I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
Til 17. Folketro om andre dyr. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
Oppe i det ene af Gjæstekamrene i Klosterlund, skal det nok ikke være rigtig fat, og ingen tør ligge der om Natten. En gammel Mand, der hed Niels Mikkelsen, lå der en Nat, og da vågnede han og så Kammeret oplyst. Ved Bordet sad den gamle Sognefoged Anker med en Masse Papirer og Dokumenter foran sig og sad og skrev. Han var nu død for flere År siden....
Man må intet tage op på en vej o. s. v. Værst er det at tage papir op. 13031305. J. Madsen.
En gammel kone sagde om pastor Monime: Han war jo en sælle jæn i manne måde, men nær kan kom o æ stoivel, sto et fræ ham som ow en sprøjt, å han brugt hwærken papir eller nood. Frederik Hansen, Ølgod.
Når ildtangen kommer til at ligge på bordet, så giver det fortræd i huset. Anne Andresen.
Bregner både blomsti ede og gik i frø og blev modne sankt-Hans nat. Troldheksene skulde have det frø den aften. De havde ni papirer at tage det i, og det faldt af de otte, men blev i det niende. Uglbølle.
Pastor Gottschalk i Flødstrup stod med et stykke papir på prækestolen og læste op af. Han havde kun to ligtaler, den ene til børn og den anden til ældre folk. Når han holdt den, stod han og talte om, hvordan menneskelivet er fra vuggen til graven. Lorents Nielsen, Martofte.
San-j-nam bet dat skrives på et stykke papir, og så skjæres med en kniv efter stregen, der ikke skrives, så standser blod. H. F. F.
I et hus i Rungsted gik der spøgeri, og det kom fra en gammel kiste med papirer i, men de vidste ikke, hvem den havde tilhørt. Ofte blev kistelåget hugget op og i, og papirerene væltede omkring. I førstningen gik de op på loftet og så efter det, men til sidst gik de rolig og passede deres gjerning og lod djævelskabet passe sig Selv. s. Grundtvig.
da.etk.DS_05_0_00589
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: Da skal jeg Gud døde mig lære jer. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391
Den gang jeg gik i skole, henlå Kragelund kirkegård i den største uorden. Der var næsten ingen indhegnede gravsteder, men nogle gamle græsbevoksede jordforhøjninger. Enkelte steder var der et tæt buskads, og det var gamle familiebegravelser, som dog aldrig blev holdt i orden. Lige øst for kirken fandtes en sådan, og de,r havde familien Stabel til Klode...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. Nå, hvordan går det?...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Jeg vil nu med det samme fortælle, hvordan det gik mig, da jeg var en dreng på on 9, 10 ar. Jeg skuldo gå til Stenholt, hvor jeg havde en morbroder, der boede, og hente nogle slageler hos ham. Min morbroder var ikke hjemme, han var i Remme kjær efter hø, og min moster vilde så have mig til at vente, til han kom hjem. Mon det blev en lang ventetid, for...
