Om den sydlige Høj i Tvede på Bondebankerne går det Sagn fra Oldtiden, at ingen Mand enten der eller i Nærheden kunde tøjre noget Kreatur og aldeles ikke Følhopper, da Troldfolkene altid bortjog Føllet for selv at patte eller malke Hopperne. Hammer 1809. Hans Hansen, Sognefoged. (Oldn. Ark.)
For at Vatterne ikke skulde patte små Børn, skulde man binde Vættelys i Svøbet. I Mangel deraf kunde man fæste to øjeløse Stoppenåle i Svøbet. Klavs Pedersen, Mølholm.
Watter vil patte bitte små Børn, så deres Patter bliver helt røde og med Mælk i. Derfor skal man sætte en Stoppenål i Svøbet og lægge et Wattelys, et Stykke Rav eller arvet Sølv i Vuggen; det kan hjælpe. A har set en, der var snart vogsen, som havde store Patter med Vædske i. E. T. K.
Forste gang man malker en nybarko, skal man skynde sig at kaste sit forklæde over spanden, at hverken sol eller andet lys skul falde på det, og onde menneskeøjne må ikke se det første mål mælk, for det er siet, da skal patterne nok holde sig gode. Jørg. h.
En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
I en gård i Føvlum var de små lam sa sære, de var stivbenede og tykke om munden og vilde ikke tage patten, endda de var store og magtede nok. Så kom der en gammel kone og sagde: I kan jo grave et dygtig dybt hul inde i fårestien og putte et lam levende derned og så noget halm over den, og så skal I lade alle fårene løbe ind over den. Så tager I halmen...
En Nisse her i Salling skulde over til Mors efter en rød Ko i Steden for den, han havde vredet Halsen om på, og den var lige så bestemt på Hårene som den anden, kun dens ene Patte var knap nok så lang som den anden. Det mærkede Pigen om Morgenen, da hun malkede. Men Nissen sagde: »Den Ko har gjort mig Ulejlighed nok i Nat, a har været både i Mors og i...
En Mand og en Kone gik og høstede. De havde et Barn med dem, og det satte de ved et Neg. Da kom der en Ellekone og forbyttede det. Den Gang Konen kom hen og vilde give Barnet Patten, kunde hun forstå, det var galt. Så kom Manden og gav det af Strygestikken. Så blev Ellekonen gal og kom igjen med det rigtige Barn og sagde: Hun havde ikke sådan været ved...
Da jeg var bleven konfirmeret, var jeg hos en Kone, som hed Sidse, for at lære at filere. Hun var henne fra Mørkøv, og hun fortalte mig, at når hun lå i Sengen om Natten, så kunde hun tydelig høre og se de små Vætter gå på Gulvet der inde. De vilde patte Børnene, og det kunde tydelig sees, at de havde pattet dem, ikke på Brysterne, men på Kroppen. Sådan...
Køerne malker ikke sjælden blod eller dog blodig mælk af en patte. Dette helbredes derved, at man går ud i marken og tager en sten, som ligger i jordens overflade, og så malker tre stråler på den, således at de trætter den side af stenen, som lå ned ad. Derpå bærer man deu der ud igjen og lægger deu, som den før lå. Det hjælper. P jeusen
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Dør en moder fra sit spæde barn, undlader man ikke at våge ved det de første nætter, efter at moderen er begravet. Skulde nemlig barnet tage til at græde, fik hun måske ingen ro i sin grav, men skyndte sig til det for at give det die, og det er aldrig godt, for barnet får altid en eller anden skavank, skjævhed eller lamhed. Det hændtes således i Vinum,...
En tid efter at drengen var kommen sig for sårene, vil" de han på én gang ikke patte længere. Jeg gik da atter ud tilden kloge kone, der havde hjulpet mig før. Da hun fik hans tilstand i det hele at høre, sagde hun: »Ja, det er vætterne, der patter ham. I har sat ham på en vættegang (imellem to døre), gå nu hjem og se til, at I, jeres mand eller en anden...
Den patte, en kalv kar i munden, når den bliver født, er god for krampe. Er det en tyrkalv, skal en dreng have den, er det en kviekalv, så en pige. Den skal koges i mælk og så gives dem ind. Den sidder på skarnet, og det er for resten sjælden, den sidder i munden. Vinkel.
De kunde ikke komme til rette om, hvor Ovsted kirke skulde bygges. Så koblede de to stude sammen, og hvor de lagde dem den første nat, skulde kirken bygges. De lå så i et krat. Så var der siden en lindorm, der vilde have væltet kirken. Men den kunde ikke nå at få i sin hale. Havde våbenset ikke været, så havde den kunnet nå den, for det var i vejen, og...
Der var en mand her ude på marken, der hed Jørgen Hjuler. Han var gået ned til Skovdallunds mølle. Så vilde hans kone gå i mode med ham, og hun havde et lille barn, det tog hun med sig. Så satte hun sig ved et dige neden for Sorthøj på Per Ravns mark for at hvile sig. Ved hun så sad der, så kom der en lille kone til hende, og hun havde sådan hendes...
Ulvene havde taget et lille pattebarn og opfostret, og det pattede så længe, til det blev så stort, at det kunde gå ene i skoven. Så fik nogle folk fat i ham, og da de antog, at han nedstammede fra de omrejsendes, blev han sat ud i sognet som plejebarn. Til juleaften var karlen i den gård i Docer sogn, hvor han opholdt sig, ved at vande hestene. Så siger...
En dreng var med hans moder ude at hske. Hun hed Lang-Ane, og han hed Lavst. Han skulde bære ormposen; men da de så kom til Fjellerad bakke, blev han træt. Moderen gik foran, og så råbte han: Fjellerad bakker æ så lånng, å wormpuesen æ så tang, mower, rnower, bi å bær mæ! Han var endda 16 år den gang og vel lang til at bære. Men alligevel hk han patten...
I gamle Dage kunde det hænde i Nordsjælland, når Bønderne høstede sent om Aftenen, at de så en nøgen kvindelig Skikkelse, kun med Bælte om Livet, komme løbende tværs over Marken, ofte tæt forbi Høstfolkene. Hun var stor og høj, og hendes Bryster var så lange, at hun kastede dem bag over Skuldrene. På hendes Ryg sad en Dreng, der var i Færd med at patte....
