Der var en gang et bitte barn i Tise kirke at blive dobt. Da sukkede det så dybt og foldede sine hænder så pænt. Men ottende dagen efter, nemlig næste søndag, blev det jordet. Præsten sagde: «Hvem har lært det bitte barn at folde sine hænder, jeg er ræd, det bliver ikke gammelt.* De born, der folder sine hænder som bitte, de bliver aldrig gamle. Maren...
En pige gik til fropræken i Roskilde domkirke. Men hun var kommen alt for tidlig op, klokken var ikke mere end 2. Da hun kom ind i kirken, var der mange komne, og hun tykte, at hun kunde kjende dem, men de var døde tor flere år siden. Så kom hun til at sidde hos et kvindfolk, der sad og skubbede til hende og sagde så stille: <Gå!» Så blev hun bange og...
En kone var i barnnød, da Vorherre og st. Peder kom vandrende forbi . . . . St. Peder gik ud og så efter, og da var der en galge på himlen. Hvis barnet nu fødtes, skulde det blive hængt. Han gik atter ud, og da var himlen klar og pæn. Så fodtes det og blev til et godt menneske. Bodil Marie Andersdatter, Jerslev.
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
Pastor Olsen i Grejs var meget plump, men provst Zahle i Hvejsel var en meget pæn mand. Så kommer han en gang på visitats, og de taler jo sammen. Provsten fortæller meget pertentlig: Det første jeg kommer op, da tager jeg mig en pibe, den kalder jeg min morgenpibe. Så, får jeg min morgenkaffe og derefter atter en morgenpibe. Så tager Olsen ordet og...
Gamle Hansen, der var degn i Veerst, han plejede sædvanlig ved ofring at gribe så gridsk efter pengene, næsten før folkene, der ofrede, fik dem lagt til ham. Nu var degnestolen jo lige oppe ved alteret, så præsten så det. En dag sagde han til ham: De har en styg vane, Hansen. Hvad mener De, hr. pastor. Jo, det ser virkelig ikke pænt ud næsten at...
Pastor Harboe i Fjaltring var i besøg i Dybe præstegård, og fortalte der, at beboerne i hans sogne var så pæne og dannede. Min fader sagde ^å: Ja så mænd, i vakancen gik Kræ Kokholms datter i Trans til konfirmation hos mig, og hun kom den sidste dag med noget rav i en papirpose til madammen. Her var en bitte gran rav til hende, sagde hun. Hvad skal jeg...
Den gale greve på Korsøgård var en gang inde i Simested kirke med provst Rohde, hvor han ønskede at få noget istandsat, og han foreholdt ham, at her skulde han jo lægge hans hen, så det var jo en ære for ham, at det blev pænt i kirken. Her agter jeg F. gale mig ikke at lægge mine ben, svarede han, og han blev også begravet osten for kirken på...
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
Nogle herrer var ude en tur og kom ind et sted, hvor de vilde have noget at spise. Men der så ikke helt pænt ud. Så kom de i tanker om at forlange kogte æg, for dem kunde der da ikke være noget skidteri ved. Men da konen nu kom med dem, havde hun pillet dem, og det var jo ikke meniugeu. De så endda helt pæne ud, men da de nu hørte hende nærim re ud,...
I et sted i Fårup-Ejersted har jeg inde i stuen set et rundt hul, som børnene havde at sætte sig ved og gjore deres behov i. Det var ved væggen ud til kjokkenet og tæt ved den ene alkoveseng. Jeg kan huske, at hullet stod helt pænt i den stampede ler, for der var jo lergulv derinde. Det var vel en halv alen dybt og en tre kvarter i tværmål. Hjemme hos os...
Den pige, der om hosten binder det sidste neg op, skal få en gammel én til mand. Søren Hansen.
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: Hvordan kan...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
En herremand på Fyn gjorde årlig et stort middagsgilde for godsets pæne folk. Til det kom præsten da også; men han satte blot pris på god levemåde og tog derfor altid bort strags efter middagsbordet. Så en dag, da de lige havde spist, sender han bud efter Mads, om han vil spænde for, og da Mads holder for døren, og han kommer ud, er det temmelig mørkt....
Der er en mand i Sale, som de ikke kalder andet end Ole Fanden. Imens han var i snedkerlære i Højbjærg, agerede han spøgelse i gården, rumsterede på loftet om natten, kjørte omkring med vognene ude i gården og gjorde så mange spilopper, at alle folk troede, den Onde var på spil. Da det endelig blev opdaget, fik han deraf sit pæne tilnavn. E. T. K.
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring,...
Der var en, de kaldte Per Kristian Kjæltring. Han var ellers fra en gård i Gimsiny, men lob ud til nogle kjæltringer, der drog forbi, ug fulgte så med dem. for de havde sådan en kjøn pige med dem, og hende fik han lyst til. Siden kom han til hans broder ved ladelugen og vilde også have haft ham med. >Du kan tru, vi har det så godt og så godt, og du...
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Vi havde her i gården to dyner, hvori der ikke var andet end havreavner. Dem lá a på i mange år, siden a blev gift. Når husene lå solret, havde vi en skure i vinduet, hvorefter vi kunde se, når det var middag. Morgen og aften kom af sig selv. Vi spiste meget ærtebrød. Det var så pænt gult at se til, men det smagte ikke godt. Fårup og Sabro.
