Pastor Bisted i Husby var endnu i sin alderdom kraftig og livlig. Det var en fuldstændig fejl hylde, han var kommen pa. Han skulde aldrig have været præst, og dette erkjendte han også med sorg, især når han horte en levende forkyndelse af en anden præst. Han vilde også helst undgå at præke, og Husby kirke stod tit tom, især om vinteren, nar der var...
Meget afsides og på en af de store heder i Randers amt boede i året 1860 en gammel mand ved navn Søren, og hans kone kaldtes i omegnen for Bitte-Karen. Da Søren tjente for røgter på en mølle i sognet, så var konen ene hjemme, og hun gik da sådan i sin egen tummerum og kom sjælden til naboer. Degnen, der for kort tid siden var kommen til embedet og ikke...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
Mine Forældre kom til Lyndelse 1842. Da boede der i Byen en ældre Gartner, Schoumann, der havde en ældgammel Kone, Marie. Hun kom en Gang op til Moder, og da stod jeg som 8-Års Dreng og hørte på, hvad hun fortalte. Hun var kommen op i Kirken, da Folkene var ved at arbejde på at rydde Kisterne ud af Begravelsen, og disse Umennesker kastede et Hoved op...
Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe på Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og så revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at omgåes. De kom dårlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik så til Provst Lerche...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
A kan huske fra min Drengetid, at Frederik den Syvende lå som Prins i Fredericia. Han havde et Telt ude ved æ Høl, og der lå han ude om Natten og fiskede. Så en Dag kom han til en gammel Kone, Maren Holms, og hende vilde han have til at vise sig, hvordan de bar dem ad med at komme over Vandet. Så løft' hun Skjorterne og sagde: Sådan bær vi wos misæel ad....
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Der er en temmelig stor Bondegård i Bedsted, der hedder Hundskjær, og der boede én, der hed Søren Klavsen. Han var sådan en storpratende Mand og vilde have hans Vilje frem, og alting skulde bøje for ham. Min Moders Bedstefader han hed Kræn Hansen, og han tjente ham for Karl. Så en Dag siger Kræsten til Manden: »Det er nok galt fat med den Høj her oppe.«...
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
I Herringe fører mod syd en gangsti ud gjennem Sønderskov, og på denne er tit set spøgeri. En gang kom således en tærsker gående der og vilde hjem ad mod byen. Da han nåede den stente, der findes midtvejs på stien, så han, at der på denne sad én i al ro og mag. Han tænkte da som så, at det var én, som var ved at stige over, og bad ham derfor skynde sig...