to mennesker levende efter pesten, det var mandfolk begge to, og den ene var i Ørskov, den anden i Vohgård....
Ovenfor Visborggård, et stykke osten for, er et sted, hvor 300 stude blev begravede, som dode af kvægpesten. De har ikke turdet røre ved stedet for ej at få pest igjen. Godt de to parter af de kreaturer, bønderne ejede og havde, døde for dem. Jens Hansen, Sønderup.
Man fortæller, at en Mand i Sarup i Kvægpestens Tid bandt Hovedet på Kreaturerne op til Loftet i længere Tid for ikke at smittes af Foderet. Når Pesten kom til en Egn, kom den svævende i Form af et blåt Forklæde. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, 1904. Lysabild S , Sønderborg A.
På Tornumgårds Mark lidt til Vester fra Gården er en gammel Tornebusk, og efter denne Busk skal Gården have sit Navn. Busken har stået, hvor den står, så længe nogen af de gamle ved at fortælle, og blandt Folk gik i ældre Tid det Sagn, at den Dag, da denne Busk ødelægges eller fjærnes, vil Tornumgård brænde. I Pesttiden jordede man de døde i store Kuler...
I Pestens Tid døde hele Befolkningen ud, så der blev kun en Person tilbage her i Sognet, og han satte et Lys op i en Abild for at tilkjendegive sin Nærværelse. Derfra stammer Navnet Lysabild. Hans Blad, Lysabild. Lysabild S., Sønderborg A.
da.etk.DSnr_04_0_01064
I Vorbasse var der kun en Pige og en gammel Kone levende efter Pesten. De skulde så ringe med Kirkeklokken for at give til Kjende, at der var levende Folk. Så var der en Ungkarl bleven tilbage i Årre, han vandrede om for at træffe Folk, og han blev ved, til han kom til Vorbasse. Der hører han Klokken ringe, og så traf de to unge Folk hverandre og gav dem...
I Pestens Tid uddøde alle Folkene i Stavning, og i Lem og Hanning var der kun 2 tilbage, 1 hvert Sted, nemlig en Mand i Lem og en Kvinde i Hanning. Det var nogle Tokkenokker, og de giftede dem sammen og bosatte dem i Stavning. Fra dem stammer alle Stavningboere, som også skal være noget enfoldige i det. Stavning S., Bølling H. Niels Madsen Holm, Øster-Lem.
Alle Familier i Barrit døde ud af Pesten, så der blev aldeles tomt for Folk. Der var kun to Familier i en stor Omkreds. Barrit S , Bjærge H. Søren Pedersen, Hosby.
Efter Pesten var der kun en enkelt Mand levende i Skovsrod i Tulstrup og en enkelt Kvinde i Tørring. De ringede med Kirkeklokken hver på sit Sted, og på den Måde fandt de hinanden, og så giftede de sig med hinanden og befolkede Egnen.
Det var ved 1750, da hørte de henne ved en Gård her nordvest i Byen, te det ringede nede i Jorden. Folk blev opmærksomme på det, og det blev ved at ringe en hel Time. Så lod Konen Sønnen grave en Tørv på Stedet for at se efter, om der kunde opdages, hvad det var. Så gav det sig til at kime, og nu blev det sådan ved i to Timer. Det var en Påmindelse om...
Efter Sagnet skal der ligge en hel Masse Svenskere begravet sønden for Gadbjærg Kirkedør, og for nogle År siden blev her på det Sted gravet en hel Masse Hovedskaller op der. Gamle Povl Madsen har fortalt, at det var Svenskegraven. De skal nok være døde af Pest, som fulgte med dem. Præsten i Sognet døde også i det samme Tidsrum, nemlig 1659. H. N. Kau,...
Her omkring Salten findes hist og her store enligt stående Tjørnebuske. De siges at være plantede i Pestens Tid, hvor Lig var nedgravede, for at man ikke atter skulde grave på disse Steder. Tern S., Vrads H. S. J. Kristensen, Salten.
Ikke ret langt østen for Bækgård i Torning og lige østen for Vadestedet, der hvor Kolding-Vejen går over Lavningen (hvor Haller Å har sit Løb), har der ligget en Gård, som hed Mølgård. Der har været en Mølle, men Folkene døde ud i Pestens Tid, og så blev den øde. Jens Kr. Nielsen, Gråde. Torning S., Lysgård H.
Helhunden hører man oppe i Luften ved Nattetid. Det er som en Kobbel gjøende Hunde. Denne Lyd varsler Pest eller anden Ødelæggelse. Nogle kalder den også Kong Valdemars Jagt. En Mand fra Vole Mark hørte denne Lyd i 1847, og så fik vi Krig, altså kan det Også varsle om Krig. Svend P. Jensen, Vole. E. Lindorme og Småkryb.
På Hygum kirkegård er en stor grav med jærngitter om, samt en mindestøtte på, hvor der efter gi. beskrivelse ligger over 500 mennesker begravede, som døde i det 16de århundrede af en smitsom sygdom, der kaldtes den sorte pest. Derskuldeden gang ikke have været mere end 3 par levende ægtefolk tilbage i Hygum sogn. Jes Jørgen Schultz, Markskjelbæk.
da.etk.DS_04_0_01775
