Rersø forklarer beboerne ved Reddeø. De påstår nemlig, at deres forfædre har reddet dronning Margrete fra at drukne. Til gjengjæld skjænkede hun dem en mark, hvorpå de kunde bede, nar de rejste til Kalundborg, samt tiendefrihed, som de har håndhævdet indtil dato. f. dyrl.
Krigspudset med huderne tillægges også Kjøbenhavnerne 1659. f. dyrl.
da.etk.DS_03_0_01432
Hvor herregården Lingsholm ved Frederikshavn nu ligger, var fordum en sø, derfor er jordsmonnet op til den ene længe endnu meget blødt og gyngende, og de gamle grave måtte man kaste til, fordi bygningerne begyndte at synke. Om gårdens første anlægger fortælles, at han vandt et væddemål fra sin broder ved at blive færdig med sin gård, forend denne med...
Helbredende kilder på Holbæk amt var: Den næsten udtørrede på Hjembæk banke, på Kongsdals marker (Tygestrup s. 26 29) ved Holmstrup (Kirkehist. Sml. 8, 32.) Jomfrukilden på Mørkøb mark (efter sognets kirkebog fra forrige hundredår), de såkaldte jomfrukilder i Soderup sogn (ved hvilke herredsfogden i 1855 forbød kræmmere at indfinde sig som de foregående...
Hjelmsømagle kirke skulde egentlig ligget i byen på den såkaldte Kirketoft i steden for, hvor den nu står. Mellem Overby og Yderby på Sjællands odde ligger Kirkeåsbakken, hvor der endnu skal forefindes murbrokker. Om Biersted kirke og Nørre-Jærnløse fortælles lignende sagn om, at de blev redrevne o. s. v. De ligger begge påfaldende lavt og ved siden af...
Fordum var der ingen kirke i Jordløse (Jørløse, Jurløse). Folk der omkring fra søgte da til den i Udby, i hvis ene våbenhuses væg er indsat en kampesten, hvorpå læses, at kirken er bygt af Esbern Snare 1179. (Indskriften er dog øjensynlig meget yngre). Det var nu strængt nok således at fare en mil hen og en mil tilbage. Ved Maresø lå den gang et...
Om Fårevejle kirke fortælles, at den blev bygget af en rig jomfru i Ris på det sted, hvor et par i det øjemed løsslupne heste lagde sig. Den ligger noget afstikkende pæ en brink tæt op til Lammefjord. f. dyrlund.
da.etk.DS_03_0_00785
I den storartede og ærværdige, men ynkelig forfaldne kirke i Maribo ser man blandt de mange ligsten en over en præst (+ 1626), hvorpå er afbildet en fremrakt arm, bærende et bæger, hvoraf en slange skyder sig frem. Derom fortælles, at han ved giften af denne slange har forgivet 12 munke. Et maleri fremstiller 8 personer af en præstefamilie, der alle skal...
I Vrangagerhøj er en gammel begravelse, som man kun kan komme ind i, når man har sildegarnshoser på. f. dyrl.
da.etk.DS_03_0_00347
Det er bekjendt, at fiskerne endnu ved stille vejr hører klokkeklang på bunden af Tis sø. Det er af de klokker, som en trold i sin forbitrelse over ringningen kylede ud deri fra et nærliggende klokketårn, nogle siger: tillige med selve tårnet. f. dyrl.
En halvgammel kone, der boer overfor Butterup kirkegård, forsikrer, at hun hver eneste nat ser lys på Jens Postes grav. En gråhærdet mand påstod: «Det betyder noget, som skal opdages.* Han døde for få år siden. f. D.
Om den lille Marc so, der ved et hojt jordsmon er adskilt fra Tis so, hedder det, at når hin sø Byder sammen med denne, så skal verden forgå. F. Dyrl.
Snogekongen er hvid, men dog har han nok rodt hoved. Drik det vand, hvori den er kogt, og du bliver alvidende .... Kalven i koen o. s. v. F. D.
Da Kundby kirke, der kaldes den synlige Ikirke i modsætning til Butterups usynlige (kullede), blev opfort på den derværende store banke, måtte trolden, som før beboede denne, være sig om en anden lejlighed. Undervejs mødte han en mand, som han gav et brev, denne først måtte åbne, når han kom til Kundby. Men overvunden af sin nysgjærrighed lukkede han...
Den nys bortdøde Frann-skrædder, der troede om sig selv, at han kunde mane rotter bort ved læsning, havde en krøbbels, forstandssvag dreng. Det er velbekjendt, at skrædderen nødte ham til at anråbe troldfolket i Maglehøj, der ligger lige over for Tudse skole, om penge. Det skete med de tre gange gjentagne ord, der fremsagdes i skrædderens overværelse:...
De grøime drenge. 1U. På Langeland har man en mængde sagn om en del småfolk, kaldet de grønue drenge. F. Dyrlund.
da.etk.DS_01_0_00019
En mand i Tårs forlangte altid, at hans pige skulde malke på skarn, når hun malkede en ko første gang, efter at den havde kjælvet. Når hun havde sat sig ved den og skulde til at malke, skulde hun allerførst trække tre gange i det fra børen nedhængende skarn og ligesom malke i det, og derefter tog hun så fat i patterne. Det skulde skjærme koen for alt...
Om den sydlige Høj i Tvede på Bondebankerne går det Sagn fra Oldtiden, at ingen Mand enten der eller i Nærheden kunde tøjre noget Kreatur og aldeles ikke Følhopper, da Troldfolkene altid bortjog Føllet for selv at patte eller malke Hopperne. Hammer 1809. Hans Hansen, Sognefoged. (Oldn. Ark.)
For at Vatterne ikke skulde patte små Børn, skulde man binde Vættelys i Svøbet. I Mangel deraf kunde man fæste to øjeløse Stoppenåle i Svøbet. Klavs Pedersen, Mølholm.
Watter vil patte bitte små Børn, så deres Patter bliver helt røde og med Mælk i. Derfor skal man sætte en Stoppenål i Svøbet og lægge et Wattelys, et Stykke Rav eller arvet Sølv i Vuggen; det kan hjælpe. A har set en, der var snart vogsen, som havde store Patter med Vædske i. E. T. K.
