Det er nu mange år siden, den gang karlene herfra måtte gjøre mønstring i Kjøbenhavn, at der gik en hel flok karle igjennem Sjælland. I en sådan flok kunde der være hen ved et hundrede stykker, og de havde deres tornystre (måske tværsække) med. Der var en gang i en sådan flok en karl, som kunde gjøre kunster, og da de på vejen kom forbi nogle piger, der...
Hun er så pogen: renlig, pæn. Nyrup v. Nibe.
da.etk.JAT_06_0_01017
Ude på Horndrup mark er der noget eliekrat og andet kratteri. Der kunde de i mine pigedage om hojmiddag se ellepigerne. De var så pæne fortil. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Når man ved spisning taber et stykke mad, og dette falder med smørsiden nedad, får man eller har man en griset kjæreste. A. H. Povlsen.
Der boede en mand i Norring ore, han hed Niels Væveinand, og konen hed Mette Tinnings, sønnen Kristen. De folk var skyldt for, at det ikke var godt at kommo der forbi ved nattetid. Da sønnen blev stor, lå de og rakkede i skoven og stjal, og sønnen slog faderen og kom omsider i tugthuset. Da han kom ud igjen, var faderen væk, og så lagde Kristen sig ind...
Præsten fra O jern kom en dag kjorende og mødte en dreng, der hørte fattigvæsenet til. Præsten standser drengen og siger: Ej, ej, bitte Kristen, af hvem har du fået den pæne nye trøje, du har på?" Af den samme, som præsten har fået sin præstekjole". Og af hvem har jeg fået min præstekjole?" spørger præsten videre. Af sognet, hr. pastor," svarede...
da.etk.JAH_06_0_00581
Når mandfolkene skulde være ret pæne, havde de sorte hoser på. De havde også sorte hoser, når de stod brøgom. Simon Bojsen. Billum.
Der var en kone, når hun lavede kjødboller, så for at få dem rigtig pæne glattede hun dem med munden, og når hun havde pillet æg, så slikkede hun dem bag efter med tungen. Lærer Knude, Heldum.
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
Hals Præst blev gift med Kirsten Grøns Datter fra Bindslev. Han så ikke meget pæn ud til Brylluppet, for han var skrutrygget, og så havde han et Par Sko på, der var meget for store til ham. Bindslev S., Horns H. Maren Jensdatter, Lørslev.
Der var en Trold ovre i Hvidding og vilde slå Tårnet af vor Kirke, for de havde intet Tårn på deres, og vort var så pænt, så han var jo misundelig over det. Så tog han en Sten og slog efter den, men den nåede ikke så langt, den kom til at falde ned på den Mark, der hedder Skovhale, det er aldrig langt fra Kirken, og den ligger der endnu. Marie Kristine...
A havde en Gammelfa'r, der boede nede i Stovby. Han kjørte og pløjede ved den Høj ved Vihøjgård. Så kommer der en Kone med en Skåde og vilde have gjort i Stand. Det gjorde han også med et Søm. Da hun kom og tog den igjen, vilde hun give ham et Stykke fint Brød, som han tykte var så pænt, men han vilde ikke have det, han var ræd for at æde det. Den Gang...
En mand gik en aften om hosten hjem for at se til kone og børn, og hans vej gik igjennem True by. Da kom en hare til ham på gaden og gik nok så pænt ved siden ad ham, han lod den gå og hverken talte til den eller jog efter den ; men de blev ved at følges ad, til de kom til en gård, hvis det var, har jeg glemt. Da blev haren borte, det skulde nok være...
Ham, a er kaldt efter, han var skovfoged i Stenalt skov. Han og hans kone de gik tit i skoven for at forslå tiden, og da så de tit ellekjællingerne. De var smnkke og pæne at se til, men når de kom nær til dem, var de hule i ryggen. Konen var bange for dem, men manden ikke, og så lod de dem have deres gang. Niels Frandsen, Vore.
da.etk.DS_02_A_00016
I gammel tid var der også eliefolk her på egnen, og de kom med deres brusende hår her op fra Kvindehbj her lige oven for byen, og de gik ned efter en bæk, de kalder Norbeek, og tog vand. De slog deres hår over deres ovsler, og når man så dem æfor til, så var de pæne, men når de så dem bag til, var de så hulryggede og så slemme, te det var grimt at se på....
Der ligger en høj lige vesten vor præstegård, de har kaldt Gjengjelds høj, se, der skal have boet dværge i, og de skal have kommet om middagen og have spaseret lige så pæne ned til Farsø by og så hjem igjen i højen. Kristen Sørensen Spillemand, Farsø.
da.etk.DS_01_0_00220
En mand solgte en ko og lovede, at den skulde få kalv, inden jul gik ud. Så kjælver den lige selve påskeløverdag. Noget efter kommer kjøberen til sælgeren i kjøbstaden. Så siger han: Hvor længe holder I jul hos jer? Han svarer: Min sæl lige til påske. Så sæder din snak godt nok, for den fik kalv i går. Du er en pæn mand.
Jeg fulgtes en Gang med min Fader hen ad en Vej. Da så jeg en pæn Kjæp ligge der og vilde samle den op, men min Fader sagde: »Du skal spytte på den, Dreng, inden du rører ved den.« Lolland. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Det har hedt sig, at der har været et Kirkelam her på Helnæs. Det har løbet op og ned ad Kirkegyden, og det har også vist sig der omme ved Kirken. Det var meget pænt og hyggeligt at se til. Kristian Simonsen, Helnæs.
