To bagerdrenge kom i klammeri; den ene tog da en biaspind (en lille tør pind, som bruges til at lyse ind i ovnen med) og kastede den anden i hovedet og var sa uheldig at ramme ham i tindingen, så han styrtede død om med det samme. De var ene i bageriet. Drabsmanden begravede den dræbte i standgraven (en fordybning lige foran bagerovnen, hvor bageren...
En tyv havde hørt, at de skulde slagte i en naboby, og besluttede at stjæle grisen. Nu vidste han, at de plejede at lægge den slagtede gris op på et bord i storstuen, hvor den lå natten over for at blive rigtig kold. Da tyven kom om natten for at hente sin fangst, kigede han ind gjennem vinduet, og da det var månelyst, kunde han se noget hvidt henne på...
Der lå en bondegård ved hovedlandevejen. En nat kom der en hen ved vinduerne og bankede på og bad om hjælp. Han fortalte, at han skulde bort med en so, men den var sprællet af vognen for ham, og nu kunde han ikke ene få læsset den. Manden stod da op og tog klæder på sig. Den anden mand stod ude ved vognen med et reb om halsen på soen. De fik læsset den,...
Ved den sidste mønstring, inden de hvervede soldater, der for størtse delen var Tyskere, fik deres afsked, så kongen en rigtig kjøn karl, der havde gjort sine ting godt hele tiden, og gav ham tegn til at træde frem af rækkerne. Hvad er du for en landsmand? spurgte kongen. Ich bin ein Sachser, svarede soldaten. Så er du fri; det er kjedeligt, for dig...
I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: Du har nok ikke noget, som skal sises? ...
Pintsedag skal rugen kunne skjule en krage. Ch. Weiss.
I Midtsjælland skal man, når man kommer ind i et hus til en familie i juletiden, huske at ønske glædelig fest eller glædeligt nytår. Den, der glemmer det, skal have af mangleholtet, den runde stok, som man manglede tojet på, inden rullerne blev almindelige; nu er det kun en spøgefuld trusel, da ikke mange har et mangletøj; straffen er dog bleven...
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
Mod kalvekastning anvendes også her at have en levende gedebuk i kostalden. Chr. "Weiss.
Vil man ødelægge en slåkarl eggen på hans le, lister man sig til at skjære et surt æble igjennem med den, så at hele eggen bliver berørt af æblet. Han kan da ikke tage et eneste strå, inden han atter får slebet. Chr. "Weiss, Tingerup.
På en budstikke, der løb omkring i et jysk sogn, stod: Dingeldangel er mit navn, bring mig om til byens gavn, skynd dig, kom til mit kvarter, der får du at vide mer. Chr. "Weiss. Tingerup.
Der lever endnu en Mand i Præstø, der har fået sit ene Øje slået ud. Som Barn var han og hans Broder gået ud for at stjæle Ags efter Moderens Befaling, og Markens Ejer fik så Drengene at se, men kj endte dem ikke. Han gik da til en klog Smed og fik ham til at smedde et Øjensøm. Dermed blev der en hvid Prik på Drengens Øje, og dermed var det slået ud.
Tubæks Mølle er en af de ældste Vandmøller på Sjælland og har al Tid haft god Søgning. Mølleren Niels Jensen var ugift og havde et gammelt Kvindemenneske, som kaldtes Ane Jeppes, til at styre Huset for sig. Han var meget velstående, og man mente, han var i med den Slemme. Så en Mortensaften havde Præsten bedt ham ned til sig, men der kom ingen Møller....
St. Hans Aften skal man gå ud og samle Urter til Krydderier. Chr. Weiss, Soderup (Merløse H.).
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
I Sønderjylland boede en gammel Præst, Simonsen, som havde en talrig Flok Børn, blandt andet 7 Sønner, der alle bleve Præster, uagtet han sad i et lille Kald. Da han engang havde Bispevisitats, blev Biskoppen beværtet med Grønkål kogt på Flæsk. I denne Anledning sagde Bispen: »Nu kan jeg forstå, at De har kunnet holde alle Deres Sønner til...
Kong Frederik den 2den, der var en ivrig Jæger, så en Dag en prægtig Hjort i en Skov ved Hillerødsholm. Så stort et Dyr havde han aldrig set og vilde gjærne have det fat, men Hjorten slap mange Gange godt fra ham. Så lod Kongen holde Klapjagt efter den, og nu blev den skudt. Ved nærmere Eftersyn viste det sig, at den havde en Guldkjæde om Halsen, og i...
Om en gammel Husmand i Kirke-Hvalsø, Gær-Jens (han hed egentlig Jens Jensen) fortælles, at han for over 50 År siden plejede at sige, at Hvalsø skulde blive en Kjøbstad, og at der skulde holdes Marked der. Markedet er nu kommen, for det holdes 4 Gange om Året, og man kan også nu få der alt, hvad man før rejste til Kjøbstaden efter. Chr. Weiss. Hvalsø S.,...
