To karle, der lå ved et gjærde nær Brændtebjcery for at sove til middag, fik oje på ellefruen, der kom hen imod dem. Da sagde den ene: «Nu skal vi lade, som om vi sover, så synger hun kan ske, det skal være så pænt at hore.» Da ellefruen var kommen nogle skridt forbi dem, satte hun sig ved gjærdet og sang så uydeligt, så det var magelost. De lå begge to...
To brØdre boede i én by, og den ene røg tobak, den anden ikke. Han, der ikke røg, foreholdt sin broder, at det valen skam at give penge ud til unj'tte. men det hjalp ikke. Da tog han sig over, hver gang broderon kjøbte tobak, at lægge så mange penge til side i en skuffe, som tobakken kostede. Efter tre års forlob havde han 30 daler i skuffen, og nu...
Hun er så pogen: renlig, pæn. Nyrup v. Nibe.
da.etk.JAT_06_0_01017
Denne bog det er min, kjøb dig én, da er det din, bogen den har intet liv, hvo, som stjæler den, er en tyv, da skal jeg tage mig en kniv, jage den i hans lange liv.
Denne bog er i min eje, Jesus, lær mig dine veje, at jeg salig blive må, når jeg skal af verden gå.
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. Hvad er din søsters adresse?...
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
Når én er ved at do, må der hentes nogle folk til at se død på ham. Anton Nielsen. Ens grav.
da.etk.JAT_03_0_01521
Halm, som lig har ligget på, må ikke bruges eller komme i møddingen, men skal lægges på loftet. Anton N.
Ser man ploven drivende og storken flyvende, skal man rejse inden et år. Anton Nielsen.
Dersom et barn bliver slået med en fejekost eller puttet ud igjennem et vindue, bliver det ikke større, end det er. Anton Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00821
Når en doktor hentes til en barselkone, og barnet er dødfødt, tager han det med sig for at brænde pulver af det. Anton Nielsen.
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
Når man sidder ved et gildebord og to glas, der går på omgang, modes, da skal det næste gilde være hos den, ud for hvilken det sker. At. N.
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
De skal dø under åben himmel, som sover med åbne øjne. Ant. N.
Horer man gjogen fastende forste gang, kan man ikke trives. At. N.
Når man maler malt og hælder det på skruen af en pose, vil der på den gård blive fodt posegrise (s>: grise med stort brok under maven). At. X.
