Ved præstens Viemose (Vidjemose) ved Fravde præstegård, stod en manepæl, fortalte Ma Drues, men hun skulde nok vogte sig for at rykke i den, for så var hun bleven der. Hun horte tit ligesom et barn græde derude, og undertiden hørte hun en susen i luften og ligesom noget, der sagde: «Grav! grav!» Ma Drues har tydelig set, at pælen rokkede, og en ravn...
En gammel præst i Emmerlev ved Hbjer ved navn Holst, skal have fortalt konfirmanderne, at de nedmanede stundom påtager sig skikkelsen af en Natravn og flyver omkring i luften. Pælen havde efterladt et stort hul i højre vinge. Træffer det sig nu sådan, at nogen ser solen igjennem dette hul, han kunde herefter se alt, hvad der ellers var skjult for andres...
Jens Langkniv skal være bleven henrettet og hans hoved sat på en stage i den nordre ende af Lindum skor. Den gang de havde fanget ham, så nappede de ham med gloende tanger. Så spurgte de ham, om det var ikke en stræng pine. Nej, tandpine og lændpine det var værre, sagde han. Men så skar de hul på hans mave og tog en tarm ud og bandt den om en pæl, og så...
En Vinter holdt jeg Skole i Lovrup, Gjørding Sogn, og så fik jeg Kosten hos en Bonde der. Han var ikke overtroisk, og Konen var ikke heller. En Dag kom han til at sidde og fortælle mig, hvordan de en Gang havde haft sådan en Malør med deres Svin. De vilde hverken æde eller drikke, og når der blev hældt noget i Truget til dem, så kom de nok derhen, men...
Marie Norgård fortalte, at nogle unge Folk en Aften gik (iver et Engdrag ved Vitrup i Lindknud Sogn, og da mærkede de en Mand. der havde flyttet en Skjelpæl, mens han var levende og skulde jo salte den tilhage igjen, men kunde ikke. De hørte, han råbte: »Ryk, ryk, ryk hårdt!« Nu vidste de nok, hvad det var, og så var der en forvoven Knægt iblandt, der...
I Mesing var en Kone, som var meget hård imod Fattigfolk og så forfærdelig gjerrig; så hun var da ikke af den bedste Slags, kan en nok forstå. Da hun så døde, kunde hun ikke få Ro i Graven, og det blev til sidst så galt, at hun gik der ved højlys Dag. En Dag sidder en Skrædder der og syer på Bordet inde i Stuen og ser ud ad Vinduet, og så siger han:...
En Gårdmand på Sjælland (?) spurgte en Gang Pastor Hostrup, hvad han læste i Hatten, når han kastede Jord på. »Jeg beder en Bøn,« svarede han. »Nå, ikke andet,« siger Gårdmanden, »jeg troede, De sagde noget til den Døde om ikke at gå igjen.« Pastor Hostrup nægtede at have Evne til at mane, og så fortalte Gårdmanden: En vild og fordrukken Gårdmand døde og...
Da Præsten var kommen for at berette Else Hallundbæk, sagde hun, om han ikke kunde tage sig på at love hende, at det lille Sted, hun boede i, ikke skulde komme til Gården igjen efter hendes Død. Det gik han også ind på, men holdt det ikke. Hun søgte ham nu, og drev ham ind i en Ovn, hvor de den samme Dag havde baget og sat Brødene ind i Herrens Navn. Så...
Der boede en gammel Kone i Sønder-Omme Fattighus, hun hed Karen Hallundbæk, og hun fortalte om hend Faster, der hed Else Nister. Præsten kom og berettede hende på det sidste, og så gav hun ham to Kroner for, at han skulde sørge for, at den Toft, hun havde at bruge, mens hun levede, ikke skulde høre Gården til, når hun var død. Han tager de to Kroner, men...
Både Herremand og Ladefoged og Forvalter på Palsgård var så hårde ved Bønderne, at de rottede dem sammen og slog dem ihjel. Nu blev der sådan med Gjengangeri og Spektakel på Gården, og Præsten i Kirkholm skulde da til at sætte dem ned. Men han havde svær Ulejlighed med det, for det han var ikke selv ren. En Gang havde han nemlig fået en Kage af en Kone,...
I Møgeltønder Kirkebog står indført Beretningen om en Præst der, som besov sin egen Datter, idet Konen fik ham givet drukken, og da fik ham lagt ved Datteren, som så blev frugtsommelig. Alle tre blev de hængt op i Galgen, som den Gang stod ved Galgehus. Pælene af dem er der endnu. Når man graver temmelig dybt ned i Jorden, støder man på dem. Der er tre...
En Præst havde den slemme Vane at gå op i Kirken om Aftenen, og det var hans Kone så kjed af. Så siger hun til Karlen, om han kunde ikke få ham det lagt af, det mente han, han skulde nemt gjøre. En Aften, Præsten var gået op i Kirken, tager Karlen et Lagen over sig og stiller sig an i Døren. Så kommer Præsten og vil ud. Er du et Menneske, så svar mig, og...
Der var en kone i en kjøbmandsgård i Kolding, hun tog hver dag en daler i en seng. Til pigen sagde hun altid, at hun vilde selv tænde ild om morgenen, og det gjorde hun. Men sá hk huu en ny pige, der ikke kunde lide, at madammen selv skulde så tidlig op om morgenen. Da ilden så var bleven tændt, kom konen og sagde, at det var skade for hende for en...
Jørgen Petersen i Kirke-Værløse fortæller, at her ved hans hus på hans jordlod lå i gamle dage en gård, hvis jorder udgjorde den nuværende Rye skov. På denne gård boede en mand, som døde, da han ikke kunde leve længere. Da de kom hjem i gården efter at have begravet ham, stod konen ude i skorstenen, og pigen der nær ved i stegerset, hvor hun da ser, at...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
I Abild nord for Tønder boede enpræst, som hed Mejer, han havde en kone, som var meget gjerrig, hun var aldrig rigtig glad nogen sinde og talte ofte med pigerne om, at hun vist kom til at gå igjen, når hun var død. Nu traf det sig cn gang, at præsten havde nogle penge til gode, som han ikke kunde få. Konen ærgrede sig derover og gik så hen og tog sig...
Der har været én, de kaldte for Aldum kjælling, hun var en rigtig heks. Sønnen havde stedet, og den dag hun blev begravet, da sagde sønnesønnen, det var sådan en lille knægt: "Ja, nu kjør de nok med min aldemoder, og så sidder hun endda her og rører i suppegryden. Han var født på en særdeles tid og kunde se hende. Så var hun så slem ved den dreng, for...
Else Nister kunde ikke enes med hendes aftægtsyder. Hun brugte et stykke jord, som efter hendes død skulde falde tilbage til ejeren, men det vilde hun hindre .... Ikke mange aftener efter var hun i gården og skikkede bud ind til præsten, om han vilde komme ud til hende, ellers skulde hun komme ind til ham. Han lod sig det ikke sige mere end én gang, og...
Hundslund præst, der hed Pæjer, var ved at mane ned ved Vedslet kirke. Den, han skulde mane, lod ham høre om et toskillings hvedebrød, så han kunde ikke få magten, og præsten stod med fråden ud af munden. Torrild præst kunde mærke, at hans ven var i fare, og han får karlen ud, og de kjører til Vedslet. Lidt før de kom der til, bliver de holdende, og han...
I en gård norden for Vilslev var et gjenfærd. Så kom der bud fra folkene til Vilslev præst, hr. Jerrild, at de kunde ikke være i huset om natten, der var sådan uro og færdesen, om han da ikke vilde komme der over. Præsten kjører også og får snak med gjenfærdet. Men han kunde ikke få bugt med hende, hun greb ham i armen, så den blev vissen, og han kunde...
