Efter pesten var der kun ét menneske tilbage i Valsgård sogn, og det var en pige. Det var for resten den eneste levende norden fjorden. Så gik hun og råbte og fik at høre, at en karl råbte lige sådan sønden fjorden. De flyt så sammen og blev gifte. Marinus Jensen, Vive.
Der var sådan forfærdelig pest her på egnen, at der var kun ét meuneske fra Grenå af og til Skrærup, og han var fra Grenåkanten. Da han kom til Skrærup, fandt han et fruentimmer der, og så blev de to sammen. Anders Sams, Rostved.
da.etk.DS_04_0_01747
Der var ikke uden 4 mennesker i begge Simmelkjære, da den sorte pest havde gået over landet. Der er store strækninger imellem Skåphus og så Simmelkjær, der er ene fuurskjor jord og det viser da, at der har været mange flere folk i gammel tid. De uddøde, da pesten var her. Jesper Skrædder, Nygård.
Der har ligget et par gårde imellem Kjeldkjær og Vingsted mølle, der blev ode efter pesten. Jorderne blev lagt under Kjeldkjær, og en skov derved bærer endnu navnet Ødegårds skov. En mark, som er indtaget af skoven, kaldes V estertoft. Forstander J. Jeppesen, Staby.
da.etk.DS_04_0_01738
Efter pesten var alle folkene uddøde i to byer. Så var der en hund, der løb fra den ene by til den anden hverdag, og da det blev undersøgt, viste det sig, at den diede et barn op, der endnu var levende i den anden by, og holdt det rent. Peder Navntoft, Gammelstrup.
Der var kun tre 'par ægtefolk tilbage i Hygum efter pesten. I det sydost hjørne af kirkegården er en stor grøn plet, hvori slet ingen blev begravede. Jens Thomsen, Bovlund.
I Hjerk i Salling uddøde hele befolkningen på ét menneske nær, da den sorte pest rasede. Lavst E. Lavrseu, Krejbjærg.
da.etk.DS_04_0_01717
Da pesten var her, måtte folk ikke komme over den ovre bæk fra den ene side af byen til den anden, også stod de og råbte over til hinanden. Derfor blev den også kaldt Råbesbcekken. Forken kaldtes den også Hjordebæklcen, da byhjorderne i fællesdriftens tid vandede deres bøveder ved en stor vanding i den. Jens Kovdal, Gjern.
Det ord Gud velsigne dig, der bruges meget, når én nyser, skal være kommen fra pestens tid. Der var ingen andre forvarsler for sygdommen, og når de holdt op at nyse, så døde de straks efter. S. P. Jensen, Vole.
Der var en pest, der kom sådan med nysen, og når der var nogen, der kunde få sagt: "Gud velsigne dig," inden de fik afnossen, så var de frelst, ellers var de dødsens. Deraf kommer det med den skik. Peder Johansen, Fuldbro mølle.
Da pesten kom, mældte den sig ved, at der fløj ligesom et blåt forklæde gjennem luften. Niels Moller, Sjellerup.
Der har ligget en by sønden for Tovstrup, der hed Gammelby, og den gik under i den sorte pest. Der er nu en stor hede, som kaldes Gammelby hede, og imellem Harre hede og Gammelby hede er en bitte rende, som kaldes Gammelby vadested-. De kan nemt se, at det er fureskåren jord der ude i heden. maren primdal, navtrup.
Der skal have ligget en by nordvest for Åsted, som er bleven lagt øde i den sorte pest. Der er grave og diger hei nede i lieden, så den mark har en gang været dyrket op. ane marie andersdatter, ÅSTED.
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
Bag på altertavlen i Glenstrup kirke står: Anno 1711 var pest i Handest. Hr. Peder Wedege pastor loci. Anno 1717 blef holdt jubelfest. Anno 1735 døde denne kirkepatron H. Thornsohn, samme år lod han kloken omstøbe. R. Lund Anno 1748.
da.etk.DS_03_0_00551
Der gik en hel fra et hus til et andet, og det var forløber for pesten. Det var et føl på tre ben. Nu siger man til mundheld for den, der bliver for længe henne: Du er god til at vise efter æ hel. Du kommer da ikke efter den o æ sted. Kristen Ebbesen, Egtved.
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
En præst her i Hodde, der vist hed Rick, kom ridende over til Ølgod præstegård og sagde: Først dode min kone, så mistede jeg alle mine kreaturer, og nu i nat har luerne fortæret alt hvad jeg ejede. Hans kreaturer dode af pest. Letbæk molle.
Lavst Hurby var gift med Ane Horby i VesterLem. Han kunde blive så gal, te ban kunde støde hår af hans hoved. Så drilte de ham tit for at få ham til at rive hår af hovedet. Han skulde en gang gå til Skive med en gris, men da han kom til vejende, var den jo død, han havde stuntet den på vejen. Da var en isæl løwend, da a gik o æ lii, sagde han, få da...
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
