Min Bedstefader var Tjener og Kusk på Gjessinggård. Han havde hans Kammer i den søndre Sidefløj lige ved Siden af Hofjægermesterens Kontor, og der var en Trappegang op til Loftet lige ved Siden af Kammerdøren. Sådan til enkelte Tider, om Natten Klokken tolv, kom der én med slæbende Trin hen ad den lange Flisegang, som gik langs hen ad Sidefløjen, og når...
I en Gård i Dyrby (Gassum S.) var noget Skidteri. Det øste Kornet fra den ene Ende af Loftet til den anden. Så skulde Præsten Spentrup hen og sætte det væk, og han kjørte derned. Da de kom hjem i Gården igjen og spændte fra, sagde Præsten til Kusken: »Nu skal du lade Bæsterne gå ind med alt Værket på og så lukke Døren, og du må ikke kikke ud, om der også...
Præsten i Spentrup kom kjørende på Lem-Vejen, og så kom der en Præst fra den anden Side, og de mødtes på Vejen ved det Hus, der kaldes Skomagerkroeret. Hvad de havde at forhandle med hinanden, véd man ikke. Men de stod da af Vognen og gik og talte sammen. Spentrup Præst sagde til hans Kusk, han måtte ikke kjøre, inden han kom og sagde til ham, han skulde...
Præsten i Als har i gamle Dage præket i Blendstrup Kirke. Den har ligget på Kræn Blendstrups Toft lige ved Gården, og de har der pløjet Grundstenene op. Der går en Lavning fra Fjorden op til Stedet ad Enslev Kjær, så de har kunnet sejle tæt op til Kirken. Gjerlev S., Gjerlev H. Søren V. Bang, Gjerlev.
Per Madsen i Knejsted var en Aften kommen til at følges med Kræn Lave på Vejen fra Øster-Tørslev. Da de kom op forbi den hellige Kjelde, der mødte de en Ligskare. Kræn Lave kunde ingen Ting se, men Per Madsen trækket ham til Side. Så siger Kræn Lave: »Hvad er det for en Mulleren, der er ved os?« han måtte altså kunne høre det. Per Madsen svarte ikke,...
De gamle i Skalmstrup fortalte, især Ane Larsdatter, at de hvert år en højtidsaften, så vidt a husker var det Mortensaften, kunde høre, der stod en kone og bankede tøj nede ved en kjelde, de hent vand ved til de huse, der lå i nærheden. Den kjelde var i kanten af byen lige i kanten af Gåsekjæret, og den er der endnu. Folk kunde stå i deres gangdøre og...
De gamle fortalte, at der hver Kristi Himmelfartsdag gik et par folk ude i Randers fjord ned for Tørring land, men ovre på Rugsø-siden, og glivet ål, og de skulde være druknet begge to en Kristi Himmelfartsdag. Flere har fortalt mig, at de har set dem derovre. De kunde sees, når det var rigtig klar luft, og midt om dagen. søren v. bang, gjerlev.
Der går en gammel vase fra Hornstrup over kjæret til Tvede kirke. Nu går der også en gangsti fra Gjesinggårds mølle om ved den gamle borgplads (der, hvor Hornstrup har ligget) og så til Tvede. Den sti gik Kristen Hå ad en aften, da han havde været nede at bilde i møllen. Han var egentlig tømrer, men bildede også for dem der nede. Det var nu ved...
Fra november til jul hørtes der ligesom en menneskestemme fra Tørslev skjel, hvor det begynder, og det blev ved over Gjødvad enge og holdt op, når det kom til præstens eng. Gjengangeren blev ved at klage sig hele tiden og sagde: "a nej." Det var nede i engene. Den sidste lyd, de "hørte, var ligesom den søkkede helt ned under jorden og sagde: "A, å nej."...
Der er et Sagn fra Ørslev Præstegård om en Manepæl. Præsten manede Karlen ned, der vilde gjøre ham forskrækket, og drev en Pæl ned oven på ham. Pastor Schiørring har fortalt det. Ørslev S., V. Flakkebjærg H. Vejen.
da.etk.DSnr_04_0_00568
Den gang jeg tjente i Haslum præstegård, hørte jeg fortælle, at en præstemadam, der havde været så slem til at gå igjen, var manet ned i kjælderen. De sagde også, at der stod en pæl endnu at se der nede, men jeg kom aldrig så langt ind i kjælderen, at jeg fik den at se. k. m. rasmussen.
Man fortæller, at en Munk var manet ned ved Munkebjærg i Andkjær skov, og efter ham har den navn. Når en kom forbi det sted, hvor han var manet ned, og tog ved pælen, lød det: »Nøk å nøk å nøk, a op og du ned!« Så løb folk, hvad de kunde. Lærer Barsø, Almind.
Nogle Drenge løb på Is i Degnekonemose, og så rorte de ved Pælen, som stod der. Da sagde det der nede: »Rokke rokke rokke I Ida Gjertrud Kirstine Møller, l'tterslev. Horslunde S., Lollands Nørre H.
Nede hvor Møddingstedet var i Hans Peter Andersens Gård i Rump, i den søndre Side af Gården, der stod en Pæl, men den sad ikke ret meget oven over Jorden, og under den var én nedmanet, og ingen turde vove at tage den op. De sagde, han skulde have slået én ihjel, og så havde en Præst nedmanet ham der. Branderup S., Haderslev Vester A. Ane Andersen, Rurup.
I min Faders Tid har der på Galgebakken stået en Pæl med nogle Ringe på. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
da.etk.DSnr_04_0_00814
I min Faders Tid har der på Galgebakken stået en Pæl med nogle Ringe på. Maren Kristensen, Helnæs. Helnæs S., Båg H.
da.etk.DSnr_03_0_01068
Der stod en pæl ude i Magerkjær, en eng, der er her lige neden for, og under den var der én nedmanet. Når Anders Mortensen gik hen og rørte ved den, sagde det under pælen: "Rok i rok !" jens pedersen, jævncyde.
Søren Bjærg fortalte, at han havde set en pæl, som var sat ned over én, der var manet ned. Det var en egepæl, og der var så meget latinsk skrift gravet ud i den. Ingen kunde læse den skrift. En mand hug den af og kom den i ovnen for at bage ved, men han blev syg og døde. kristen ebbesen, egtved.
I Bramstrup er en kvinde manet ned ret inde i stuen, og en pæl er sat ned over hende. Hun hed Luudorret. I Voldum præstegårds kjælder er også én sat ned. mariane nielsdatter, skader.
da.etk.DS_05_0_00684
Sidst i forrige århundrede stod pælen til gabestokken endnu ved Lytte kirke, en tid efter at den selv var kommen væk. Den sidste, der stod der, var en person fra Firhøje. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAH_02_0_00184
