379 datasets found
Danish Keywords: pæn Place of Narration: Bredstrup ved Fredericia
Et par fiskere havde været oppe vestpå, og da de skulde hjem, var det helt stilling. Det var de kjede af, for så skulde de jo ro hele vejen. Så kommer der en gammel kone forbi dem, og hende kom de i snak med, og den ene siger sådan i spøg, om hun kunde ikke skaffe dem lidt vind. Jo, det kunde hun jo nok, og så tog hun et gammelt lommeklæde og slår tre...
da.etk.DS_06_0_01223
Der er endnu et sted i Alstrup sogn, der kaldes Brudekjelde. En pige var bleven viet, og da gjæsterne kom hjem i brudehuset, mødte en kavallér, som de bad til bords, skjøndt han var ukjeudt, men han var pæn i klæder og forte sig helt stolt. Den gang de fik spist, skulde de til at daudse, og så fik han lov til at give bruden en dands. Da var det først, de...
da.etk.DS_06_0_00645
Elias, hvis moder var en kjæltringkvinde, der var født i Povtrup, kom til at sidde sammen med nogle andre i den røde bod i Nibe. En karl, der havde tabt nogle penge, sad og bandede så stærkt over dether og var svirende. Da lian kommer udenfor, ser lian en pæn og svært stads karl. »Gå ind og spil mine kort,« siger han. Ja, han går ind. Kan ikke holde klor...
da.etk.DS_06_0_00480
Afdøde husmand Hans Hansen i Svendstrup, der i regelen blev kaldt Tindre-Haus H. på grund af hans yndlingsed: F. tindre mig, tjente for ungkarl hos en gårdmand i Rettestrup, som man ikke vidste andet navn til end Mads Basherumpe, men derimod vidste man helt sikkert, at han stod i åbenbart ledtog med den Onde selv. Mads kjørte ikke sjelden bort og kom...
da.etk.DS_06_0_00285
Kræn Doktor tjente i Nibe vejrmølle, og så vilde han en aften til Dalsgård og besøge hans søster, som tjente der. Han gik over ved Gjelstrup stampemølle, og den gang han gik op ad Svinedal, kom der en sort én og fulgtes pænt med ham. Han sagde god-aften, men den sagde ingen ting. Nu havde han hørt fortælle, at når man satte sig og lod, som man var i...
da.etk.DS_05_0_02068
Mit kammer var et koldt kammer. Så siger præsten en gang: "I aften skal du bære et par stole ind i folkestuen og lægge sengklæderne på, der kan du ligge i nat, for der er varme." Da a vågnede om morgenen, lå a lige så pænt under folkestuebordet i alle klæderne, ligesom a var gået i seng. "Nej, der vil a ikke være tiere," siger a så, da æ kommer ind....
Mølgård i Vandborg har været en større gård og var meget pænt bygget. Manden, som boede der, havde tre gårde og gav så hver af hans sønner en gård, nemlig Mølgård, Vestergård og Vandmøllen. På den gård var også en gjenganger. De havde noget søndermark, og der kom hun over bestemt klokken elleve hver aften, hun kom vel fra kirkegården. Der var en dør der...
da.etk.DS_05_0_01663
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
da.etk.DS_05_0_01297
På Rcthlousdal er det slemt med spøgeri. A tjente der som kokkepige, og så væddede alle karlene med mig en aften, det var nemlig lille-juleaften, te a turde ikke gå ud i brændehuset og hente brænde, efter at der var tændt lys. De vilde forst have haft mig til at gå der ind uden ærende, men det vilde a ikke. Ellers hentede a aldrig brænding eller torv...
Den gamle Blicher i Spentrup var en gang kjørt til en gård i Gassum, hvor folkene hverken kunde spinde eller udrette huslig gjerning uden at blive forstyrret. Det trak også dynen af dem om natten. Derfor anmodede de pastor Blicher om at mane spøgelset, og han lovede det, men sagde, at de skulde ingen ting bryde dem om, før han kom. Hans karl, Kristen,...
da.etk.DS_05_0_00730
Der var en bakke i Jennum, hvor der boede en bjærgmand, og han var gift med en kvinde af kristenfolk, som han havde taget ind i bjærget som barn. Så kom hun i barnsnød, og skulde have en kristen kvinde til at hjælpe sig. Så lå der et hus ved siden af bjærget, og der kommer bjærgmanden ind ad deres kjokkendør og ind ad deres kjedelgrue og spurgte efter,...
Der er en lille so eller stor dam ved gården Øland, hvor der ligger en pæn rund høj ud i. En gang, da en af ejerne havde taget sig for at ville grave den høj ud, kom der om natten en lille pusliug i grå klæder ind i kammeret til karlene, som skulde grave i højen, og sagde til dem, om de vilde hilse herremanden, at han skulde lade det være, ellers skete...
da.etk.DS_01_0_00617
Fn mørk jul giver en lys lade, en lys jul giver en mørk lade. M. Jepsen, A. H. P., V. B-ennike, Mort E., O. C. B.
da.etk.JAT_01_0_00927
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Birte Marie Nielsdatter er født den fcfo juni 1808 i Nørre-True. Vcbbestrup sogn. 14 år gammel kom hun til Kjær by og tjente så efterhånden i Tørring, i Vestrup tæt ved Albæk, og endelig i Albæk. Nu var hun bleven kjed af at tjene, så meget mere, som hun imidlertid var bWen lokket, Hun sad da for sig selv der i Albæk i 50 år. Hendes datter kom tidlig ud...
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
da.etk.JAT_06_0_00144
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: “Har du nu kommet vand i bræudevinet?” Han svarer ja. Så siger han til en anden ; “Har du kommet sand i sukkeret?” Ja. Til en tredje siger han: “Har du kommet vand i siruppen?” Han siger...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
da.etk.JAT_04_0_00319
Jens Tværmose fortæller: De wa je” gang, mæ å mi ku en Kjæstine vi war und å feesk. Så håd vi liig feesket æ hiel næt å håd ingen tang fanget. Så så a liig te Kjæstrå: Hald æ bios let hywer åp. Så hårdt hun en så køt, te hon swæj bode mi hoer å mi skjæA; iW. Så fanged vi en oel så stotør, te en væjei liig sæjs pteend å syw fjærringspttend. å dænd wa så...
da.etk.JAT_03_0_01795
Pastor Fønss her i Haderup skulde ud at berette en gammel én i Feldborg, der var på sognet, og jeg ledsagede ham derud. Den syge opholdt sig bos en søster. Da præsten nu var færdig, skulde vi have kaffe. De havde ingen kaffekopper, men kun skåler, og ktnen kommer ind med deher skåler fable af kaffe og sætter dem på den nederste bordende, derefter tager...
da.etk.JAT_03_0_01742