Påske sommer gi'r piiitse vintor. Chr. W.
da.etk.JAT_01_0_00914
Når det regner lste maj. skal regnen ikke kunne forslå det år. Midtsjælland. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00736
marts kaldes Gjertrud Fojtens, fordi man som oftest har et forrygende snefog den dag, den 21. kommer Benediktus og henter hende med et lignende vejr, men så skal det også være forbi med vinteren den gang. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00707
Om fredagen kommer Vorherre mod sit eget vejr. Præstø-egnen. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00542
Når den ved lysets flamme smeltede tælle bliver stående om vægen, beholder man frostvejr; hvis den løber ned. bliver det tovejr. Chr. Weiss.
Yind kan fremkaldes ved at kaste en kost i kakkelovnen. 430 og 431. Chr: Weiss.
Når man rager gløderne, og disse udsender mango gnister med stærk knitren, far vi storm.
Når myggene sværmer om aftenen, slår det aldrig fejl, at det vil regne den næste dag. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00408
Når arken bygger mod solen, får vi regn, går den med solen, får vi godt vejr. Chr. Weiss.
Når månen bærer sækken på nakken (d. v. s., når man. mens den er i aftagende eller tiltagende, kan se bele maneskiven både den oplyste og den mørke del), får vi regn; den mørke del er sækken. Chr. Weiss.
Det er almindelig tro, at et træ eller en blomst, som et menneske bar haft særlig omhu for og kjærlighed til, vil gå Ild, Når ban dør. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00220
Agersnerle (convolvulus) kaldes i Soderitp jomfru særke og Jens Peder Klavses ærter. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00213
Man får bedst held med do blomster, hvortil man har stjålet stiklingerne. Chr. Weiss.
Det er godt, at såmanden er lang, sæ vokser sæden godt og bliver lang i strået. Chr. Weiss.
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da...
Præsten Agård i Farum, der døde 1856. havde ikke mange tilhorere i kirken, og i hostens tid var der sjælden mere end et par stykker i kirke. Så sagde den gamle præst gjærne til dem: Ja, jeg kan tænke, at I har travlt, så I længes efter at komme hjem igjen, og jeg har nogle fremmede, som jeg skulde kjøre lidt ud med i eftermiddag. Skal vi så ikke være...
Der var en gang et hus, som havde sådan et stygt navn. Det kunde manden i huset ikke lide, for de titulerede jo ham efter huset. Han bad derfor alle bymændene sammen og lovede dem en tønde øl, hvis de kunde blive enige om et andet navn; de mente da, at Kronen kunde være et kjønt navn, og det var manden godt tilfreds med. Nå, han gjorde så gildet og gav...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
