For forrige og for sidste krig så enkelte lige så vel ved hojlys dag som om natten store troppemasser drage syd på, men så vidt vides kun rytteri. De red i luften med rivende fart, musik og våbenbrag, så kreaturerne kom hjem i den storste angst. Det skal dog kun være dem, der er fødte en helligdag, der har kunnet se det. Bredstrup. Mads J.
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
Almindelige varsler kan alle høre og se; ligtog derimod kun de, der er fødte en helligdag. En kone, hendes datter og dennes kjæreste fulgtes en aften ad. Allerbedst som de går, siger konen, at de skulde skynde sig enten at gå over til den hojre side af vejen (der har ligtog nemlig ingen magt) eller også løbe ned i venstre vejgrøft. Nej, det vilde de...
En karl kjørte en aften i meget slemt vejr. Pludselig gik hestene i grøften og vilde ikke op på vejen igjen. Han skjændede og bandte, men da han så sig til siden, så han vogn efter vogn rulle forbi. Nu vidste han, at det var en ligskare, hestene var bleven rædde for. Dyr, der en gang har set en ligskare på et vist sted, bliver al tid angst for at komme...
En pålidelig person har fortalt mig følgende: Jeg kom hjem fra en naboby. Bedst som jeg går, hører jeg en knirken af vogne og kikker da rundt omkring, men der var ingen vogne at se. Lyden nærmede sig helt sindig, men jeg gik ufortrøden fremad, og pludselig hører jeg så ligesom baneklokkerne klinge, og i det samme ruslsr vogn efter vogn forbi. Jeg kunde...
En syp ige var henne at sy for en endnu levende kone i Bredstrup. Allerbedst som de sidder, klemmer symaskinen på med at sy, og konen var nærved at tabe både næse og mund over den forunderlige fremtoning. Da hun spurgte pigen om, hvad det betød, svarede hun, at hun nu skulde hen at sy toj, der skulde bruges til en ligbegjængelse. Den samme kone havde i...
da.etk.DS_02_H_00394
Min bedstefaders svigerfader var snedker og lavede selvfølgelig også ligkister. En aften kom min bedstefader hjem og så, at doren til huggehuset stod åben. Ha.t gik da hen og lukkede den. Lidt efter havde han fået dynen over sig. «Har du hørt våårstavn i huggehuset ?» siger hans kone. «Nej.» <Da er min fader der ude at lave en ligkiste.* «Havde...
da.etk.DS_02_H_00371
Af min bedstefaders svigerforældre døde manden først. Konen blev så en tid efter meget syg, og alle tænkte, at hun snart skulde dø. En aften lå deres datter vågen og hørte sin faders rost kalde: «Else, Else!» Hun talte med sin mand om det, og de blev enige om at fortælle det til hendes moder. Så spurgte de hende altså, oua hun ikke havde mærket noget til...
da.etk.DS_02_H_00323
En mand gik stadig i byen hver aften klokken 12. Dette undrede hans kone sig over, men da han så også gik juleaften, listede hun sig bag efter ham. Da så hun, at han gik ind i kirken, hvor alle de døde sad og sang salmer. Han gik op på prædikestolen. Hun listede sig bag efter og plukkede ham i ærmet. Han vendte sig hastig om og råbte (meget hojt): «Hvad...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Nebbegård ligger ikke længere, hvor den for lå, og grunden dertil er følgende: Nebbegård og Odstedgård havde hver sin nisse. Disse to levede ikke i et videre godt forhold til hinanden, da de for at berige deres herskaber stjal korn fra hverandre. En aften traf det sig da hverken værre eller bedre, end at de modtes hver med en god ladning korn. Nu sloges...
Lidt nord for Pjedsted lober en bæk, som overskjærer jærnbaneo, og den kaldes Fesbæk. Der står om natten en eliefrue lidt fra banen og banker toj. Man fortæller en ret morsom spøg fra dette sted. En mand kom en lys aften halende ned ad skrænten mod bækken og hører da ganske tydeligt ellekonen banke toj. Han står i sin angst stille, men da kan han intet...
Hun er så pogen: renlig, pæn. Nyrup v. Nibe.
da.etk.JAT_06_0_01017
Ude på Horndrup mark er der noget eliekrat og andet kratteri. Der kunde de i mine pigedage om hojmiddag se ellepigerne. De var så pæne fortil. Ane Lavrsdatter, Tåning.
Når man ved spisning taber et stykke mad, og dette falder med smørsiden nedad, får man eller har man en griset kjæreste. A. H. Povlsen.
Der boede en mand i Norring ore, han hed Niels Væveinand, og konen hed Mette Tinnings, sønnen Kristen. De folk var skyldt for, at det ikke var godt at kommo der forbi ved nattetid. Da sønnen blev stor, lå de og rakkede i skoven og stjal, og sønnen slog faderen og kom omsider i tugthuset. Da han kom ud igjen, var faderen væk, og så lagde Kristen sig ind...
Præsten fra O jern kom en dag kjorende og mødte en dreng, der hørte fattigvæsenet til. Præsten standser drengen og siger: Ej, ej, bitte Kristen, af hvem har du fået den pæne nye trøje, du har på?" Af den samme, som præsten har fået sin præstekjole". Og af hvem har jeg fået min præstekjole?" spørger præsten videre. Af sognet, hr. pastor," svarede...
da.etk.JAH_06_0_00581
Når mandfolkene skulde være ret pæne, havde de sorte hoser på. De havde også sorte hoser, når de stod brøgom. Simon Bojsen. Billum.
Der var en kone, når hun lavede kjødboller, så for at få dem rigtig pæne glattede hun dem med munden, og når hun havde pillet æg, så slikkede hun dem bag efter med tungen. Lærer Knude, Heldum.
I Bakgården ved Tæbring havde de ved 1750 én jærnkakkelovn, og det var den eneste, der den gang var i sognet. Yed et bryllup der i gården havde de ingen tallerkener, og det var endda et stort pænt bryllup. De brugte træbrikker, og hver havde sin lommekniv med sig. Peder Skriver, Mollerup.
