De havde en Præst i Rold, der hed Karmark. Han havde skikkelig megen Lyst til at gå til Skjellingbro og drikke sig fuld. Det var en Gang han faldt om på Vejen om Natten og blev liggende. Da kom Posten ridende og kunde ikke komme forbi ham. Han råbte til Skikkelsen: »Er du et Menneske, skal du tale, men er du en Djævel, skal du vige.« Præsten svarte ikke,...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
I en gård i Årestrup vilde deres kalve ikke leve, og så hentede de en heksemester vester fra, han hed Jern Ilder. Han skrev så mange sedler og puttede ind runden omkring. Så var der en revne i dørstolpen, og dér satte han også én ind. Siden, da det gav blæsevejr, var den lokkedes ud, og en tjenestedreng fik fat i den og læste: "Giv dine kalve både halm...
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
Da Kristen Vilhjelm kom til Støvring at bo, var hans stiffader, Iver Andersen, først der henne for at se, hvad urter der groede i haven. Der havde nemlig forud boet en heks i huset, og så vilde han se, hvor mange urter der var til at gjøre skade med. Han var nemlig klog og var svært berømt nede ved Nibekant som heksemester. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.DS_07_0_00887
Oppe i Bratbjærg i Han herred, hvor a var at lære at gjøre træsko, der var en nabokone, hvis moder var en heks. "A tykkes, den kone ser så vist", sagde a. "Ja", sagde min mester, "hun kan skam gjøre det sådan, at din naver ikke kan skjære det mindste." Jens Kristensen, Ersted.
Der var én af Jens Aldals familie, ham red en heks på til Troms kirke, det var netop en provstes frue fra Smorup (Ravnkilde sogn). Så snakkede han med en heksemester om det, der var kommen én en nat og havde redet på ham, og han tykte så, han var en hest. Han var kommen over både Ålborg og Sundby og var så langt henne, at han vidste aldrig, hvor langt...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
En krybskytte rendte en gang her inde i Rold skov, og han havde fået noget i hans sko. Da han kom ned i kjæret til Katkjelde ved Gravlev, sad heksene der og kjærnede, det kunde han se, ved det han havde fået dether bregnefrø i hans sko, og han skød vist nok ind imellem dem. De blomstrer sankt Hans aften og bære frø den samme nat blot i to timer. Jens...
Der kom en gammel Nordmand til Kristen Blæres i Kras, det er ude på søndresiden af Nørlund skov. Han var skovfoged der, og konen hun siger Nordmanden nej, hun vilde ikke låne ham hus, der var så mange, der rendte omkring, én ud og en anden ind. Så måtte han gå ud i skoven igjen. Da fik manden ham at se, da han gik hjem, og spurgte ham så, hvad det var...
En gammel mand, Jens Ywsten (Justesen), der var noget forfalden, boede i Skjelhusene, hvor nu Mylenbjærg er. Når han var vred på konen, sagde ban, at hun skulde nok blive fri for ham, for ved det og det klokkeslæt skulde Fanden komme og hente ham. Han gik altid og galte og bandte på at Fanden skulde tage ham. Så var det en aften, konen hun sad og...
Der var en soldat, der havde 60 mil hjem, og så kom han til en kjørende og spurgte om forlov til at kjøre med. Ja, han fik så lov og satte sig op. Så kjørte de ikke uden som en times tid, så kom de til en by. Kusken spørger ham da, om han kjender den by. Ja, det kom ham for, men det kunde da ingen rimelighed have, for han vidste jo, han havde 60 mil hjem...
Der var en mand, der boede i Teglgården, en bitte herregård imellem Buderup og Skjørping, og han havde givet sig Fanden i vold. Men Fanden var gået ind på den akkord, at han nok skulde vise ham et tegn, før han kom og tog ham, sådan at han kunde være noget belavet på rejsen. Så var det en søndag morgen, hans pige skulde hen og hente hans søndagsklæder...
Der var noget spøgeri, der så ud som en gammel kjælling. Hun kom kjørende i en halvvogn med en hest for og havde en bitte rød vreden pisk i hånden. De kaldte det "hende i halvvognen". Hun kom nord fra og kjørte ned ad Ledkrogen og så op omkring ved Per Ingvarsens og så hen ad vejen til Skovhulen. Så var det en aften, te Per Ingvarsens pige og karl de...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
¦ Ersted hule her osten for byen er et stort hul ned i jorden, og når det er tøbrud, så vandet kommer til at stå højt, løber det af dammen og derned, og så kan det ikke stæjnes. Når det har frosset og sneet længe, og der så bliver stærkt tøbrud, så vandet får luft i hullet, kan det formelig løbe der nede. Villads's gasse gik en gang ned i det hul, og den...
Der er også en so herinde i Nørlund skov, de kalder Gudso. Ja, nu er den for resten udtørret, og der er blevet en mose i steden, som de kalder Gudsøs mose. Der ser ud runden omkring den mose, som der havde været pløjet i ældre tid. jens kristensen, ersted.
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
