231 datasets found
Danish Keywords: papir Place of Narration: Knebel Mols
Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
Der gik en præst igjen i Selde kirke. Af og til prøvede han på at bestige prædikestolen og gå foran alteret, men hver gang foer han igjen tilbage som ramt af en usynlig hånd. Også i Jebj&rg kirke færdedes en præst. Han havde lovet aldrig at knappe sine bukser ved det venstre knæ. Men da han blev gammel og ikke selv kunde trække i klæderne, hjalp hans...
da.etk.DS_05_0_00655
Min farmoder, Maren Kristensdatter, tjente som ung i Hedegård. En aften var min farfader gået ud at besøge heade, for de var den gang forlovede. Hun fulgte ham nu lidt ud, og idet de stod og vilde skilles, kom der noget farende om ved dem med en umådelig fart, så det var umuligt at se, hvad det var. Hun sagde da: "Her kunde du have fået et rask følgeskab...
Provst Winding i Tved var og klog. En aften der var selskab bos barn, var en karl kommen for at ville stjæle æbler fra barn, men ban bandt ham i porten, og da han så fulgte sine gjæster ud, stod karlen der som en støtte, og alle så ham. Så sagde provsten: »Nu kan du gå!< P. C. Christensen.
da.etk.DS_04_0_01065
Tved kirke skulde først have været bygget mellem Tved og Dejret, men matcrialierne blev flyttede o. s. v. Der er fundet grundsten, som kunde tyde på, at der på pladsen har været kapel eller kirke. Kirken ligger nu tæt nede ved havet, og præstegården lige ved siden af. p. chr. Christensen.
da.etk.DS_03_0_00862
Pastor Jægers oldemoder kjørte sammen med nogle flere til Stege. Omtrent en halv mil uden for byen kom de forbi et hus. Da råbte hun: «Hvi holder I dog ikke og hjælper til, der er jo ild i huset, og den gamle mand der brænder inde.» Man troede, at hun pludselig var gået fra forstanden, og kjørte videre. Men da vognen var kommen til Stege, hørtes der...
På en hoj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytr up mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_02_J_00057
En kone, der gik fra Gamstrup til Roslev, så en lygtemand hoppe ude i kjæret. Det blev hun meget benavet over. Men da hun kom til Kolhals i Poslev, hvor vejen gik mellem to haver med gårde ved, troede hun sig sikker og udbrød lettet: «Nu kan du kysse niig i min r..!» Det skulde hun dog ikke have sagt, ti nu stod han pludselig ved siden af hende på diget....
da.etk.DS_02_J_00022
Simon i Hestbæk kjørte til Viborg med skattekorn, og det blev omtrent aften, inden han igjen kom fra byen. Da det nu var helt aften, og han kom ud i heden ad Skive til, kom en lille mand til ham og bad om at kjøre med. Simon spurgte, hvem han var, og hvor han var fra, og manden svarede: "Det er sært, du ikke kjender mig, jeg er din nærmeste nabo og boer...
da.etk.DS_01_0_00937
En pige gik i måneskin fra Ytrup til Hegnets molle og kom om ved Hvirvelbakke, et særlig berygtet sted. Med ét så hnn en mængde sølvtøj stå ved siden af bakken. Hun tog da en kande i hånden og sagde: "Gud give, den var min!" Da hun nu igjen kom tilbage, var alt borte så nær som kanden, den kunde troldene ikke rore ved, da pigen havde nævnt Guds navn i...
da.etk.DS_01_0_00646
I højen ved Vedhøjgård havde Jens Torndal ladet indrette en teglovn, og der blev da så galt fat i gården, at ingen kunde være der. Jens gik da en aften om til højen og bad og tiggede om at få fred, men han fik kun det svar, at højen rejste sig op på gloende pæle lige for hans næse. p. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_01_0_00604
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
da.etk.DS_01_0_00598
Man må intet tage op på en vej o. s. v. Værst er det at tage papir op. 1303—1305. J. Madsen.
da.etk.DS_07_0_01304
En gammel kone sagde om pastor Monime: “Han war jo en sælle jæn i manne måde, men nær kan kom o æ stoivel, sto et fræ ham som ow en sprøjt, å han brugt hwærken papir eller nood”. Frederik Hansen, Ølgod.
da.etk.JAT_06_0_00440
Når ildtangen kommer til at ligge på bordet, så giver det fortræd i huset. Anne Andresen.
da.etk.JAT_03_0_01124
Bregner både blomsti ede og gik i frø og blev modne sankt-Hans nat. Troldheksene skulde have det frø den aften. De havde ni papirer at tage det i, og det faldt af de otte, men blev i det niende. Uglbølle.
da.etk.DS_06_0_01266
Pastor Gottschalk i Flødstrup stod med et stykke papir på prækestolen og læste op af. Han havde kun to ligtaler, den ene til børn og den anden til ældre folk. Når han holdt den, stod han og talte om, hvordan menneskelivet er fra vuggen til graven. Lorents Nielsen, Martofte.
San-j-nam bet dat skrives på et stykke papir, og så skjæres med en kniv efter stregen, der ikke skrives, så standser blod. H. F. F.
da.etk.DS_07_0_01522
I et hus i Rungsted gik der spøgeri, og det kom fra en gammel kiste med papirer i, men de vidste ikke, hvem den havde tilhørt. Ofte blev kistelåget hugget op og i, og papirerene væltede omkring. I førstningen gik de op på loftet og så efter det, men til sidst gik de rolig og passede deres gjerning og lod djævelskabet passe sig Selv. s. Grundtvig.
De fik surost på fade til gilder. Disse stod hen ad bordene, og man spiste surosten med godt øl til. De fik det om natten, når de skulde hjem, tillige med brød og flæskeskinker, der var pænt smykkede med grønt og blomster af papir. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00068