Da her var pest, fortæller de gamle, var der én pige, den eneste på en lang, lang afstand, der gik og fulgte med en ko og pattede den i 7, 8 år. Hun var vel kun et par år, da hun kom til at følges med den, og blev helt vild. De kunde stå og grave en grav, og så kom der en nysen over dem, og så kunde de blive i den grav, de stod og grov. De kunde nemlig...
Vætterne patter børnene ikke alene på brystet, som Vætter. 5 svulmer op, men også på tæerne og fingrene. Børuene kan godt dø deraf. C. M. Larsen.
En mand i Tårs forlangte altid, at hans pige skulde malke på skarn, når hun malkede en ko første gang, efter at den havde kjælvet. Når hun havde sat sig ved den og skulde til at malke, skulde hun allerførst trække tre gange i det fra børen nedhængende skarn og ligesom malke i det, og derefter tog hun så fat i patterne. Det skulde skjærme koen for alt...
Om den sydlige Høj i Tvede på Bondebankerne går det Sagn fra Oldtiden, at ingen Mand enten der eller i Nærheden kunde tøjre noget Kreatur og aldeles ikke Følhopper, da Troldfolkene altid bortjog Føllet for selv at patte eller malke Hopperne. Hammer 1809. Hans Hansen, Sognefoged. (Oldn. Ark.)
For at Vatterne ikke skulde patte små Børn, skulde man binde Vættelys i Svøbet. I Mangel deraf kunde man fæste to øjeløse Stoppenåle i Svøbet. Klavs Pedersen, Mølholm.
Watter vil patte bitte små Børn, så deres Patter bliver helt røde og med Mælk i. Derfor skal man sætte en Stoppenål i Svøbet og lægge et Wattelys, et Stykke Rav eller arvet Sølv i Vuggen; det kan hjælpe. A har set en, der var snart vogsen, som havde store Patter med Vædske i. E. T. K.
Forste gang man malker en nybarko, skal man skynde sig at kaste sit forklæde over spanden, at hverken sol eller andet lys skul falde på det, og onde menneskeøjne må ikke se det første mål mælk, for det er siet, da skal patterne nok holde sig gode. Jørg. h.
En mand i Ferritslev havde en gang et føl, som ikke vilde patte. Så søgte han om råd herfor hos en klog mand i landsbyen Bogense ved Nyborg. Og da de havde talt noget om føllet, sagde den kloge mand: »Ja nu patter det nok.« Da manden kom hjem til Ferritslev igjen, fortalte folkene i gården, hvornår føllet først pattede, og det var ved samme klokkeslæt,...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Mæjjbogen blev rejst pintsenat. De kjobte den i skoven og pyntede den, så det flagrede rundt omkring den. Så red de unge omkring forsto eller anden pintsedag og sang og var pyntede med hvide skjorter over klæderne. De sang: Vor mæjjbog haver vi opsat, og den satte vi om pintsenat, og den satte vi så fast i jord, og den skal stå i fjorten år. Karen Marie...
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
