Der stod en pæl ude i Magerkjær, en eng, der er her lige neden for, og under den var der én nedmanet. Når Anders Mortensen gik hen og rørte ved den, sagde det under pælen: "Rok i rok !" jens pedersen, jævncyde.
Ry møllerkone gik igjen. Ved midnat kunde de ikke male og måtte sætte kværnen. Døren fløj op, og så kunde de ikke være der. Der lå en karl i toldboden, og ham kom hun ind til en nat, han lå vågen, han så hende så tydelig, og hun kom hen til sengen og spurgte ham efter, hvordan han havde det. "Ja, tak lille moer, a har det godt, hvordan har hun det?" Ja...
Ligtøjet bliver klippet i hønsefødder; han kan liig gåt kukkel wå fåer: sætte ham i respekt. Jens Pedersen, Jævngyde.
Når man tager den synål, man har syet på et ligs tøj med, og stikker den op forneden i bordpladen, vil alle dem, der sidder ved bordet, falde i søvn. Mads Kjeldsens kone i Låsby prøvede det, og hendes døtre faldt i søvn om bordet, og hun kunde ikke sandse at tage den derfra igjen, så forfippet blev hun. Det varede længe, inden hun kom i tanker om at tage...
Farreskrædderen, der boede i Illerup bakker, vilde en gang med konen i besogelse hos Per Jakobsen, Da de kommer hjem, ham og konen de havde ingen børn da turde de ikke gå ind, for der sad et stykke brød i dørklinken. Så blev konen stående ved døren, og skrædderen løb tilbage til Per Jakobsen så stærkt, som ban kunde, og fortæller ham det. »Så skal du...
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
En mand ude ved Hårby bro mistede flere kreaturer. De kunde være raske om aftenen og ligge døde om morgenen. Så søgte han til Per Jakobsen i Svejstrup. Han spørger, om han havde ingen mistænkt. Nej. »Du må da have nogen«. Ja-a, én, men han turde ikke sige det. Per Jakobsen lovede ham, at han skulde nok få det at se, for når han tog en skank af det...
Atin fader var en bestemt mand, der aldrig løj. En dag var han i Århus han havde nu hans kjøbmand, han brugte bestandig og så kjøbte han en gryde ved ham og sætter den bag ved sig på gulvet, mens han står ved disken og betnier den. Stueu var alfuld af mennesker, for det var en markedsdag. Da han havde betalt gryden og vender sig om, er den væk....
Præjst Jens i Borup og Anders Vinter i Hvinningdal sad i Resenbro kro og svirede. Sà væddede de om, hvem der kunde komme forst hjem. Da Præjst-Jeus var kommen hjem og i hans seng, da kom der én til hans vinduer og kaldte og bad manden komme op og vise ham vejen til Hvinningdal. Han kommer op og ud, og de hilser påhinandeu. Da var det ham, han havde...
Den gård, som skovrideren, Frederik Sortmand, boede i, var ualmindelig stor bygget, der var en fire alen til loftet. Før ham var der en oberst i den gård. Min fader tjente der, og han rejste sig mange nætter, for det var, ligesom bæsterne slog hinanden ihjel inde i stalden. Men når han kom derud, var der intet at se. Der var blevet lavet et herberge ved...
da.etk.DS_05_0_01838
Der kom et kulsort kvindfolk en gang om året fra Sommersted-hjordeeng og gik ned efter Ørkenet nordvest", for byen og sang en salme, hvori der stod den linje: "Hvor længe skal jeg her mit usle liv hendrage ?" Den salme sang hun til ende. Hun gik tværs over marken ned forbi Søren Lunds gård, og Søren Lund stod i hans gård og hørte hende synge den. Der...
Pastor Venzel havde en pige, der druknede sig. Så ordrede han om dagen, te nu skulde de have nætteren færdig til folkene i god tid, forend de plejede, og da de havde fået den, ordrede han dem til at gå i seng hver én. Men så havde han en karl, der skulde fodre bæsterne af, og han havde ladet stalddøren stå lind for at se, hvad der skulde passeres. Han...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
Min fader og moder var i Svejbæk en dag, for der var min moder fra. Det blev noget sent, inden de kom hjem ad. Hendes moder fulgtes med dem ud ad Dover kirke til, og da de skiltes, sagde hun: Ja, nu var der ikke noget i vejen, nu kunde de sagtens gå. Den gang de kom ned i Nygårds skov ved Højhule, hvor der var sådan en ager mellem skovene, gik de med en...
Degnen i Blegind vilde mane, men kuude ikke redde sig. Det mærkede Slanter-Lavst, og han kom så ubuden og hjalp ham. Da sad degnen oppe på loftet. Jens Pedersen, Jævngyde.
Slottet har ligget derovre i Søndholdt bjærge. Der skal også have været et tingsted der omme. oi.e povlsen, iævngydk.
En mand her oppe fra marken var kjorende i Gjodvad efter aftægt til en kone, der var hos ham. Konens fader sad i bagkurven og vendte hovedet bag ud. Da de kommer til Oredal, siger hans datter til ham: c Hvad sidder I sådan og vender jer efter? siger han. Da de kom lige oven for Tulstrup kirkebakke, løb bæsterne lidt rask ned ad. Så snoede den gamle sig...
Sorte-Søren her i byen kunde se nytårsaften, hvem der skulde dø. Han gik ud der, som farten er med dem, der døer her i byen. En aften havde han fået en bitte knægt med, som også vilde ud at se, og han skulde da stå og se op over Sorens aksel, for ellers kunde han ikke. Så kommer hans moder, hende kunde knægten kjende, og så blev han forknyt, og Soren...
De har også snakket om ellefolk på denher bymark her ude ved skoven. Det er i noget, de kalder de dojer eller, og har al tid kaldt dem sådan. De skal have været efter en hjordedreng og vilde have ham med dem, og havde en grumme tummel med ham. Men så kom moderen og fik ham reddet. Ole Povlsen, Jævngyde.
En ung karl, Jens Bovens, der var hjorde ude i skoven, kom om ved et sted, de kalder de døde eller. Så kom han ikke hjem om middagen med koerne, og de skulde ud og lede om ham, og da de fandt ham, var han helt vanvittig. Ellefolkene havde dandst med ham, og siden den tid vokste han ikke. Han blev ikke storre end en lille dreng nogen sinde. jens Pedersen,...
