Min oldemoders fader og så en anden mand deskulde til at grave Tr<ehøj ud ved Halling skov. De fik den også jævnet, men da de hørte noget, der klingrede, grov de længere ned og kom til den pæneste kiste. Ved de så kom til den, tænkte de: "Hvordan skal vi nu få den op?" De får rebe på den og får også den ene ende lettet, så det fik luft. Da kommer der...
Forhen brugte de at have Hjorde over Kreaturet hvert Forår og Efterår. Mens min Oldemoder var sådan en Tøs, skulde hun også være Hjorde, og så skulde hun møde ved den ene Side, og hendes Broder ved den anden. Der var en stor Høj ude på Halling Hede vesten for Byen, der kaldes Troldhøj, og hver Gang hun kom der, var der sådan meget Legetøj. Så lå hun der...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort...
En mand t Skjødstrup hans kone skulde have en lille selve juleaften. Du kommer til at efter jordemoder, siger hun til ham. Kan a ikke få tid til at få min juleaftensnadver forst? svarer han, du kommer <il at vente så længe. Men hun kunde ikke vente, og han måtte af sted. Jordemoderen fik han godt nok med sig på vognen og kjorte, men tabte hende...
da.etk.JAT_06_0_00181
Karen Brus Jørgensen i Folie fortæller, at hendes moder efter at have fodt mange børn, var bleven så nervesvækket, at hun var helt sindssyg. Efter et barns fødsel forlangte hun at blive indledt i kirken, og lægen rådede manden til at føje hende. Da præsten trådte ud i våbenhuset, faldt hun på knæ og kyssede fligen af hans præstekjole. I Jesu navn bør al...
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, Hør det, som vi bede. vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
Snedker Jakob Pedersens kone i Torsager længtes svært efter at få nogle sild ac spise, og så traskede manden de fire mil til Århus og kjøbte der tre sild til hnide. Der var flere deltagende koner til stede, da han kom hjem, og de sad jo og snakkede. Endelig gik de, og så skulde Jakob til at have sildene gjort i stand til konen, men da havde huu ædt dem...
Der skal være Løngange fra Ruinerne af Kalvø Slot og ind i Hestehaven. Peder Jonsen, Torsager.
Vi havde en gammel Røgter i Hagenstrup Mølle, der hed Jens Snejbjærg. Så vilde vi fæste ham for det kommende År, men det vilde han ikke, »det er ingen Nytte til,« siger han, »for De bliver her ikke til næste År.« Den Gang var der slet ikke Tanke om Handel eller Flytning. Det var i Påske, men den 9de Maj flyttede vi. Så spurgte vi ham efter, hvordan han...
Ved Hammel halvvejs op efter Skoven er en Høj, og fra den og ind til Byen går næsten hver eneste Aften et Lys, når det er tyk Luft. Det er blandt andre set af Bebslåer Solberg. Fru Jørgensen, Torsager.
Vi var en Del unge Mennesker, som var ude at gå en Tur. Så gik vi ind på Assistentskirkegården i Kjøbenhavn. Lige med ét, da vi gik ud af Kirkegården, siger den ene af os: »Gå til Side, for der kommer noget i Møde med os, det er et Ligtog.« Jeg vilde ikke gå af Vejen, men de andre gik til Side. Da havde jeg Fornemmelsen af, at Bringen af en Hest skubbede...
Havtyren kommer i Land og springer Køerne på Marken, Og så rejser den af igjen. Peder Jonsen, Torsager.
da.etk.DSnr_02_D_00022
På Frisenborg Mark nord for Gården efter Havrum til lå to Høje tæt ved hinanden. Den ene er bleven jævnet ud, og den anden er bleven kaldt Mogens' Høj, for det Grevens Søn en Gang spurgte, om det ikke måtte være hans. Min Bedstemoder kom en Aften fra Havrum til Norup og kom så forbi den Høj. Da kom der en høj gloende Stang op af Højen. De holdt stille og...
Wåjens Jæger farer med hans Hunde. Det er ham, der har taget Magt over Ellekj ællingerne og fået det Skidt forvist. Niels Feldballe, Torsager.
Min Oldefader fortalte om en Dreng, der skulde ride ned med Bæsterne i en Eng om Aftenen, hvor der var et Ellekrat. Der kom så en fineste Jomfru til ham og stod og svingede med Kroppen og gjorde sig lækker. Så siger Drengen: »Vend dig om og lad mig se, om du er bag på, ligesom du er for på.« Dermed forsvandt hun, og der blev sådan en Tåge i det samme, at...
Min Oldefader fortalte også, at der var Bjærgfolk i Hoeshøj sydøst for Byen. Men de er komne dertil fra Brunhulevej. Der er en Huling eller Dal her oppe på Torsager Mark, der har det Navn, og der boede Bjærgfolk, men de kunde ikke være der for Klokkernes Klang i Kirken, og så sagde de: »Mo vi endt væær i Brownholvæjj, så fløtte vi te Hoeshøw evendelig...
En gammel koue her i Torsager, S^ore-Grete, syede rønnegrene ind i hendes særk. Når én sagde: »Der er jo ingen, der kan forhekse dig, Grete«, svarede hun : »Nej, Handen bræk mig, er der ej, så længe a kan sy min særk selv, for a syer rønne ind i sømmene.«. Når én spurgte hende: »Hvornår er det I er født, Grete?« svarede hun: »Det ved a, Handen bræk mig,...
På en kjøretur fra Grønbæk til Kristiansholt så fader et lys, der hoppede ovre på marken. Så sagde han til karlen, Jens Gammelgård: »Kan du se det lys?« »Ti stille, husbond, der hænder os noget, inden vi kommer hjem.« Da de kom til Ajt, skulde de forbi et hus, som lå tæt ved vejen, og hvor der boede en kone, de kaldte Heksen. Lige ud for hendes dør...
Povl Træskomand her i Torsager kunde vise vand. De skulde være født en vis dag, der kunde det, og han var født den 18de December. Kristiane Mogensdatter, Toråger.
da.etk.DS_06_0_01049
