Når en kone mister sin mand, skal hun til kirke næste søndag for at sørge, som det hedder. Men for nogle år tilbage skulde hun have et sort skjørt over hovedet, sa hun ikke kunde sees og ikke selv kunde se. Derfor skulde hun ledes af to andre koner, som gik på hver sin side fra hjemmet og ind i kirken og så ind i stolen. Der lagde enken sig så ned,...
Ligeledes var det brug for ikke så langt tilbage, at når en kone holdt sin kirkegang, da skulde hun have så mange med, at det undertiden blev op imod 50, der fulgte hende. De skulde så alle med til gildet i hjemmet, og gav da gjærne mælk til vælling og andet, der skulde bruges. Når barnet var i kirke, var det det samme, sæ en mand kunde den gang have...
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
En anden kone fortalte mig, at der i en gård altid var uheld med kreaturerne, indtil de fik gravet en levende hundehvalp ned i hvert hjørne af gården. Så hjalp det med kreaturerne. Et andet sted blev der gravet en levende kalv ned lige inden for døren til kostalden, og så hjalp det også der. Maten Nielsen, Fur.
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
Per Andersens kone var også slem til at forgjore kreaturer, så en gårdmand, der boede ved siden af hende, havde uheld med dem til enhver tid. Enten dode de, eller de vilde ikke trives, for hun gik altid og strøg på dem, og det var, både når de stod i stalden, og nål de var på marken. Det kunde de ikke få hende til at lade være, indtil en dag, da manden...
Her fortælles om en kone, der var så slem til at gjore fortræd. Hun kom en dag et sted ind og gik hen til sengen, lettede dynen op og så ned i den. Imidlertid kom der én af folkene ind og så, at hun gjorde det. Så turde der ingen ligge i sengen, men de fandt da på at tage en kat og lægge i sengen først. Denue kat blev siden så elendig, at den na^ppe...
En kone havde fået et lille barn, men hun blev så forhekset, at hun på ingen måde vilde tage barnet til sig og lægge det til brystet. De måtte så have bud til den kloge kone på Himmerland, og hun måtte da ned til Fur til den syge. Da hun var kommen, gik hun op i storstuen, kom så ned igjen, tog barnet og gav moderen det, men hun vilde endnu ikke kjendes...
Her i nærheden bor en smed, som har to temmelig gode køer, men de malker vel lidt, og det kommer af, siger manden, at en anden mand tager mælken fra dem. Han har flere gange villet kjobe én af køerne, men forgjæves, og så harhnn villet hævne sig ved at tage mælken fra dem. Når nogen påstår, at det ikke kan lade sig gjore, bliver smeden rasende vred og...
Samme par unge folk fik dem en søn, der var lille født og blev ved at være lille. Ja, ban var da skjøgeseet, sagde den kloge kone, og der skulde da gjøres noget ved bam. Barnet skulde have noget af moderens vand, tre dråber tre torsdag morgener i træk, før solen kom. Moderen skulde stå ved fodenden af vuggen og hælde det stiltiende i barnets mund. Samme...
For henved ni år siden blev her i nabohuset født en lille pige, og da det var tre uger gammelt, kom dets mormoder til mig og spurgte, om jeg ikke vilde gjøre dem en tjeneste, hvad jeg da straks var villig til. Jeg havde nemlig født et ægte født drengebarn først, og et sådant skulde det nu være, de kunde bruge. Det er des værre en stor sjældenhed her på...
En gammel kone har fortalt, at huu fik det med trykken for brystet noget efter at huu var bleven gift, og så holdt folk det med hende, at hun skulde tage over til den kloge kone på Himmerland. Hun tog da af sted, og konen gav hende en recept til at kjøbe efter på apotheket i Løgstør, hvad hun også gjorde. Dernæst gav den kloge koue hende eu strimmel...
I en anden gård var der også mange ellefolk, som voldte megen uro. Så en aften kom manden hjem og fortalte, at nu var han vis på, de nok skulde få ro i gården, han havde set, at alle ellefolkene flyttede om i naboens gård. Fra den dag af var de også fri for dem. Der, hvor de nu kom til, var en kone, som slet ikke kunde høre. Men om natten, når andre sov,...
Der fortælles, at her i en gård boede ellefolk, som voldte, at deres kalve al tid døde. Så en dag, folkene var ved at bage, og det var en klingrende frost med snefog, kom eliefolkene ind for at varme sig ved ovnen, og sagde: «Det hytter og fytter i åd, mower!» Konen, der var vred på dem, fordi de ødelagde kalvene, vilde jage dem hort, men fik til svar,...
Der var en tid, da der fødtes nogle børn her, som var vanfore både på sjæl og legeme. Der var da især to, der var så gruelig vanskabte, og det er ikke længere siden, end at jeg husker at have set det ene i min barndom, og jeg er nu snart fire og fyrretyve år. Det hed sig jo, at ellefolkene var kommen og havde byttet børnene. Der var nogle folk her en...
Hun er så pogen: renlig, pæn. Nyrup v. Nibe.
da.etk.JAT_06_0_01017
Ude på Horndrup mark er der noget eliekrat og andet kratteri. Der kunde de i mine pigedage om hojmiddag se ellepigerne. De var så pæne fortil. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Når man ved spisning taber et stykke mad, og dette falder med smørsiden nedad, får man eller har man en griset kjæreste. A. H. Povlsen.
Der boede en mand i Norring ore, han hed Niels Væveinand, og konen hed Mette Tinnings, sønnen Kristen. De folk var skyldt for, at det ikke var godt at kommo der forbi ved nattetid. Da sønnen blev stor, lå de og rakkede i skoven og stjal, og sønnen slog faderen og kom omsider i tugthuset. Da han kom ud igjen, var faderen væk, og så lagde Kristen sig ind...
Præsten fra O jern kom en dag kjorende og mødte en dreng, der hørte fattigvæsenet til. Præsten standser drengen og siger: Ej, ej, bitte Kristen, af hvem har du fået den pæne nye trøje, du har på?" Af den samme, som præsten har fået sin præstekjole". Og af hvem har jeg fået min præstekjole?" spørger præsten videre. Af sognet, hr. pastor," svarede...
da.etk.JAH_06_0_00581
