Den syvende søn af samme forældre, når der er ingen pige imellem, som er født i det syvende år (et årstal, hvori der er et syvtal) i den syvende måned, den syvende dag i måneden ved den syvende time, skal blive så vis som Salomon og lidt til. Nogle Tyskere kom en gang til Lyndelse og vilde kjøbe sådan én, han skulde være til at drukne, for det var...
Der kom en forfærdelig nysen på folk, så de ikke kunde kolde op igjen, og når de havde nyst allerlængst, blev de ganske sorte og faldt om og døde. Det kalder folk den sorte død. På nogle egne døde alle ud. Således gik det henne ved Ringe, som ligger 3 mil syd for Odense ved Svendborg-vejen. Der løb en pige nd af et hus og ind af et andet, men kunde...
På Søgård (Søby - Søgård) boede en herremand, som havde så meget mod på jagten. Nu traf det sig en gang, at han blev syg og troede, at han skulde do, og så skulde præsten hen at berette ham, ellers kunde han ikke komme op i Guds rige. Da præsten kom, venede herremanden sig, så det var en stor ynk at hore, fordi han troede, at det var snart forbi med al...
I Svenskekrigen kom der også nogle til Dømmestrup, N.-Lyndelse ; det var nogle grove karle. Således lå der i den gård, som nu tilkører Lars Hansen, en stor officer, der engaug forlangte pigen til at rede seng i tusmørket, og mens hun gjorde det, puslede han ved døren. Hun kui.de ikke se, hvad han gjorde, men da hun vilde ud, var døren snoret fast med...
Ved Kristen Skovs i Lxndelse, lidt bag gården eller rettere lidt foran, da den blev trukken lidt fra byen 1861, efter at den var brændt, har tit været set en guldkjæde, når de har pløjet, men de har aldrig kunnet få fat på den, for enten løber hestene løbsk i det samme, eller der kommer noget andet i vejen, og så er den straks borte. d. j.
I en af Hans Mortensens marker ved Højby, som kaldes Stendys, er en høj, hvori der siges at ligge en stor skat. Der er endog dem, der har hørt låget på kisten smække i. d. j.
Kun st. Hans aften har vandet ved kilderne lægende kraft. Men kommer nogle i trætte om vandet eller bander der henne ved, så forsvinder det. Af de fyenske kilder er den ved Stenløse og den ved Frørup de anseteste. Man brænder også der st. Hans blus. d. j.
Frå Gråbrødre kirke i Odense skal der have gået en løngang ind under åen til Nonnebanken, som munkene gik ad ud til nonnerne, der havde deres kloster på banken. Da kirken blev brækket ned, blev gangen kastet til. d. j.
I den mark, der strækker sig fra Lars Hansens gård i Lumby ned til Lyndetse-rejen, har lygtemanden tit været set. En gang, mens Kristen Bæk tjente der, så han den. Han tillige med en karl var ude at sætte «klojte» til nat, og da så de, at lygtemanden spillede oppe på Stenlose mark. Den ene bandte og sagde, at han kunde gjærne komme og lyse for dem, så...
En mand fra Lyndelse kjørte en aften hjem fra Odense, klokken var kun syv, men det var allerede mørkt, og da han kom lidt forbi Iskjcelderen, blev hestene stående, og han så en hund foran dem, som var så lang, at den spærrede hele vejen. Inden manden vel vidste af det, lå han med heste og vogn i graven ; han råbte om hjælp, og snart kom gårdens karle med...
En aften gik en kone og hendes datter ud ad vejen med Søby til, for de boede der noget ude. Ret som de går forbi kirken op mod præstegården, hører de noget klarope så underlig, og det gik kun på tre ben, de sprang derfor over i Niels Jensens toft. Det kom forbi; de kigede over hegnet og så da, at det grangivelig lignede en broget kvie, de havde hjemme....
I Rojby er et kirkelam. Klokkeren lægger hver nytårsnat frisk leje til det. D. J.
Over Soby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er...
Der ligger en lille holm i Oderne å tæt ved Bellinge bro, den bliver ved at nærme sig, og gamle folk kan huske, at den i deres barndom var meget længere derfra. Sibylle har spået, at uår den kommer helt hen til broen, skal der stå en broget ko på den og brøle, og så kommer Dommedag. Men for den tid skal der stå et vældigt slag ved Odense, så at ænderne...
Ingen mølle må gå mortensaften, for såtager Fanden mølleren. Der var en gang en møller, som sagde, at det var kun gammel snak og overtro, han vilde male alligevel, men så vilde ingen af folkene og ikke en gang hans kone være hjemme hos ham. Kun hans lille otteårs son blev. Mølleren satte møllen i gang, og det gik godt i førstningen, men så ud på aftenen...
Hvad man lover en døende, er man nød til at holde. Der var for få år siden to karle i Stenløse, som blev enige om, at dersom den ene døde, skulde den anden mode ham et bestemt sted en vis nat, og få at vide, hvordan han havde det. Den ene døde et års tid efter, og hvor bange end den anden var for at træffe sammen med ham, turde han dog ikke lade være at...
Horsjoder (bekkasiner) har en gang været mennesker, men de er fordomt til at være fugle, fordi de har været horsjøder eller hesteplagere. Dog kan de ikke lade være med deres ondskab endnu, de vil gjærne narre øgene, som går på græs i moserne, ud i dyndet, derfor er deres sprog al tid: <Gaté-gaté-gaté-gaté (gå til)!» og så griner de bag efter omtreut...
Det er somme tider tidlig om foråret, at man kan se en hel mængde snoge hængende hen ad gjærderne, der kan endog være flere hundrede. De går da på råd, kongesnogen sidder for det meste på sin hale midt imellem dem, men det skal ikke være så meget let at få oje på den. Men hvem der ellers kunde komme til at slå den ihjel og spise fedtet, han vilde blive...
Lidt uden for Lyndelse ligger en mose, som kaldes Sortelung, nu er der en del huse og teglværker der ude, og noget af jorden er allerede pløjeland. Men i gamle dage var det anderledes, da var der en stor skov, hvori der levede en hoben orme og alle slags giftigt kryb, som gik og fortærede kvæget på markerne om natten. Til sidst blev det så grovt, at...
